Her er de nominerede til Erhvervspris 2023

af | 24. nov 2023 | Erhvervsnyheder

Dommerkomiteen til Erhvervspris 2023 kan nu præsentere de tre nominerede virksomheder i Vordingborg Kommune til Erhvervsprisen 2023 samt yderligere tre virksomheder, som er nomineret til Bæredygtighedsprisen 2023. Sidste år blev Den Grønne Pris uddelt, men den skifter i år navn til Bæredygtighedsprisen. Prisuddelingen finder sted 25. januar 2024 på STARS i Vordingborg.

Erhvervsprisen vil blive tildelt en virksomhed i Vordingborg Kommune, som i årets løb har udmærket sig gennem eksempelvis:

· En særlig indsats for erhvervsudviklingen i Vordingborg Kommune

· Økonomisk vækst

· Skabelse af arbejdspladser

· Særlige tiltag over for medarbejdere

· Innovation

· Internationalisering

Bæredygtighedsprisen vil blive tildelt en virksomhed i Vordingborg Kommune, som i årets løb har sat grøn omstilling og bæredygtighed på dagsordenen.

Overraskelsesprisen blive uddelt under prisuddelingen til en virksomhed, en person, et projekt eller lignende, som har udmærket sig i løbet af året. Denne pris er speciel at uddele, da det ikke er givet, at det skal være en virksomhed, som ved Erhvervsprisen og Den Grønne Pris.

Erhvervsprisen 2022 blev tildelt Vattenfall i Klintholm Havn og Salsbjerggård modtog Den Grønne Pris, som i år er blevet til Bæredygtighedsprisen.

Nominerede til Erhvervsprisen 2023:

Nominerede til Bæredygtighedsprisen 2023:

Dommerkomité

Dommerkomiteen for Erhvervspris 2023 består af repræsentanter fra Vordingborg Erhvervsforening, Møns Bank, Lollands Bank, Business Vordingborg og Vordingborg Kommune.

· Finn Pedersen, filialdirektør, Lollands Bank

· Bart Gyldenløve Roetink, erhvervschef, Møns Bank

· Pia Wamberg, kommunalbestyrelsesmedlem, Vordingborg Kommune

· Helene Urth, direktør, Business Vordingborg

· Jacob Møller, bestyrelsesformand, Vordingborg Erhvervsforening

· Willi Becke, bestyrelsesmedlem, Vordingborg Erhvervsforening

· Steffen Steffensen, bestyrelsesformand, Business Vordingborg

Formand for dommerkomiteen malermester Willi Becke siger i en kommentar til nomineringerne:

”Det har i år, som sædvanligt, været en meget svær opgave at nå til enighed i dommerkomiteen om de nominerede til Erhvervsprisen og Bæredygtighedsprisen. Det er kun et plus at så mange virksomheder klarer sig godt i Vordingborg Kommune og derved besværliggør vores arbejde. Årets kandidater er vi stolte over at kunne præsentere. Det er igen i år lykkedes at opnå stor spredning indenfor fag og brancher, hvor vi blandt andet også har en stor detailforretning med i form af Colorplus. Derfor ser hele dommerkomiteen frem til at invitere til en festlig aften, hvor erhvervslivet skal hyldes,” siger Willi Becke.

Om navneskiftet til Bæredygtighedsprisen udtaler Willi Becke følgende:

”Kommunen og erhvervslivet er gået sammen om en erhvervsmasterplan, som har stor fokus på grøn omstilling. Derfor vil vi til erhvervsprisuddelingen naturligvis også hylde grønne og bæredygtige erhvervstiltag. For det bæredygtige erhvervsliv er fremtiden for Vordingborg Kommune. Men det er ikke altid at grønne tiltag er bæredygtige, og derfor har vi i dommerkomiteen besluttet at ændre navnet til Bæredygtighedsprisen. Derved bliver der også plads til virksomheder som tager et samfundsmæssigt og socialt ansvar eller har fokus på bæredygtig ledelse.”

Kom med til Erhvervsprisfesten

Vordingborg Erhvervsforening, Business Vordingborg, Vordingborg Kommune, Lollands Bank og Møns Bank inviterer til en forrygende start på 2024. Modtagerne af Erhvervspris 2023 og Bæredygtighedsprisen 2023 skal afsløres, og det sker ved en eksklusiv Erhvervspris 2023 fest og middag.

Erhvervsprisfesten finder sted torsdag 25. januar 2024 kl. 16.45 på STARS i Vordingborg. Det er stærk start på 2024 med velkomstbobler, nytårstale, 3-retters menu, uddeling af erhvervspriserne og ikke mindst en spændende og inspirerende taler samt masser af netværk.

Deltagerprisen for medlemmer er 400 kr. og for ikke medlemmer 650 kr. Prisen er eksklusiv moms.

Du kan tilmelde dig via formularen herunder.

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev