Fra singlemor på dagpenge til mindful iværksætter

af | 16. feb 2016 | Iværksætteri

Stress, jag og en travl hverdag. For mange er mindfulness løsningen – en pause med fordybelse i nuet og fokus på det nærværende. Men det kan være svært at komme i gang med selv, og det er ikke altid nemt at afse tid hjemmefra til det. Lise Zacho har løsningen.

Mindfulness er højt på dagsordenen. Behovet for at sætte hverdagen på standby og give sig selv en velfortjent pause er stort, og der findes masser af kurser i det. Paradoksalt nok giver det endnu en tidsudfordring – man har meget at se til og har brug for tid til sig selv, men hvor skal man tage den tid fra?

Lise Zacho har gjort det, som kun få har tænkt på: At kombinere den digitale tidsalders muligheder for onlineløsninger med mindfulness træning til travle mennesker.

”At være mindful betyder bare, at man er bevidst om dét man er i gang med, så tankemylder og risiko for stress bliver væsentlig reduceret. Det kan man træne i alle hverdagens gøremål, men man kan også aktivt træne det vha. ét kvarters meditation om dagen. Mere skal der ikke til. Efter ca. otte ugers varig mindfulness meditation er ændringen i hjernen der, hvilket man tydeligt mærker den positive effekt af! Da jeg talte med andre, som også havde svært ved at få meditation passet ind i hverdagen, fik jeg idéen til et online setup, hvor man bliver mindet om, at dét kvarter er NU”.

Et marked med et uopfyldt behov

Med udgangspunkt i, hvad der er kundernes uopfyldte behov, har Lise Zacho anvendt sin tid som spire i Vordingborg Erhverv til at finpudse sit forretningskoncept. Ideen har hun fået fra sine egne erfaringer med, hvordan det er at få tingene til at hænge sammen til daglig:

”Jeg er singlemor og har supertravlt i hverdagen. Med et online setup bliver man bliver holdt i hånden og hjulpet i træningen, da det foregår ved live streaming på et fastsat tidspunkt. Man bliver altså også hjulpet til at tage et aktivt valg om at ændre vaner, og er ikke helt alene om at gøre det”

Afprøvning og afklaring

[su_quote cite=” Lise Zacho om sin spireplads”]Det har været rigtig godt med vejledning om fx online markedsføring, og jeg har også kunnet bruge sparringen til at få skærpet mit produktsortiment.[/su_quote]

De seks måneder, som Lise Zacho har været spire hos Vordingborg Erhverv, har været en afklaringsproces, hvor hun er blevet klogere på, hvad hun vil, og hvordan hun skal gå videre. De første live-sessioner er gennemført, og det er gået så godt, at Lise Zacho fra første 1. januar 2016 valgte at droppe de dagpenge, hun hidtil havde levet af, og kaste sig fuldtids ud i livet som selvstændig. Nu skal der arbejdes videre med forretningskonceptet:

”Jeg skal arbejde videre med den tekniske løsning, og jeg ønsker også at udvide med flere ydelser.”

Kontakt Vordingborg Erhverv for mere information om spirepladserne.

[su_button url=”http://vordingborgerhverv.dk/kontakt-os/” background=”#7c014d” color=”#ffffff” size=”10″ radius=”5″ text_shadow=”1px 1px 0px #000000″ title=”Kontakt “]Kontakt os[/su_button]

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev