Siden vindmølleparken på Kriegers Flak blev indviet 6. september 2021, har det svenske energiselskab Vattenfall brugt Klintholm Havn som base for service og vedligeholdelse af parken. Tyske EnBW bruger også havnen som servicehavn for deres havvindmøllepark Baltic 2, der også ligger i Østersøen.
Hvis områderne nord og syd for Kriegers Flak skulle komme i udbud, er det svenske energiselskab interesserede i at byde ind.
“Vi håber at få lov til at bygge mere, siger Mads Krogh,” der er public affairs-chef for Vattenfall i Danmark.
Vattenfall har allerede meget erfaring og mange ressourcer i området. Det fortæller Mads Krogh.
“Det fungerer rigtig godt at servicere fra Klintholm Havn. Vi har de kompetencer, vi skal bruge. Logistikken fungerer, og vi har et godt samarbejde med lokalområdet.”
“
“Vi glæder os til at bidrage til den massive udbygning, der skal ske de næste mange år.”
Mads Krogh | Head of Public Affairs and Media Relations, Vattenfall
Rekordbud fra Vattenfall
Da Vattenfall i 2016 vandt udbuddet for Kriegers Flak, var det med en rekordlav pris på 37,2 øre per KWh. Siden da er udbudspriserne raslet ned, og det seneste bud på Thor havvindmølleparken i Nordsøen var 0,01 øre per KWh. Det var tyske RWE, der vandt det udbud.
Det betyder at Thor-parken opføres helt støttefrit, som den første vindmøllepark i Danmark.
“Med Thor-udbuddet der bød vi, sammen med andre bydere, på at betale penge for at sætte havvind op. Prisen på havvind er kommet ned, og vi glæder os til at bidrage til den massive udbygning, der skal ske de næste mange år,” fortæller Mads Krogh.