Likviditet er vigtigere end nogensinde. Tag imod en stribe gratis råd fra specialister, der ved, hvad der kan tynge en virksomhed i kritiske tider.
I en tid med inflation, høje energipriser og generel usikkerhed er det vigtigt at være beredt, bl.a. ved at sikre sig en god likviditet. Øernes Revision, Advokatfirmaet Kromann Nielsen, Møns Bank og Business Vordingborg er gået sammen om et arrangement for erhvervsfolk, der gerne vil ruste sig lidt bedre mod ”lavvande i kassen”.
Tag imod denne helt særlige chance for at få alle specialisternes bud på, hvad du kan gøre for at sikre, at pengene ligger i din egen kasse i stedet for andres!
Skynd dig at sende din tilmelding via linket i den grå infoboks, da antallet af pladser er begrænset.
Vi er værter for lidt vådt og tørt undervejs – og glæder os til at se dig.
“Pas på pengene!”
Mandag d. 16/05-2023 kl. 17-19 på Johanneberg (Hjaletvej 51, 4760 Vordingborg)
Tilmelding på:
www.moensbank.dk/penge
Pris: Gratis!
Tilmeldingsfrist:
Fredag 09/05-2023
Filialdirektør Christian Mellergaard fra Møns Bank i Vordingborg vil komme med ideer, muligheder og faldgruber omkring virksomhedens betalingsstrømme og pengebindinger.
Advokat Lonnie Kromann Nielsen vil indvie dig i mulighederne for at inddrive dine forfaldne udeståender uden at det hele drukner i omkostninger.
Revisor Peter Hansen fra Øernes Revision Vordingborg vil komme med revisorens ideer, værktøjer og gode råd til at optimere din drift og likviditet.