Lokale finalister til Awardshow Årets Håndværker

af | 9. mar 2020 | Bygge og Anlæg

Til april kåres Årets Håndværker, og fire håndværksvirksomheder fra Vordingborg Kommune er med i finalen om den flotte anerkendelse.

Torsdag den 2. april og fredag den 3. april 2020 åbner Cirkusbygningen dørene for det årlige awardshow for byggebranchen. De allerbedste håndværkere dyster mod hinanden for at blive kåret som Årets Håndværker.

Det er anmeldelserne på anmeld-haandvaerker.dk, der afgør, hvem skal nomineres og medvirke i awardshowet, hvor en professionel fagjury vælger vinderne.

Fire lokale finalister

6.000 håndværkere kæmper i år om titlen som Årets Håndværker, og vi har hele fire lokale håndværksvirksomheder, som er nået til finalen.

De fire finalister 

Nissen VVS ApS, Præstø – nomineret i kategorien ”VVS’er med 2-4 ansatte”

CN.Håndværk v/ Carsten Nielsen, Vordingborg – nomineret i kategorien ”Murer med 2-4 ansatte”

Energi og Boligvejledning.dk, Vordingborg – nomineret i kategorien ”Rådgiver”

CB Entrepriser, Præstø – nomineret i kategorien ” Totalentreprenør med 20+ ansatte”

CN Håndværk var også finalist sidste år i samme kategori. CB Entrepriser deltog også sidste år i kategorien Murer (10+ ansatte) og har siden udviklet sig til at være finalist i kategorien Totalentreprenør (20+ ansatte).

I 2019 vandt Energi og Boligvejledning.dk sin kategori som Årets Rådgiver, som virksomheden også er nomineret til i år.

Om bedømmelse og kategorier for ”Årets Håndværker”

En matematisk formel udvælger de nominerede virksomheder ud fra anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk. Formlen er skabt af Henrik Spliid, professor i statistik på Danmarks Tekniske Universitet, med det særlige formål. Den tager udgangspunkt i indberettede anmeldelser i det seneste byggeår og udpeger de virksomheder, der bliver finalister.

Det to dage lange awardshow kårer en vinder i 58 forskellige fagkategorier. Her skelnes virksomheder både efter deres fag og virksomhedens størrelse. Se alle kategorier her.

Dertil er der tre kategorier, hvor finalister ikke bedømmes baseret på statistiske beregninger. Kategorierne er:

  • Juryens darling vælges af juryen (2012-2016)
  • Årets Håndværkerlærling (fra 2019)
  • Årets Arbejdsmiljø (fra 2015)

Hvert jurymedlem kan vurderer finalisterne individuelt ud fra følgende parametre:

  • Synlighed
    Oplevelse af virksomhedens profil, hjemmeside, Facebookside etc.
  • Engagement
    Deltager virksomheden aktivt i at besvare anmeldelser
  • Kompetencer
    Opdateret profil med eks. kurser og efteruddannelser
  • Åbenhed
    Viser virksomheden sine samarbejdspartnere
  • Beskrivelser
    Er anmeldelserne velbeskrevet af anmelder
  • Billede og video
    Er der billeder og evt. videoer der viser arbejdet
  • Verificering
    Er anmeldelserne verificeret med faktura
  • Producenter
    Hvilke byggevareproducenter er registreret anvendt på opgaven
  • Finalist pladser
    Har håndværkeren tidligere været finalist
  • Sikkerhed
    Har håndværkeren plan for arbejdssikkerhed
  • Branche organisation
    Er håndværkeren tilmeldt en garantiordning
  • Autorisation           
    Kræver faget autorisering og er håndværkeren autoriseret
  • Kompleksiteten     
    Hvor kompleks er opgaverne, der anmeldes
  • Økonomisk            
    Økonomiske nøgletal iht. en BDO-score udviklet til formålet
  • Lærlinge                 
    Har virksomheden lærlinge ansat

En håndværker skal have indberettet mindst fem anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk for at bliver kvalificeret til Årets Håndværker.

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev