Hvad koster dit produkt eller din tjeneste? Hvordan sætter jeg den rigtige pris på min egen arbejdstid? Hvad skal jeg huske, når jeg beskæftiger mig med prissætning af mit produkt?
Prissætning og meget mere får du svar på når Business Vordingborg inviterer til et spændende og meget kontant møde i vores iværksætter forum Iværktøjet.
Business Vordingborg inviterer til møde nummer 3 i IVÆRKTØJET – et inspirerende forum for dig, der har startet egen virksomhed eller bare drømmer om det
Tredje møde i IVÆRKTØJET sætter fokus på Kunsten at værdisætte både dit produkt og dig selv med deltagelse af det inspirerende par Sara og Uffe Skaaning Lind fra Isle of MØN Spirits og den erfarne revisor Jesper Naur Larsen fra Øernes Revision.
“Kunsten at værdisætte både dit produkt og dig selv “ finder sted 26. april kl 15-17 hos Øernes Revison, Næstvedvej 2, 4760 Vordingborg
Mød Uffe og Sara Skaaning Lind fra Isle of Møn Spirits og Revisor Jesper Naur Larsen fra Øernes Revision
Tilmeld dig nu og senest fredag 22. april 2022
Sara og Uffe Skaaning Lind bor i Askeby på Møn, hvor de har indrettet destilleri i deres gamle stald. Her håndsorterer de ’botanicals’, som er sanket i lokalområdet og destilleres til unikke smagsoplevelser i gin, snaps, likør og sodas.
Hør dem fortælle om hvordan de har arbejdet med at få finde den rigtige pris på produkterne, så regnskaberne går op og der bliver løn at hente.
Øernes Revision tilbyder en lang række af ydelser hvad enten du er selvstændig erhvervsdrivende, overvejer at starte virksomhed eller har brug for hjælp til privatøkonomien. Du er altid velkommen til at kontakte os eller komme forbi for at få et uforpligtende tilbud.
Revisor Jesper Naur Larsen vil fortælle om alt det man skal huske at medregne, når man skal værdisætte sit produkt eller ydelse, så der bliver overskud til løn, ferie og pension.
Business Vordingborg vil gennem en række spændende temamøder – IVÆRKTØJET – sætte spot på iværksætteriet for at få skabt et mere synligt startup- og iværksættermiljø, der kan gøre det mere enkelt for iværksættere at få udviklet deres virksomhed.
IVÆRKTØJET består af en række temamøder rundt omkring i kommunen, som hver gang vil byde på en spændende virksomhedscase og et fagligt oplæg af relevans, når man som ny iværksætter skal finde sin egen vej til succes med diverse snubletråde på tværs og risiko for ærgerlige omveje.