SoMe Workshop; Dine kunder vil have autencitet

af | 16. sep 2022 | Erhvervsnyheder, Iværksætteri

Torsdag var ni iværksættere samlet i DGI Husets Glassal for at blive klogere på Facebook og Instagram. De var mødt op til en SoMe workshop hvor de forhåbentlig skulle blive klogere på, hvordan man udnytter potentialet i de sociale medier og hvordan man konvertere følgere til betalende kunder.

Katrine Venke forklarer om at konvertere følgere til kunder i den netop afholdte SoMe workshop

”De sociale medier er skabt til at lave relationer, som bliver en genvej ind til din forretning”, lød det fra Katrine Venke.

Brand- og mindsetmentoren mener, at det stadig er vigtigt med omtale i fysiske medier og tv, men når man er synlig og til stede på Facebook og Instagram, kommer man komme tættere på sine kunder og kan vise autencitet.

”Vi skal være, dem vi er. Det er det kunderne køber ind i”, forklarede Katrine Venke

Katrine Venke forklarer om at konvertere følgere til kunder

“Hvilken forskel gør du for dine kunder, og hvilken forandring er din forretning med til at skabe.”

Brand- og mindsetmentor Katrine Venke

Hvem er jeg som forretning?

Katrine Venke arbejder som selvstændig mentor, hvor hun blandt andet hjælper iværksættere og virksomheder med at finde deres digitale identitet og kernen i deres forretning. Det gjorde hun også i dagens SoMe workshop.

Små virksomheder kan begynde deres rejse på de sociale medier på egen hånd. Ifølge hende, er det vigtigste at finde ud af, hvem man er som forretning, og hvad éns forretningskerne er.

”Hvilken forskel gør du for dine kunder, og hvilken forandring er din forretning med til at skabe. Det er de spørgsmål, man skal stille sig selv for at blive klar på, hvad éns virksomheds kerne er. Det er meget vigtigt, og det er de første skridt.”

Hvis du er ærgerlig over at være gået glip af kurset med Katrine Venke, er der stadig mulighed for at deltage i et kursus med en anden specialist i sociale medier.

Business Vordingborg tilbyder i samarbejde med kommunikationseksperten Anna Rørbæk et kursus i brugen af Linkedin.

På kurset bygger vi din Linkedin-konto, du lærer storytelling-teknikker, og vi finder sammen ind til din tone-of-voice, der matcher forretningsstrategien.

Du kan tilmelde dig her.

Sample image
Kasper Buur - Presse- og kommunikationskonsulent

Skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29

E: kb@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev