Bananskræller, gylle og roeaffald bliver til grøn biogas

​Langt ude – vil nogen tænke. Altså både at bananskræller, roeaffald og gylle er godt på vej til at sikre os uafhængighed af russisk gas. Men også at produktionen af grøn biogas er godt på vej til at blive en milliardindustri i Danmark. Men den er god nok – Køng Biogas ligger langt ude på en mark.

​Det kan alle ved selvsyn konstatere i Køng på vejen mellem Vordingborg og Næstved. Her er Nature Energy snart færdige med at bygge energikoncernens tolvte biogasanlæg i Danmark.

Det er det første anlæg, der bygges på Sjælland og rent produktionsmæssigt bliver det et af de største anlæg. 20 millioner kubikmeter grøn og bæredygtig biogas vil der hvert år blive leveret til gasnettet.

Og det er grøn biogas, der om noget er blevet meget eftertragtet. Mest aktuelt på grund af krigen i Ukraine, der har affødt et klart politisk og folkeligt krav om at det skal være slut med russisk naturgas i Danmark. Men også kravet om at fossile brændstoffer som naturgas skal erstattes af grønne og CO2 neutrale brændstoffer.

Derfor er produktion af biogas i dag en industri i voldsom vækst og Nature Energy er det største selskab i Danmark.

Køng Biogas er allerede i drift selvom byggeriet ikke er helt færdigt. Det er en investering på 300 millioner kroner.

“Den grønne omstilling i Køng – den er allerede startet.”

Executive Vice President & CCO Jesper Bundgaard | Nature Energy

”Vi er færdige med den del er omhandler selve procesdelene der producerer biogassen. Det er færdigbygget og vi er gået i gang med at producere den allerførste mængde biogas, der er blevet pumpet ud i naturgasnettet i ugen efter påske,” siger Jesper Bundgaard, vicedirektør for Nature Energy.

Resten af anlægget bygges færdigt nu her og forventes færdigt inden sommerferien.

Timingen for biogasanlægget i Køng er perfekt. Den første gas strømmede ud i gasnettet tirsdag efter påske, og dermed er den grønne omstilling meget synlig og konkret i Køng.

“Produktionen startede tirsdag efter påske og er i fuld oplastning nu. Vi kommer til at øge produktionen de næste 3-4 måneder hvorefter vi vil være på max produktion og producere omkring 20 millioner kubikmeter grøn klimavenlig biogas om året,” siger Jesper Bundgaard fra Nature Energy.

Hver eneste gang vi producerer en kubikmeter fra det her anlæg eller andre biogasanlæg i Danmark så skruer man en kubikmeter ned på import af gas og dermed også potentielt russisk gas. Så alt hvad vi kan producere fra biogasanlæg i Danmark det øger vores selvforsyning, understreger Jesper Bundgaard.

Sådan laver man biogas

Biogassen på anlægget i Køng produceres på basis af roepulp (roeskræller) fra sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster samt halm, der findes og samensileres sammen med roepulpen.

Der bruges også mask, der er et affaldsprodukt fra ølproduktion. Det bliver blandet med gylle, der bliver leveret fra lokale landmænd.

Et biogasanlæg er bygget op af tre dele:

Fase 1 hvor biomasse blandes sammen, varmes op og røres rundt.

Fase 2 hvor biomassen gennem en nedbrydningsproces bliver omdannet til gas.

Fase 3 hvor gassen bliver renset inden levering til gasnettet. Gassen består af metan og CO2 – og det er metanen, der leveres som gas til nettet. CO2 bliver renset fra og kan anvendes til andre produkter.

Restproduktet fra gasproduktionen bliver genanvendt som gødning i landbruget.

“Hvis man måler med andre biogasanlæg i Danmark, så er det et af de største anlæg målt på den mængde gas der produceres.”

Executive Vice President & CCO Jesper Bundgaard | Nature Energy

Stort anlæg uden lugtgener

Anlægget i Køng er designet til at producere godt og vel 20 millioner kubikmeter biogas, hvilket er en ret stor mængde.

”Hvis man måler med andre biogasanlæg i Danmark, så er det et af de største anlæg målt på den mængde gas der produceres. Vi kan producere gas 365 dage – 24 timer i døgnet uanset om vinden blæser eller solen skinner,” siger Jesper Bundgaard.

Køng Biogas bliver også en stor arbejdsplads. På anlægget vil der være cirka 50 fuldtidsstillinger.

”Det er ikke alle arbejdspladser, der specifikt er på anlægget. Vi har en driftsorganisation og vi har nogle chauffører, der kører biomasse til og fra anlægget. Derudover gør vi også brug af en række lokale virksomheder. Vognmænd, håndværksvirksomheder og servicevirksomheder der alle skal bidrage til at anlægget køre de næste 30 år,” siger Jesper Bundgaard.

Et moderne biogasanlæg, der er designet ordentligt, lugter ikke, når det er i normal drift, understreger Jesper Bundgaard.

Biogas – en vækst industri

Den grønne energisektor med produktion af grøn energi via sol, vind og biogas oplever stor vækst nu og vil vokse kolossalt meget de kommende år.

I Vordingborg kommune bliver det en sektor og industri med meget kraftig vækst. Vindenergien med centrum på Klintholm Havn, Power-to-X og grønne brændstoffer på Vordingborg Havn, solcelleparker på store arealer drevet af Better Energy og Begreen og ikke mindst biogas med Nature Energy i spidsen.

”Ligesom vindmøller og solceller så er biogas også på en modningsrejse hvor biogasanlæg bliver mere og mere industrialiserede samt mere professionelle. Der er sket vanvittigt meget de sidste 10 år hvor vi og andre aktører har drevet udviklingen til den skala vi ser her hvor det er mere storskala og mere industriel tilgang til biogasproduktion,” siger Jesper Bundgaard.

Biogasandelen i naturgasnettet er i de seneste 10 år hævet fra 3-4 procent til 30 procent i dag.

”Hvis man har fulgt med i nyhederne, så ved man at den politiske ambition er inden 2027 – altså om 5 år – skal 100 procent af den gas vi bruger i Danmark være biogas. Så det vil sige at fra de 30 til de 100 procent det skal vi nå på de næste 5 år. Derfor skal vi have mange flere af denne type anlæg i Danmark,” siger Jesper Bundgaard.