Erhvervslivet i Vordingborg kommune er parat til at tage godt imod ukrainske flygtninge og skaffe job til dem. Ruslands invasion af Ukraine har allerede sendt tusindvis af flygtninge mod Danmark og flere er på vej. De første 80 ukrainske krigsflygtninge er kommet til Vordingborg kommune og både private og virksomheder står klar til at tage godt imod dem.

[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoxNjA1NCwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMTYwNTQgLSBTYW1tZW4gaGrDpmxwZXIgdmkgdWtyYWluZXJlIGkgam9iIiwidXJsIjoiIiwiaW1hZ2VfaWQiOjAsImltYWdlX3VybCI6IiIsInRpdGxlIjoiTMOGUyBPR1PDhTogU2FtbWVuIGhqw6ZscGVyIHZpIHVrcmFpbmVyZSBpIGpvYiIsInN1bW1hcnkiOiIiLCJ0ZW1wbGF0ZSI6InRlc3QifQ==”]
En ny undersøgelse foretaget af Dansk Industri viser at to ud af tre af DI’s medlemsvirksomheder angiver, at de har job, som med kort oplæring vil kunne varetages af ukrainske flygtninge.
Desuden vedtog Folketinget 16. marts en særlov, der gør det muligt at tilbyde ukrainske flygtninge et job på danske virksomheder, så længe de er i Danmark.
Særloven gælder foreløbigt i to år frem til 17. marts 2024.
Det kan dog alligevel være svært som virksomhedsejer at finde ud af, hvordan man kommer i gang, når man gerne vil hjælpe og har et job til en ukrainsk flygtning.
Vordingborg Kommune har endnu ikke meldt endeligt ud, hvordan virksomhederne skal forholde sig. Der er både retningslinjer og anbefalinger på vej, blandt andet om hvorvidt virksomhederne kan og skal hjælpe med bopæl, hvordan de ukrainske medarbejderes kvalifikationer vurderes, samt transport og pasningsmuligheder for de ukrainske børn.
“Hvis din virksomhed har et potentielt job til en medarbejder fra Ukraine, så må du meget gerne skrive til info@vordingborgerhverv.dk med oplysninger om arbejdet og hvad I søger.”
Direktør Bolette Christensen | Business Vordingborg
Lokalt initiativ på vej
Vordingborg Erhverv er i samarbejde med Vordingborg Kommune i fuld gang med at forberede en målrettet indsats, der kan sikre et tæt samarbejde med områdets virksomheder, så vi er klar til at tage godt imod ukrainske krigsflygtninge og hjælpe dem med arbejde.
Vordingborg Erhverv vil gerne gøre en indsats for at være bedst muligt forberedt, hvis der som forventet kommer flere flygtninge.
“Vi ser det som en vigtig opgave at hjælpe mennesker på flugt og samtidig også give dem mulighed for at skabe værdi i lokale virksomheder. Selvom vi ikke lige nu oplever stor efterspørgsel efter jobs til ukrainske flygtninge, så vurderer vi, at der kan blive behov for at gøre en indsats for at skabe et jobmatch mellem ukrainere og lokale virksomheder,” siger Bolette Christensen, direktør Vordingborg Erhverv.
På den baggrund modtager Vordingborg Erhverv gerne interesse tilkendegivelser fra lokale virksomheder, som kunne være interesserede i at hjælpe ukrainske flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Interesse tilkendegivelser er naturligvis fuldstændig uforpligtende og forudsætter, at der kan skabes det rigtige match.
“Vi kommer til at række ud til virksomhederne i hele landet og vil hjælpe med at skabe kontakt mellem virksomhederne og ukrainerne. Og vi kommer også til at gå i dialog med kommunerne om jobsamarbejde, bolig og børnepasning.”
Adm. direktør Lars Sandahl | Dansk Industri
Særlov vedtaget
Der er i Folketinget vedtaget en særlov, som giver ukrainere ret til arbejde og ophold i Danmark på almindelige danske løn- og arbejdsvilkår.
“Vi kender naturligvis ikke antallet af flygtninge, der lander i Vordingborg Kommune, ej heller hvilken baggrund de har og hvor mange, der skal hjælpes til at finde job. Ligeledes er tidshorisonten usikker. Indtil videre er det generelle billede, at de fleste ankomne er for en stor andel af flygtningene kvinder og børn,” siger Bolette Christensen.
Vordingborg Erhverv samarbejder tæt med kommunen, herunder jobcentret.
Initiativ til møde om job til Ukrainere
Vordingborg Erhverv og Vordingborg Kommune inviterer virksomheder til møde og det bliver onsdag 20/4 2022 kl. 15:00 – 17:00. Vordingborg Erhverv har fået flere henvendelser og spørgsmål som går på hvordan man som virksomhed kan ansætte flygtninge fra Ukraine. På mødet vil der komme svar på spørgsmål som:
- Hvordan kommer min virksomhed i kontakt med de ukrainske flygtninge?
- Hvad skal vi som virksomhed være opmærksom på?
- Hvordan sikres Ukrainerne transport til og fra arbejde?
- Hvad kan Vordingborg Kommune hjælpe til med?
Der bliver snarest muligt sendt invitation ud samt oplysninger om tid og sted.
Akut behov
Allerede nu kan virksomhederne finde svar på spørgsmål om hvordan man rekrutterer bedst muligt og andre problemstillinger, der kan være i forbindelse med rekruttering af flygtninge fra Ukraine.
Dansk Industri har samlet generelle oplysninger om vilkår og muligheder på dette website.
DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fortæller til DI Business, at Dansk Industri vil gøre en stor indsats for at hjælpe de ukrainske flygtninge med at komme i job, hvis de ønsker at arbejde.
Dansk Industri afholder desuden webinar om emnet den 28. marts. DI-medlemmer kan tilmelde sig her.

Skrevet af Kasper Buur
Presse- og kommunikationskonsulent
T: +45 51 93 58 29