Borgmester på besøg hos erhvervsforeningens formand

af | 10. feb 2023 | Erhvervsnyheder

Der var rig mulighed for at tage temperaturen på erhvervslivet i Vordingborg Kommune da borgmester Mikael Smed i start februar besøgte instrumentvirksomheden Insatech i Bårse.

Borgmester Mikael Smed og kommunaldirektør Kristina Sloth på besøg hos Insatech

Her var han nemlig også på besøg hos formanden for Vordingborg Erhvervsforening Jacob Møller, der er administrerende direktør hos Insatech.

”Det er altid rart at mødes med formanden for vores erhvervsforening. Udgangspunktet for besøget var selvfølgelig Insatech, men man kan jo ikke undgå at snakke om, hvordan det går i erhvervslivet generelt,” sagde borgmesteren.

Konklusionen var klar efter besøget.

”Selvom der er tendenser i samfundet, der går den forkerte vej, så er der stadigvæk en rimelig positiv stemning i vores lokale erhvervsliv omkring fremtiden. Og det kan da godt være, der kommer lidt bump på vejen, og der er sikkert også nogen, der får det rigtig svært, men det overordnede billede er, at man ser positivt på fremtiden,” lød det fra Mikael Smed.

Jacob Møller satte stor pris på borgmesterens besøg.

”I Vordingborg Kommune har vi en borgmester og en kommunaldirektør som er meget opmærksomme på, at de sammen med erhvervslivet kan skabe en bedre fremtid for kommunen. Det synes vi, i erhvervslivet, jo er meget positivt. Det understøttes også af det fine samarbejde, der har været om at skabe erhvervsmasterplan 2030,” sagde Jacob Møller og fortsatte: ”Det er helt tydeligt, at borgmesteren gerne vil lære det lokale erhvervsliv at kende og interesserer sig ærligt, for det der foregår.”

Udover borgmester Mikael Smed, var kommunaldirektør i Vordingborg Kommune Kristina Sloth og direktør i Business Vordingborg Bolette Christensen også med på besøg.

“Det er en veldrevet, professionel og teknisk virksomhed med en god medarbejderskare.”

Mikael Smed | Borgmester, Vordingborg Kommune

Borgmester Mikael Smed og kommunaldirektør Kristina Sloth på besøg hos Insatech
[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoyMTk1MSwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMjE5NTEgLSBQb3NpdGl2IG92ZXJmb3IgcGxhbmVyIG9tIHRlc3RjZW50ZXIgcMOlIFNuZXJ0aW5nZWdhYXJkIEdvZHMiLCJ1cmwiOiIiLCJpbWFnZV9pZCI6MCwiaW1hZ2VfdXJsIjoiIiwidGl0bGUiOiJMw4ZTIE9HU8OFOiBQb3NpdGl2IG92ZXJmb3IgcGxhbmVyIG9tIHRlc3RjZW50ZXIgcMOlIFNuZXJ0aW5nZWdhYXJkIEdvZHMiLCJzdW1tYXJ5IjoiIiwidGVtcGxhdGUiOiJ0ZXN0In0=”]

Stor virksomhed

Insatech har til huse i E47 Erhvervspark i Bårse i nye bygninger efter en vellykket udflytning i 2016 fra lokalerne i Algade i Vordingborg. Virksomheden, der sælger og servicerer instrumenter til industrivirksomheder i Danmark og udlandet. Instrumentvirksomheden beskæftiger 75 medarbejdere, og Jacob Møller har været i spidsen for virksomheden siden flytningen.

Insatech er en af kommunens større virksomheder, der har kunder i blandt andet pharma- og marineindustrien.

”Det er en veldrevet, professionel og teknisk virksomhed med en god medarbejderskare. Det er godt med sådan en virksomhed i kommunen, for vi vil jo gerne have en bred sammensætning af borgere. Og her har vi jo tale om ingeniører og maskinteknikere,” lød det fra borgmester Mikael Smed.

Det var en stolt administrerende direktør, der kunne fremvise Insatech for borgmesteren, kommunaldirektøren og Business Vordingborg-direktøren.

”Vi er jo glade for at fortælle om det, vi laver. Det er altid rart at kunne tale om sine resultater, og hvad vi foretager os. Jeg synes, det er spændende, at borgmesteren bruger tid på at komme ud og besøge os for at lære os at kende. Så kan han også se, hvilke behov vi har, når vi taler om læring, uddannelse, tiltrækning og infrastruktur,” sagde Jacob Møller efter besøget og tilføjede: ”Jeg ser det som, at vi har samme dagsorden. Det er at skabe flere jobs, tiltrække flere virksomheder og få skabt nogle erhvervsgrunde og byggegrunde. Så man kan få skabt noget mere liv i vores kommune.”

Bestyrelsesformand for Vordingborg Erhvervsforening Jacob Møller glæder sig over fremgang i kommunens erhvervsvenlighed.
Kasper Buur - Presse- og kommunikationskonsulent

Skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29 E: kb@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev