Klintholm Gods på Møn er i dag drevet af naturgenopretning, regenerative principper og en blomstrende oplevelsesøkonomi, der har vokset sig til at være en økonomisk motor på lige fod med godsets landbrugsdrift. De to forretningsområder finansierer en ambitiøs grøn omstilling, som godset satte i gang for mere end ti år siden. Der er tale om en langsigtet strategi for en forandring, der ikke blot skal sikre godsets fremtid, men som også rummer inspiration for andre erhvervsdrivende.
I det bakkede, østmønske landskab er Klintholm Gods i gang med en bemærkelsesværdig transformation. Hvor traditionelt landbrug og skovdrift tidligere var virksomhedens kerne, har godset i dag forvandlet sig til en mangesidet forretning.
Ja, man fristes næsten til at kalde det for en mangesidet organisme, fordi hele den nye måde at tænke forretningen på emmer af liv og natur og et kærligt fokus på alle væsener; lige fra de mindste i deres lystige lorteliv i kokasserne til de mennesker og den kultur og det lokalområde, der omgiver godset.
Respekt og friske økonomiske perspektiver
Da godsejerparret Inger Marie og Carl Gustav Scavenius, som 7. generation i 2014, overtog godsets drift efter Carl Gustav Scavenius’ forældre, medbragte de ikke kun en dyb respekt for stedets historie men også friske, økonomiske perspektiver. De er begge uddannede inden for økonomi og kunne se et potentiale i at nytænke godsets drift radikalt.
“Vi tog os den frihed og glæde, at vi havde nogle dygtige medarbejdere, der vidste, hvad vi skulle i det daglige, hvilket gav os ro og overskud, inden vi begyndte at tage store beslutninger,” fortæller Inger Marie Scavenius om den første tid.
“Samtidig kom der jo også møder ind ad døren. Nye møder og nye muligheder. Der var en lyst til at vende hver en sten for at forstå og optimere alle dele af virksomheden,” husker Inger Marie Scavenius.
Det handlede om både stort og småt – alt lige fra at fordybe sig i landbrugsfaglige magasiner til at redigere velkomstmailen for campinggæsterne på Camp Møns Klint, som i øvrigt allerede var etableret (1954), da Inger Marie og Carl Gustav Scavenius overtog godset.
Denne åbne tilgang førte til en gradvis og målrettet omlægning med respekt for det eksisterende. Det traditionelle, konventionelle landbrug, der historisk har finansieret udviklingen på godset, er stadig en del af driften. Men i dag er der nye, bæredygtige initiativer, og de fylder mere og mere i omsætningen.
Naturen som direktør for forretningen
Kernen i Klintholm Gods’s strategi er en dyb forståelse for, at natur og økonomi kan – og bør – spille sammen.
“Vi har gæsten, og det er gæsten, der kommer for at få en naturoplevelse. Så vi tænkte meget over, hvordan vi kunne få landbruget og den helt unikke natur, vi har her på Høje Møn, til at spille tættere sammen til fordel for gæsten,” forklarer Inger Marie Scavenius.
Klintholm Gods’ forretningsmodel hviler derfor på flere indtægtsstrømme, der er tæt forbundne til naturen, og som tager udspring i de resurser, området i forvejen tilbyder.
LÆS OGSÅ: De nye Scavenius får Klintholm Gods til at vækste og vokse
I mere end 70 år har godset drevet campingpladsen Camp Møns Klint, og godsejerparret har derfor udviklet og udvidet deres tilbud til turister til også at omfatte hotellet Villa Huno med otte værelser og gourmet-restaurant samt sommerhusudlejning af nogle af de huse, der tilhører godset. Husene har tidligere været beboet af medarbejdere, der havde funktioner, som der ikke længere er brug for; fx fyrmesterboligen ud til kysten.
“
“Byggeriet af Villa Huno blev starten på vores bevidsthed om, hvad det er for en arv, vi som 7. generation landbrug bærer med os.“
Inger Marie Scavenius | godsejer, Klintholm Gods
Det startede med Villa Huno
Godset har også åbnet en gårdbutik og tilbyder guidede ture og natursafari, hvor gæsten booker en jeep og selv kører ud i naturen, laver mad over bål eller trangia-sæt og overnatter under stjernerne.
De forskellige muligheder for at overnatte tiltrækker gæster, som alle sammen søger den autentiske naturoplevelse.
“Byggeriet af Villa Huno blev starten på vores bevidsthed om, hvad det er for en arv, vi som 7. generation landbrug bærer med os. Vi blev klar over, at vi skulle passe godt på naturen, og at vi skulle noget med fødevarer. Der var ikke rigtig nogen produkter fra gården, som vi syntes, vi kunne servere for gæsterne i restauranten. Vi dyrkede jo korn og roer,” siger Inger Marie Scavenius.
“Samtidig er jeg meget optaget af det regenerative. Vi vil gerne give mere tilbage til naturen, end vi tager, og vi skal skabe en sund jord, som optager Co2 i stedet for at udlede den. Det betyder blandt andet, at vi ikke længere pløjer i vores landbrug. Og så begyndte vi at kigge mere på vores naturarealer og at arbejde med, hvordan vi bedst passer på dem,” fortæller Inger Marie Scavenius.
“
“Det var en stor beslutning; også på vores efterkommeres vegne. Nye ejere, nye generationer på Klintholm Gods vil aldrig kunne dyrke det her igen.“
Inger Marie Scavenius | godsejer, Klintholm Gods
Genindførte Hereford-kvæg
En stor del af godsets 1.405 hektar jord var forpagtet ud. Efterhånden som forpagterne stoppede, begyndte Inger Marie Scavenius at hjemtage arealerne til godsets egen drift.
“Vi startede med 40 hektar i 2018, og fire år senere var vi oppe på 350. Nu driver vi alle arealerne selv og har investeret i Hereford-kvæg, som hjælper os med at holde arealerne lysåbne. På den måde kan vi både servere en rigtig god bøf til vores gæster og arbejde med at værne om og genskabe vores unikke natur,” siger Inger Marie Scavenius, som på godsets hjemmeside beskriver symbiosen som “Restproduktet af naturplejen er saftige bøffer af højeste kvalitet.”
Et af de mest markante resultater af denne strategi er et 111 hektar stort evighedsnaturprojekt. Her har godset i samarbejde med Vordingborg Kommune tinglyst jorden til aldrig igen at kunne blive opdyrket.
“Det var en stor beslutning; også på vores efterkommeres vegne. Nye ejere, nye generationer på Klintholm Gods vil aldrig kunne dyrke det her igen,” siger Inger Marie Scavenius.
Naturen skal tilbage til 1850
Målet er at genskabe den vilde natur, som den var før 1850, hvor industrialiseringen af landbruget for alvor begyndte at presse biodiversiteten i Danmark.
“Især mistede vi meget af vores oprindelige natur fra 1864, hvor Danmark mistede Slesvig-Holsten, og de berømte ord “Hvad udad tabes, må indad vindes” blev et motto for en omfattende inddæmning af vådområder, dræning og opdyrkning af moser og den jyske hede og Lammefjorden,” siger Inger Marie Scavenius.
For at kickstarte naturprocesserne på de 111 hektar arbejder Klintholm Gods og Vordingborg Kommune med fem centrale strukturer, der skal bygges op i de første seks år og derefter vedligeholdes:
- Genetablering af lokalt plantedække: Græsserne pløjes ned, og der bliver sået blomster og planter af en frøpulje fra de omkringliggende overdrevsarealer. Formålet er at give plads til orkidéer og andre hjemmehørende arter, der ellers fortrænges af græsser.
- Naturlig hydrologi: Alle drænrør bliver brudt for at genskabe de naturlige vandstandsforhold.
- Sten i landskabet: Historisk har man fjernet sten, men nu skal de tilbage til markerne. Sten fungerer som en kulde-varme-motor mellem jord og luft og gavner mikroklimaet og insekterne.
- Størrelse: Alle hegn skal ned. Dyrene skal kunne gå frit på så store arealer, som det kan lade sig gøre. Dette understøtter dyrenes naturlige adfærd.
- Helårsgræsning med store græssere: Hereford-kvæg, heste og geder er nøglen til at holde området lysåbent og forhindre græsser i at tage over og området i at springe i skov.
“Det fungerer godt, når bare man sørger for at have en skånsom helårsgræsning, så man ikke overgræsser om sommeren. Blomster og urter skal have lov til at komme op og være bolig for insekterne,” forklarer Inger Marie Scavenius.
Kokasserne skal være der hele året
Når insekterne er færdige med at boltre sig, så er der vintermad for køerne om vinteren.
“Vores køer lever udelukkende af græs fra vores egne arealer sommer og vinter. Og gødningen fra dyrene er vital for naturen. Der er mange insekter, og de er simpelthen afhængige af, at kokasserne er tilgængelige året rundt,” siger Inger Marie Scavenius.
Denne tilgang understøttes af forskning i rewilding. Eksperter peger på, at netop helårsgræsning med store planteædere og genskabelse af naturlig hydrologi er afgørende for at øge biodiversiteten og skabe mere robuste økosystemer, der bedre kan binde Co2.
Ifølge “Living Planet Report” fra WWF (Verdensnaturfonden) kan rewilding-projekter som Klintholm Gods’s bidrage til at genoprette naturens evne til igen at levere vigtige økosystemtjenester.
Klintholm Gods gør det helt rigtige
Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man griber det an. I begyndelsen af 2025 har en række forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet udgivet en status på, hvordan det går med de mange danske naturgenopretningsprojekter. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Applied Ecology.
Her fremhæves Klintholm Gods som et ud af kun to projekter i alt, hvor det rent faktisk er lykkedes at genskabe naturen.
Forskerne gør opmærksom på, at det er balancen mellem antallet af græssere og arealets størrelse, der skal være rigtig. Der må hverken være for mange eller for få dyr. Hvis der er for få, får man for meget græs, hvilket ikke giver en særlig høj biodiversitet. Er der for mange græsædere, forsvinder der for mange af de planter, som forskellige insekter og deres larver spiser.
På Klintholm Gods har man ramt den helt rigtige balance, og biodiversiteten er høj. Det andet naturgenopretnings-projekt, der fremhæves af forskerne, ligger i øvrigt også i Vordingborg Kommune; det er Knudshoved Odde.
“
“Vordingborg Kommune er en uvurderlig og god samarbejdspartner. De har en evne til at sætte sig i vores sted og forstå. De er kommet med deres viden, og vi har fået lov til at pege og bestemme ret meget.“
Inger Marie Scavenius | godsejer, Klintholm Gods
Vordingborg Kommune er en god samarbejdspartner
Klintholm Gods’s samarbejde med Vordingborg Kommune om evighedsnaturprojektet er vigtigt for Inger Marie Scavenius og for godset som forretning.
“Vordingborg Kommune er en uvurderlig og god samarbejdspartner. De har en evne til at sætte sig i vores sted og forstå. De er gode til at have en konstruktiv dialog og til at lytte. De er kommet med deres viden, og vi har fået lov til at bestemme ret meget,” siger Inger Marie Scavenius.
Klintholm Gods’ rejse viser, at en dyb og ægte forpligtelse til bæredygtighed og naturgenopretning kan være fundamentet for en sund og diversificeret forretning.
Den stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter og naturturisme, som er velkendt og blandt andet er beskrevet i VisitDenmarks rapport “Turismens Grønne Sti” peger på et fortsat voksende markedspotentiale.
“Ting tager tid, og ideer skal modnes. Vi skulle ligesom på next level og finde ud af, at det er det regenerative, som er centralt for os. Og der er køerne en kæmpestor del af det regenerative princip, hvor vi sætter fokus på jordens langsigtede sundhed,” siger Inger Marie Scavenius.
Der behøver ikke skulle så meget til
Den lokale forankring for godset er tydelig, og ønsket om at inspirere andre skinner igennem. Ved at omdanne traditionelle aktiver til nye, grønne forretningsområder og ved at tænke langsigtet – helt frem til “evigheden” for dele af naturen – demonstrerer Klintholm Gods en model, der rækker ud over Møns kridtklinter og kan tjene som inspiration for virksomheder, der ønsker at forene økonomisk vækst med ansvarlighed over for natur og miljø.
“Det er jo en fed historie, ikke kun for os, men for hele lokalsamfundet, og som jo også vil gøre, at det kan skabe beskæftigelse og forretningsmuligheder for andre,” siger Inger Marie Scavenius.
“Jeg synes, mange flere skal lade sig inspirere af naturen. Man kan fx købe sig en gård, lave den til Bed & Breakfast og tilbyde guidede ture i naturen. Der behøver ikke skulle så meget til,” siger Inger Marie Scavenius.
