Everfuel bygger brintstation i Vordingborg

af | 3. maj 2022 | Business Park Vordingborg, Erhvervsnyheder, Grøn omstilling

Everfuel har indgået købsaftale med Vordingborg kommune om at købe en større erhvervsgrund i Business Park Vordingborg ved afkørsel 41 på Sydmotorvejen. Det bliver dermed en kendsgerning, at Everfuel bygger brintstation i Vordingborg, der skal betjene den stigende trafik og samtidig etablere Vordingborg som et knudepunkt for grøn transport.

Everfuel ved afkørsel 41

[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoxNTg5NiwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMTU4OTYgLSBLb25mZXJlbmNlIHNhdHRlIGZva3VzIHDDpSBicmludCIsInVybCI6IiIsImltYWdlX2lkIjowLCJpbWFnZV91cmwiOiIiLCJ0aXRsZSI6IkzDhlMgT0dTw4U6IEtvbmZlcmVuY2Ugc2F0dGUgZm9rdXMgcMOlIGJyaW50Iiwic3VtbWFyeSI6IiIsInRlbXBsYXRlIjoidGVzdCJ9″]

Vordingborg kommune er under hastig udvikling, og vil fortsat vækste over de kommende år, særligt inden for logistik og transport.

Når Femern Bælt-forbindelsen åbner og forbinder vejtransporten mellem Danmark og Tyskland vil et stort antal lastbiler passere gennem Vordingborg kommune.

For at kunne tilbyde et klimavenligt alternativ til fossile lastbiler, bygger Everfuel en brintstation der kan imødekomme behovet for emissionsfri og hurtig tankning af den tunge trafik.

“Det har været en sand fornøjelse at arbejde med Vordingborg kommune og Business Vordingborg på det her projekt, da de er villige til at sætte handling bag de grønne ord ved at foretage et skifte til fossilfri transport. Vi er glade for at have sikret netop denne placering til brintstationen, og vi ser frem til at betjene både passagerbiler og tung transport. Vi vil fortsat arbejde sammen med Vordingborg for at dekarbonisere transportsektoren,” siger Lars Jakobsen, Salgschef hos Everfuel.

“Vi er utroligt glade for at Everfuel nu kommer til Vordingborg kommune.”

Direktør Bolette Christensen | Business Vordingborg

[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoxNTg4NCwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMTU4ODQgLSBFdmVyZnVlbCBvdmVydmVqZXIgYnJpbnR0YW5rc3RhdGlvbiBpIFZvcmRpbmdib3JnIiwidXJsIjoiIiwiaW1hZ2VfaWQiOjAsImltYWdlX3VybCI6IiIsInRpdGxlIjoiTMOGUyBPR1PDhTogRXZlcmZ1ZWwgb3ZlcnZlamVyIGJyaW50dGFua3N0YXRpb24gaSBWb3JkaW5nYm9yZyIsInN1bW1hcnkiOiIiLCJ0ZW1wbGF0ZSI6InRlc3QifQ==”]

Brintstation en del af strategien

Business Vordingborg, der arbejder med at tiltrække virksomheder til Vordingborg kommune, har gennem længere tid arbejdet med Everfuel for at tiltrække virksomheden. At det nu bliver en kendsgerning, at Everfuel bygger brintstation i Vordingborg er en stor tilfredsstillelse.

”Vi er utroligt glade for at Everfuel nu kommer til Vordingborg kommune. Vi har gennem længere tid haft et godt samarbejde med Everfuel for at tiltrække dem til området og nu er det lykkedes. Det åbner store perspektiver for den grønne omstilling af især den tunge transport, og vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Everfuel,” siger Bolette Christensen, direktør Business Vordingborg.

Vordingborgs borgmester Mikael Smed er ligeledes glad for salget af erhvervsgrunden i Business Park Vordingborg ved afkørsel 41.

”Det er utroligt glædeligt, at vi nu kan byde endnu en ny virksomhed velkommen til Business Park Vordingborg. Vi er i Vordingborg Kommune inde i en fantastisk udvikling med at tiltrække virksomheder som bidrager til den grønne omstilling. Med Everfuels fokus på grøn omstilling af transportsektoren, passer de utrolig godt ind i den dagsorden,” siger Mikael Smed, borgmester Vordingborg Kommune.

Sådan virker en brintbil

Søren Knudsen - Presse- og kommunikationsrådgiver

Skrevet af Søren Knudsen

Presse- og kommunikationsrådgiver

T: +45 20 40 95 92

E: sk@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev