Pribo er mestre i personalepleje

af | 31. okt 2022 | Bygge og Anlæg, Pribo

Kodeordet hos tømrervirksomheden Pribo, der ligger i Stensved, har altid været, at man skal lade være med at love noget man ikke kan holde. Det og personalepleje er blandt andet derfor, virksomheden har eksisteret siden 1970 og fortsat har succes.

Kenneth Hansen taler om personalepleje

”Noget af det, man kan miste kunder på, er at løbe fra aftaler. Det kan både være at komme for sent eller ikke at overholde aftalte pris. Man skal opføre sig ordentligt. Det er meget simple tiltag, der skal til for at drive en virksomhed”, siger Kenneth Henriksen.

Et andet løfte, som står stærkt hos Pribo, er at medarbejderne skal have det godt. Her gør de forskellige tiltag for at opretholde arbejdsglæden hos de ansatte. Først og fremmest handler det om at rekruttere de rette kandidater og sætte det rigtige hold. Det hænger desuden stærkt sammen med at gøre kunderne tilfredse, forklarer Kenneth Henriksen. Når de rigtige medarbejdere forstår at følge filosofien, følger glade og tilfredse kunder med.

”Vi har en pejling om, hvordan man gør tingene, og det holder vi fast i”, supplerer Rasmus Rostgaard Kristiansen.

For at motivere medarbejderne og skabe en stærkere kultur, holder Pribo forskellige sociale arrangementer som for eksempel en madklub. Her må man ikke snakke om arbejde. Det er personalepleje.

”Vi har en meget travl hverdag, så vi har ikke tid til at stå om morgenen og small talke. Det er bare ind i bilerne og ud til kunderne. Det er der, vi tjener pengene. Til de sociale arrangementer får jeg mulighed for at møde mine svende på en helt anden måde,” siger Kenneth Henriksen og fortsætter:

”Vi er i et land, hvor lønningerne er høje, så det sociale ryger ofte. Og det er ærgerligt.”

”Det er virkelig gavnligt både for os og for dem. Lærlingene kan tit stå lidt alene i deres uddannelse. Med de her workshops er vi sammen om at lære og udvikle os”

Tømrermester Rasmus Rostgaard Kristiansen | Pribo

Produktion hos Viking Malt

[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoyMzM3NSwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMjMzNzUgLSBQcmlibyBpIFN0ZW5zdmVkIHPDpnR0ZXIgaW5kdGplbmluZ3NyZWtvcmQiLCJ1cmwiOiIiLCJpbWFnZV9pZCI6MTU0OTgsImltYWdlX3VybCI6Imh0dHBzOi8vYnVzaW5lc3N2b3JkaW5nYm9yZy5kay93cC1jb250ZW50L3VwbG9hZHMvMjAyMi8wMy9TYW1wbGVfSW1hZ2UuanBnIiwidGl0bGUiOiJMw4ZTIE9HU8OFOiBQcmlibyBpIFN0ZW5zdmVkIHPDpnR0ZXIgaW5kdGplbmluZ3NyZWtvcmQiLCJzdW1tYXJ5IjoiSSBtZXJlIGVuZCBmZW0gw6VydGllciBoYXIgc2FtbWUgY3ZyLW51bW1lciB2w6ZyZXQgcmVnaXN0cmVyZXQgcMOlIFNrb3ZicnluZXQgMyBpIFN0ZW5zdmVkLiBJIDE5NzAgb3ByZXR0ZWRlIErDuHJnZW4gSGVucmlrc2VuIHZpcmtzb21oZWRlbiBQcmlib0h1c2V0IHDDpSBhZHJlc3Nlbi4gVMO4bXJlcm1lc3RlcmVuIHNrdWxsZSBieWdnZSIsInRlbXBsYXRlIjoidGVzdCJ9″]

Lærlinge

Kontinuerligt har Pribo de seneste mange år haft 6-7 lærlinge tilknyttet. Ifølge Rasmus Rostgaard Kristiansen er det helt essentielt for virksomheden, at de tager imod lærlinge og medvirker til at uddanne og opdrage fremtidens håndværkere.

”De kommer jo med ny viden fra skolen, som også svendene gør brug af. Det er også med til at udvikle os som forretning”, fortæller Rasmus Rostgaard Kristiansen.

Fire gange om året afholder Pribo lærlingeakademi. Det er en hel dag, der står på undervisning og opdragelse.

”Vi starter med vores lærlinge og viser dem, hvordan man banker på og præsenterer sig ude hos kunden”, lyder det fra Kenneth Henriksen.

”Det er virkelig gavnligt både for os og for dem. Lærlingene kan tit stå lidt alene i deres uddannelse. Med de her workshops er vi sammen om at lære og udvikle os. De er den nye generation af håndværkere, så jo mere vi kan proppe i dem jo bedre”, lyder det fra Rasmus Rostgaard Kristiansen.

Desuden er det altid lærlingene, der har ansvaret for at arrangere den årlige sommerfest.

”Her lærer du dem at deltage socialt og være med til at skabe de her fester”, siger Rasmus Rostgaard Kristiansen.

Bil fra Pribo, som er en virksomhed der sætter personalepleje højt
Kasper Buur - Presse- og kommunikationskonsulent

Skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29

E: kb@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev