De seneste ledighedstal fra december 2021 fortæller, at vi har en rekordlav ledighed i Vordingborg Kommune. Trenden beskrev vi allerede i en artikkel i januar.
495 personer er registreret som fuldtidsledige og det svarer til en ledighedsprocent på 2,5 %. På landsplan var der ligeledes 2,5 % ledige.
Det er den laveste ledighed siden juni 2008, hvor der var 3,3 % ledige i kommunen.
Ledighed i Vordingborg halveret siden januar 2021
Siden januar 2021 er ledigheden faldet med 53 % fra 1053 ledige til 495 ledige i december 2021. Fra en ledighed på 4,7 % i januar 2021 til 2,5 % ledige af arbejdsstyrken i december.
Ledighed i Vordingborg er dermed halveret i løbet af 2021 og det er en fantastisk tendens.
Ledigheden blandt mænd og kvinder er i den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik på samme niveau nemlig 2,5 % efter en længere periode med højere ledighed blandt kvinderne end hos mændene.
Det er blandt de 25 til 29-årige at ledigheden er faldet mest. Den toppede i februar 2021 på 10,4 % og var i december faldet til 4 %.
Relaterede nyheder
Legat og fond vil lokke flere til erhvervsuddannelserne
Der mangler hænder og faglært arbejdskraft både lokalt og på hele Danmarks arbejdsmarked. Alene at sikre faglært arbejdskraft til den grønne...
Vi er de grønne hænder
Sorte fingre … skal du lede længe efter hos Thomas. Godt nok er han VVS-lærling hos P.E Larsen VVS – men det er i dag noget helt andet end det de...
Er du vores nye erhvervsudviklingskonsulent?
Business Vordingborg søger ny medarbejder. Hvis forretningsudvikling og ’allround’ viden om det at drive virksomhed er synonym med dig og din...
Skrevet af Søren Knudsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
T: +45 20 40 95 92
E: sk@businessvordingborg.dk