Åland i Finland, Saaremaa i Estland, Gotland i Sverige, og Bornholm er ofte ikke noget, der forbindes til Vordingborg Kommune. Men faktisk har Vordingborg Kommune mere tilfælles med de føromtalte områder end man skulle tro. Én ting er klart: både Saaremaa, Bornholm, Gotland og Åland har, ligesom Vordingborg Kommune, store ambitioner inden for grøn energiproduktion og den grønne omstilling og derfor giver energisamarbejde mening.
I januar i år indgik Bornholm, Gotland og Åland en aftale om at opbygge et samarbejde, som skal ruste de tre øer til deres nye rolle som Østersøens centrum for den grønne omstilling. Samarbejdet kalder de The Baltic Bridge. Tirsdag kunne Saaremaa tilslutte sig samarbejdet til Baltic Energy Islands Summit, der blev afholdt på Bornholm.
Og nu håber Møn i Vordingborg Kommune at de kan bidrage til energisamarbejdet mellem øerne i Østersøen. Derfor havde den estiske konsul i Danmark, Filip Rasmussen, onsdag inviteret borgmester i Saaremaa, Mikk Tuisk, til Stege på Møn for blandt andet at møde borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed.
”Det er et spændende samarbejde, hvor vi kan komme med i et fællesskab og være med på den her rejse og skabe både grøn energi til os selv og det omgivende samfund. Der er meget viden vi kan dele, og vi kan udvikle projekter, som går på tværs af lande, hvor det er godt for vores område at være med. Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale ude i provinsen og i de afsidesliggende områder, så er vi nødt til i fællesskab at påvirke den her dagsorden,” siger Mikael Smed om, hvorfor kommunen ønsker at være en del af samarbejdet.
Saaremaas borgmester Mikk Tuisk kan sagtens se, at en ø som Møn kan bidrage med erfaringer til samarbejdet dog uden at blive officielt medlem, da kun én ø fra hvert land kan være medlem, og øerne må ikke brofaste.
”Der er mange ting, vi kan lære fra Vordingborg Kommune. Her er både vindmølleparker onshore og offshore. I Estland har vi ikke store havvindmølleparker endnu. Vi vil gerne vide mere om, hvordan vi får de lokale med, og høre om erfaringer med offshore-service, som de har i Klintholm Havn. Der er meget viden her i området, og derfor er Møn relevant i samarbejdet,” siger Mikk Tuisk.
Med til mødet i Stege var blandt andre Sulev Alajõe, direktør for de estiske øers Energiagentur, Raimet Figol, borgmester i Estlands mindste kommune på øen Ruhnu, Mihkel Urmet, community leader på Ruhnu, Triinu Kallas fra Estlands ambassade i Danmark og direktør I Business Vordingborg, Helene Urth.
“
“De har de samme problemstillinger med fraflytning af unge, og udfordringer ved at tiltrække nye virksomheder. De ser også den grønne omstilling som nøglen til fremtiden i Saaremaa.”
Mikael Smed| Borgmester, Vordingborg Kommune
Grønne energijobs
Saaremaa er Estlands største ø med over 40.000 indbyggere, og her har man de seneste år blandt andet oplevet at befolkningen bliver ældre.
”De har de samme problemstillinger med fraflytning af unge, og udfordringer ved at tiltrække nye virksomheder. De ser også den grønne omstilling som nøglen til fremtiden i Saaremaa i forhold til, hvordan de sikrer et bæredygtigt lokalmiljø. Samtidig med, at de gerne vil tiltrække nogle videnstunge arbejdspladser,” sagde Mikael Smed efter mødet.
Derfor vil Saaremaa forsøge at tiltrække unge til Estlands største ø ved at have jobs indenfor den grønne omstilling, som eksempelvis Power to X og offshore-service af havvindmølleparker.
”Vi har brug for nye forretningsmuligheder på Saaremaa for at tiltrække flere arbejdspladser. Faktisk er den gennemsnitlige løn på Saaremaa en af de laveste i Estland. Så vi har brug for specialiserede industrier og højt betalte jobs inden for den grønne omstilling, som kan tiltrække nye beboere. Hvis du ser på en havvindmøllepark, så er der specialiserede jobs forbundet med serviceringen. Og hvis vi også har grøn og billig elektricitet på øen, får vi andre muligheder som blandt andet brintproduktion og produktion af gødning,” forklarer Mikk Tuisk.
“
“Vi ønsker at være bæredygtige, og vi kan lære meget af hinanden på den front. Der er blandt andet en blå økonomi, hvor vi gerne vil dyrke tang og muslinger, og dermed gøre fødevareproduktion mere bæredygtigt.”
Mikk Tuisk| Borgmester, Saaremaa
Blå økonomi
Udover denne grønne omstilling arbejder borgmestrene på Ruhnu og Saaremaa på bedre at udnytte resurserne i havene omkring øerne.
“Vi ønsker at være bæredygtige, og vi kan lære meget af hinanden på den front. Der er blandt andet en blå økonomi, hvor vi gerne vil dyrke tang og muslinger, og dermed gøre fødevareproduktion mere bæredygtigt,” lyder det fra Mikk Tuisk.
Klintholm Havn er lige nu involveret i et lignende projekt, som hedder “Livet tilbage til havet og landet”. Det er netop blevet udvalgt af Lokale og Anlægsfonden til at indgå i et procesforløb, hvor arkitekter skal komme med et bud på, hvordan Klintholm Havn kan udvikles ud fra de lokales ønsker og drømme. Et projekt, der nu får yderligere støtte fra Nordeafonden, der donerer én million til projektet.
Første fase af projektet har fokus på havmiljø og foreningsliv. Målet er at udvikle maritime nyttehaver med dyrkning af tang og blåmuslinger, der i stor skala kan være med til at genoprette havets biodiversitet. Derudover vil man udsætte 25 “fiskebørnehaver” i Klintholm Havn, som er bure med skaller af muslinger og østers, der vil tiltrække småfisk, som kan udvikle sig i et sikkert miljø. Projektleder Jesper Carlson deltog også på mødet og fortalte om visionerne for projektet.
Turismeerhvervet er stort, ligesom på Møn, på både Ruhnu og Saaremaa. Også her mener Mikk Tuisk og Mihkel Urmet, at man i fællesskab kan dele erfaringer. Blandt andet var Dark Sky-certificeringen på Østmøn særligt interessant for de estiske gæster.
Allerede nu er øen Ruhnu anerkendt som UNESCO verdensarv, hvilket man i Vordingborg Kommune netop har ansøgt Møns Klint til også at blive.