De mest sete videoer i 2022

af | 16. dec 2022 | Erhvervsnyheder

Lokale erhvervsildsjæle og grønne virksomheder hitter blandt Business Vordingborgs erhvervsvideoer i 2022. Det viser en opgørelse af erhvervsvideoernes visninger fra Business Vordingborgs LinkedIn, YouTube og hjemmeside.
De mest sete videoer fra Business Vordingborg i 2022

Mest sete videoer 2022

1.

“Milliardinvestering i grønt flybrændstof”

2.

“De nye Scavenius får Klintholm gods til at vækste og vokse”

3.

“Peter Rosenkrands stortrives i ny rolle”

4.

“Restaurant ND122 oplever enorm opbakning til gourmetoplevelse”

5.

“Vordingborg blev fredag endnu grønnere”

6.

“BeGreens solkraftværk i Barmosen ser dagens lys”

7.

“Bryghuset Møn er slet ikke færdig med at vokse”

8.

“Surfing på Møn er en god forretning”

9.

“Den mønske vinproducent vil producere Nordeuropas bedste bobler”

10.

“OTD Packing Service vil fordoble forretningen”

Listens mest sete video er Amy Heberts og PtX-virkomheden Arcadia eFuels besøg på Vordingborg Havn. Omme bag de store støbehaller til Storstrømsbrobyggeriet – mod syd planlægger Arcadia eFuels at investere et anseeligt antal milliarder kroner i et Power-To-X produktionsanlæg, der skal producere 100 millioner liter eFuel til fly om året.

Vi er tæt på næsten 1 milliard Euro eller 7,5 milliarder danske kroner. Så det er ret betydelig investering i det her projekt,” siger administrerende direktør i Arcadia eFuels Amy Hebert.

Det er især elektrolyseteknologien, der gør projektet så dyrt, da det er ny teknologi.

Amy Hebert og Louisa Colombo arbejder intensivt på at finde investorer, og det arbejder skrider godt fremad. Der er stor interesse i at investere i eFuels produktionen fra såvel finansielle som strategiske investorer.

”Vi forventer at have styr på finansieringen i 3. kvartal i år, og hvis alt går efter planen, kan vi starte produktionen op i begyndelsen af 2025,” siger Amy Hebert.

Amy Hebert standing in front of crane on Vordingborg Harbour

“Vi er tæt på næsten 1 milliard Euro eller 7,5 milliarder danske kroner. Så det er ret betydelig investering i det her projekt.”

CEO Amy Hebert | Arcadia eFuels

Listens nummer to indtages af Inger Marie og Carl Gustav Scavenius. I foråret besøgte Business Vordingborg Godsejerparret, der blandt andet kunne fortælle, at de vil blive ved med at udvikle virksomheden Klintholm Gods. Deres fokus ligger nu på yderligere at integrere turismen med landbruget. De første spæde skridt ligger allerede i Klintholm Gods’ gårdbutikken, men håbet er at få turisterne med ud på markerne og i naturen omkring godset.

Vi vil gerne prøve at trække opmærksomheden lidt væk fra klinten, for at gøre opmærksom på det her fantastiske landskab, der er ved godset. Her vil vi gerne lave ture med turisterne, hvor vi kan fortælle om køerne og hele historien, forklarer Inger Marie Kirketerp Scavenius.

Godsejerparret er sikre på, at den nye satsning og projekt bliver en succes. Faktisk er de begge sikre på, at hele deres vision for Klintholm Gods bliver noget de næste generationer kan nyde godt af de næste 200 år.

Jeg tror egentlig, hvis du har interessen, lysten og vil arbejde hårdt, så skal det nok blive en succes, om det er et gods eller en malerforretning, siger Carl Gustav Scavenius.

Carl Gustav Scavenius
Generelt præges listen af lokale, ihærdige erhvervsildsjæle, der gør en forskel i Vordingborg Kommune. Som eksempelvis Hans Christian Ambjerg, der ejer Brut de Møn sammen med hustruen Tina Ambjerg. De arbejder for at gøre Vestmøn til Nordeuropas nye centrum for mousserende vin.

På Vestmøn er der nemlig helt særlige jordforhold. Jorden er sandet, med lidt kalk, og det er perfekt for vinplanterne. De elsker de hårde vilkår.

God vin kræver perfekte druer. Og druerne har det overraskende godt på Vestmøn, hvor de vokser og modner, præcis som de skal. Den mønske vinproducent forventede ikke, at han kunne høste allerede to år efter vinstokkene var plantet. Men sidste år var der så mange modne druer på de unge vinstokke, at den mønske vinbonde besluttede sig for at høste.

“Det er helt vildt, og burde ikke kunne lade sig gøre. Høsten var exceptionelt god, selvom året ikke var særligt godt,” siger Hans Christian Ambjerg om den uventede mængde druer, der kunne høstes seks uger før resten af vin-Danmark.

Mikael Smed og indehaver af Brut de Møn

Solcellepark er populær

Videoer der omhandler grøn energi hitter også. Hele to pladser på listen indtages af videoer fra BeGreens solcellepark ved Barmosen.

Den første video er fra solcelleparkens indvielse i november. Ved indvielsen fik Anders J. Andersen på vegne af Vordingborg Kommune overrakt den såkaldte grønne check, som alle firmaer bag vedvarende energianlæg skal betale til kommunen. Og det var et anseeligt beløb, der blev overrakt af BeGreen til Vordingborg Kommune.

3,3 millioner kroner, der går i en grøn pulje som lokalområdet kan søge til en række forskellige projekter.

Solkraftværket – som det omtales som – kommer til at producere 128 millioner KWh om året, og det er nok til at 38.000 husstande eller 67.000 personers elforbrug går fra sort energi til grøn energi. Solparken er bygget med paneler, der vender mod øst og vest og dermed er Barmosen det anlæg, der producerer mest strøm per m2 af alle anlæg i Danmark, oplyser BeGreen.

”Det er en fantastisk dag hvor alle de grønne elektroner ryger ud på nettet til alle forbrugerne. Det er en god dag,” siger Anders Dolmer, Managing Partner i BeGreen.

Grøn check til Vordingborg kommune
Kasper Buur - Presse- og kommunikationskonsulent

Skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29

E: kb@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg