Ny erhvervsudvikler ansat

af | 17. aug 2015 | Vordingborg Erhverv nyheder

Monica Jensen er pr. 17. august 2015 ansat som erhvervsudvikler i Vordingborg Erhverv A/S.

Som erhvervsudvikler får Monica Jensen ansvar for at hjælpe virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen med at få andel i væksten og beskæftigelsen. Hun skal hjælpe de lokale virksomheder med at få overblik over anlægs- og infrastrukturprojekter, og sikre at lokale virksomheder kommer i spil ved udbud.

Monica Jensen er uddannet bygningsingeniør fra Esbjerg Teknikum. Hun kommer fra entreprenørbranchen og har de seneste 18 år været ansat i forskellige store og mellemstore entreprenørvirksomheder i Storkøbenhavn. Senest som projektleder hos Dahl A/S i Rødovre.

Monica Jensen har gennem årene været en del af byggeledelsen på bl.a. følgende byggerier:

  • Parkeringshus P10 og P12 i Københavns Lufthavn
  • Kulturhus Nordvest i København N
  • Heedorf Kollegiet på Frederiksberg
  • SOSU skolen i Køge
  • Atrium (DONG domicil) i Teknikerbyen i Virum

Privat bor Monica Jensen i Dalby med sin mand og en søn på 4 år.

Med Monicas ankomst er Vordingborg Erhverv nu på plads med medarbejderstaben og er fuldt bemandet til at yde den indsats, der skal til for at skabe vækst og udvikling for erhvervslivet i Vordingborg Kommune.