Besøg betonlaboratoriet hos Teknologisk Institut

af | 16. jun 2026 | Erhvervsnyheder

Kom med til eftermiddags-møde hos Teknologisk Institut torsdag den 25. juni 2026 og få indblik i nye teknologier, der er med til at forme fremtidens innovation i bygge- og anlægsbranchen.

Besøget består af rundvisning i Teknologisk Instituts betonlaboratorium samt korte oplæg om resultater fra innovationsprojekter. Emnerne spænder bredt fra udvikling af nye betontyper med reduceret CO2-aftryk til genbrug af betonelementer.

Erhvervshus Sjælland står bag besøget, som er henvendt til alle sjællandske aktører i bygge- og anlægsbranchen, der ønsker inspiration og konkrete eksempler på anvendelse af ny teknologi i praksis.

Tid:  Torsdag den 25. juni 2026, kl. 13.30 – 15.30

Sted:  Teknologisk Institut, Gregersensvej, indgang 4, 2630 Taastrup

Pris: Gratis

Tilmeldingsfrist: Lørdag den 20. juni 2026 kl. 12.00

Tilmelding: https://www.mitarrangement.dk/ga-hjem-mdehosteknologiskinstitut