Fondsmidler er med til at skabe 20 nye arbejdspladser i Langebæk

Fonden Bøgestrømmen med direktør Line Sidenius Rode i spidsen har modtaget tilsagn om en donation på 24 millioner kroner til etablering af et nyt botilbud i det tidligere rådhus i Langebæk. Ifølge fondsrådgiver Dennis Hørmann er projektets 20 nye arbejdspladser en ‘positiv afledt effekt’ af fondsmidlerne, og han gør opmærksom på, at virksomheder sagtens kan udvikle sig og skabe nye arbejdspladser i samarbejde med en eller flere fonde.

Danmark er med cirka 8.000 styk et af de lande i verden, der har flest fonde per indbygger. Der uddeles ifølge Danmarks Statistik årligt omkring 30 milliarder kroner fra de danske fonde, og selvom det er mange penge, så er antallet af ansøgninger også højt – nogle fonde modtager helt op til 10.000 ansøgninger om året.

Alligevel er det ikke umuligt at opnå fondsstøtte – heller ikke for virksomheder – hvis bare projektet er grundigt forberedt og hjælper med at løse en samfundsudfordring på en måde, der taler ind i de rammer og vedtægter, en given fond har.

Med to års forberedende arbejde er direktør Line Sidenius Rodes ambition om etablering af et nyt bosted for voksne med autisme et af de projekter, der er nået igennem nåleøjet hos Den A.P. Møllerske Støttefond og i december 2025 har modtaget tilsagn om 24 millioner kroner.

“Der skal også være klare overvejelser omkring bestyrelsens kompetencer, vedtægter, bæredygtighed samt et gennemarbejdet budget.”

Line Sidenius Rode | direktør, Fonden Bøgestrømmen

God kvalitet og bedste udvikling

Sammen med sin medstifter, Christian Petersen, har Line Sidenius Rode en vision om at skabe rammerne for et værdigt liv for voksne med autisme eller udviklingshæmning. Et botilbud, hvor man kan få lov til at blive det meste af livet i trygge og genkendelige rammer.

“Det er et opgør med de store ‘maskiner’ på socialområdet. Vi er et mindre sted med plads til 16 beboere, fordi undersøgelser viser, at det giver den højeste kvalitet og bedste udvikling. Vi regner med, at det i første omgang skaber rum for 20-25 arbejdspladser,” fortæller Line Sidenius Rode, der kommer med en baggrund fra både kommerciel virksomhed og socialfaglig ledelse.

Oprindeligt er hun uddannet med en bachelor i business inden for hotel-ledelse i Australien og har rejst verden rundt som konsulent for Hilton som en slags hotel-doktor, der optimerede drift og indtjening.

“Da jeg vendte hjem til Møn, startede jeg ved et tilfælde som vikar på et socialt botilbud og opdagede hurtigt, at mine færdigheder inden for økonomi og ledelse kunne overføres direkte til den sociale sektor. Siden da har jeg også været forstander og afdelingsleder for otte socialøkonomiske virksomheder (indenfor samme koncern), mens jeg har taget en Master i Læreprocesser med speciale i Ledelses- og Organisationspsykologi,” fortæller Line Sidenius Rode.

Hun er dermed selv en af de stærke kompetencer, der er tænkt med ind i og beskrevet i ansøgningen til Den A.P. Møllerske Støttefond.

“En stærk ansøgning forudsætter, at der er arbejdet grundigt med alle dele af projektet. Det er ikke tilstrækkeligt alene at beskrive det pædagogiske fundament – der skal også være klare overvejelser omkring bestyrelsens kompetencer, vedtægter, bæredygtighed samt et gennemarbejdet budget,” forklarer Line Sidenius Rode.

“Man skal komme med et projekt, der er innovativt og nytænkende, fx en opfindelse, en prototype eller et nyt koncept, der skal ud og leve.”

Dennis Hørmann | Fondsrådgiver, Fundraiseren

Engagementet skal skinne

“Når man søger fonde, er det vigtigt at være transparent omkring projektets finansiering. Vi redegjorde åbent for, hvordan projektet var sammensat af fondsmidler, realkreditfinansiering og private investeringer. Samtidig er det afgørende at ramme et realistisk ansøgningsniveau – man skal hverken søge for lidt eller for meget, men sikre et finansieringsgrundlag, der gør projektet bæredygtigt på længere sigt, så man ikke efterfølgende står i en situation, hvor man må søge yderligere midler. Det vigtigste er dog, at ansøgningen tydeligt afspejler engagement, ansvar og ejerskab,” fortæller Line Sidenius Rode.

“Fonden skal kunne mærke, at det her er et projekt, der kommer indefra, og at man har kompetencerne til at føre det ud i livet.”

Uvildig fondsrådgiver, Dennis Hørmann, er enig. Det er vigtigt at være transparent om projektet helt fra start. Og det er vigtigt, at man holder sig for øje, at det at skabe arbejdspladser er det, man kalder ‘en positiv afledt effekt’ af et fondsstøttet projekt.

Det er sjældent, at jobskabelse kan være et formål i sig selv; bortset fra i de puljer, der findes i erhvervsfremmesystemet, men som udgør en meget lille del af det samlede, danske fondslandskab.

“Man kan ikke som virksomhed bare sige, hov, jeg mangler nogle penge, jeg kan ikke låne dem i banken, så nu henter jeg dem i en fond. Man skal til de fleste fonde komme med et projekt, der er innovativt og nytænkende, fx en opfindelse, en prototype eller et nyt koncept, der skal ud og leve, og man skal kunne dokumentere et samfundsmæssigt impact,” fortæller Dennis Hørmann.

LÆS OGSÅ: Det bliver nemmere at modtage tilskud fra erhvervsfremmesystemet

Start med en interessentanalyse

Man kan for eksempel starte med at lave en interessentanalyse hos de kommende brugere for at kunne vise et billede af behovet.

“Mit bedste råd er at tænke i flere baner – flere forskellige fonde. Det er også en god ide at være nysgerrig og åben over for nye muligheder og over for de værktøjer, der findes,” siger Dennis Hørmann.

Han har arbejdet med fundraising siden han som 18-årig studerende blev ‘afhængig’, som han selv kalder det, af at søge legater til udlandsophold undervejs i sin cand-merc.-uddannelse. Han er i dag selvstændig fondsrådgiver, udviklingskonsulent og partner i konsulentvirksomheden Fundraiseren, der også driver databasen Fonde.dk

Han gør opmærksom på, at man ofte også ser, at fondene gerne vil have en beskrivelse af business casen, altså et driftsbudget.

“De fleste fonde vil gerne kunne se, at man har gjort sig tanker om, hvordan projektet skal drives videre bagefter.”

Samfundsnyttige projekter opnår støtte

Det er ifølge fondsrådgiveren en myte, at virksomheder ikke kan modtage finansiering via fondsmidler. Det er godt nok korrekt, at et kommercielt ApS eller A/S sjældent kan modtage finansiering direkte fra en almennyttig fond, da det ofte vil være i strid med fondens formål om – ja, det almennyttige.

Men ifølge Dennis Hørmann handler det om at se på et projekt mere bredt:

“Fundraising handler om at finde det bedste match mellem projekt og fond. Det kan være svært med et ApS som direkte afsender på ansøgningen, fordi det i sig selv signalerer, at formålet er at tjene penge, hvilket ikke er i god harmoni med en fonds almennyttige sigte”, fortæller Dennis Hørmann.

Han anbefaler, at man i stedet vinkler sig selv i forhold til fondens formål. For eksempel kan man som virksomhed se sig selv ind i projektet som leverandør, mens selve ansøgeren skal være den, der er mest ‘ansøgningsberettiget’.

Det kan fx være en god ide at alliere sig med en kommune, en forening eller en registreret socialøkonomisk virksomhed.

“Det er i det hele taget en god ide med partnerskaber. Det skal give mening for projektet, selvfølgelig, men en ansøgning bliver super stærk, når man er flere om at ansøge,” pointerer Dennis Hørmann.

“Når bare projektet er vigtigt nok, så finder man sammen med fonden en løsning på selve konstruktionen.”

Dennis Hørmann | Fondsrådgiver, Fundraiseren

Tal med fonden om virksomhedskonstruktionen

Man kan også sagtens sparre med fonden omkring virksomhedskonstruktionen, ligesom de andre forhold omkring projektet, man taler med dem om.

“Når bare projektet er vigtigt nok, så finder man sammen med fonden en løsning på selve konstruktionen,” siger Dennis Hørmann.

Det er en oplevelse, Line Sidenius Rode kan nikke genkendende til:

“Virksomhedskonstruktionen er helt central. Jeg ved, at vores kunder – som er kommunerne og socialrådgiverne – foretrækker at visitere deres borgere til fonde og selvejende institutioner frem for ApS’er, fordi de vil være sikre på, at pengene bliver hos borgerne og ikke trækkes ud som profit,” fortæller Line Sidenius Rode, som efter drøftelser med Socialtilsynet valgte at stifte en ‘fond undtaget fra fondsloven’.

Det er en konstruktion, der ofte bruges til sociale tilbud, og som koster 10.000 kroner at stifte.

“For os var det vigtigt at vise Den A.P. Møllerske Fond, at vi er en selvejende institution, hvor økonomien bliver inde i virksomheden. Det skaber en enorm troværdighed over for både fonde og myndigheder. Man skal ikke bare vælge den nemmeste løsning, men den der bedst beskytter projektets formål og sikrer den langsigtede tillid fra omverdenen,” anbefaler Line Sidenius Rode.

Fonden stiller arkitekt til rådighed

Når tilsagnet er givet, starter et tæt partnerskab med fonden, hvor man i mange tilfælde får stillet ekspertise og rådgivning til rådighed for projektet.

Den A.P. Møllerske Støttefond stiller for eksempel krav om, at Fonden Bøgestrømmen bruger professionelle bygherre-rådgivere og arkitekter med erfaring på området, og ydermere deltager deres egen arkitekt og fondsrådgiver særligt i de indledende faser af projektet for at sikre kvaliteten.

For Line Sidenius Rode har dialogen ikke været præget af kontrol, men af en konstruktiv og værdiskabende sparring, som har bidraget til at kvalificere og styrke projektet undervejs.

“De har en enorm viden fra lignende projekter, som de deler ud af. Vi får lov til at drage nytte af deres erfaringer; både i forhold til udfordringer og vellykkede løsninger. Man skal selvfølgelig være indstillet på løbende afrapportering og dialogmøder, men i bytte får man adgang til ressourcer og ekspertise, som løfter hele projektet til et højere niveau, hvilket jeg er virkelig glad og taknemmelig for,” siger hun.

“Og så er jeg også rigtig glad for ‘den afledte effekt’. Altså, at vi er med til at skabe nye arbejdspladser vha. fondsmidlerne. Det er faktisk helt afgørende for os at være forankret i lokalsamfundet. Det gælder både i driften og i selve opbygningen.”

LÆS OGSÅ: Møn Bakkeby modtager over 100 uopfordrede ansøgninger

Vil bruge lokale leverandører

Fonden Bøgestrømmen har i det hele taget ikke tænkt sig at være en lukket institution men en aktiv del af Langebæk og omegn. Ved at lade lokalarkivet blive i bygningen, skaber Line Sidenius Rode med den nye institution liv og relationer mellem beboerne og naboerne.

“Det samme gælder vores brug af arbejdskraft. Vi har en unik mulighed for at understøtte det lokale erhvervsliv. Vi tænker synergier ind overalt – fra den renovering, vi nu står overfor, til vedligeholdelse af grønne arealer til fremtidige socialøkonomiske tiltag.”

“Når man involverer de lokale, skaber man en følelse af ejerskab i hele byen. Det betyder, at vores beboere ikke bare flytter ind i en bygning men flytter ind i et fællesskab, hvor de bliver set som en ressource frem for en belastning. Det er en del af essensen af et værdigt voksenliv.”