Bæredygtighed i byggebranchen

Byggefakta holder sig på forkant med, hvad der rører sig i dansk byggeri med viden, som de indhenter via analyser. I Byggefaktas Bæredygtighedsrapport 2021 fås blandt andet et overblik over, hvilke projekter der bygges med bæredygtighedstiltag, hvor de bygges og af hvem. Rapporten ser på nuværende år samt de to seneste år. Vi giver dig her et highlights fra rapporten.

Bæredygtighed kan overordnet set betragtes ud fra tre aspekter: Det miljømæssige, det økonomiske og det sociale.

Det miljømæssige aspekt beskæftiger sig med bygningens påvirkning af miljøet i hele dens livscyklus. Det omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet. I praksis handler det om, at f.eks. træ brugt til et byggeri kommer fra bæredygtig skovdrift.

Det økonomiske aspekt har fokus på omkostninger ved driften af et byggeri og ikke kun omkostningen ved opførelsen. Det drejer sig bl.a. om muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen og bedre finansieringsmuligheder. I praksis lægges vægt på brug af materialer og konstruktioner, der letter rengøringen, eller som har længere levetid før de skal udskiftes.

Det sociale aspekt fokuserer på det menneskelige i form af bygningens indflydelse på sikkerhed, sundhed og sociale forhold herunder indeklima, brugervenlighed, øget fleksibilitet og tilgængelighed for alle. Et eksempel herpå er, at alle medarbejdere i f.eks. et kontorbyggeri har adgang til dagslys og frisk luft.

Certificeringer og energiklasser

Der findes forskellige certificeringer og energiklasser, når der tales om bæredygtighed.

DGNB: Er udviklet i Tyskland. Denne certificering er den, der kommer tættest på ligelig vægtning af de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Byggeriet vurderes ud fra en række kriterier indenfor fem hovedområder. I Danmark er denne certificering den mest brugte. Den administreres af Green Building Council Denmark, som er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.

LEED: Har sin oprindelse i USA og har hovedsageligt fokus på de miljømæssige aspekter. Byggeriet vurderes ud fra otte hovedområder.

Svanemærket: Udspringer af det generelle miljømærke for de nordiske lande. Her er fokus især på energiforbrug og indeklima.

Den Frivillige Bæredygtighedsklasse: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2020 lanceret en ny frivillig bæredygtighedsklasse for at hjælpe byggebranchen med at opbygge erfaringer med bæredygtigt byggeri for at sikre en grøn omstilling af byggeriet. Bæredygtighedsklassen er et led i den nye klimalov, hvor Danmark skal reducere 70% af udledningen af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990. Det er målet, at brugen af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse bliver obligatorisk i bygningsreglementet i 2023.

Fakta

Byggefakta A/S har for anden gang udarbejdet en rapport om bæredygtighed.

Rapporten giver et overblik over anvendelsen af bæredygtighedstiltag indenfor nybyggeri med en anlægssum over kr. 30 mio i perioden 2019-2021.

Tallene for 2021 er baseret på informationer om opstart af planlagte nybyggerier i løbet af året.

Tal for Region Sjælland

I årene 2019-2021 ligger andelen af byggeprojekter med bæredygtighedstiltag i en eller anden form på 41-62%. Det var især de store hospitalsprojekter i regionen, der trak niveauet op på 62% i 2019.

Det er klart DGNB certificeringen, der er den foretrukne. De øvrige certificeringer anvendes stort set ikke. Dog kan nævnes det kommende nye rådhus i Vordingborg, som med et budget på kr. 120 mio udført efter Den Frivillige Bæredygtighedsklasse er det største byggeri i regionen i denne bæredygtighedsklasse.

Tal for Region Hovedstaden

I årene 2019-2021 ligger andelen af byggeprojekter med bæredygtighedstiltag på  68-77%. Her er det især hospitalsbyggerier og Postbyen, der trækker niveauet op.

Igen er det klart DGNB certificeringen, der er den foretrukne. De øvrige certificeringer anvendes kun i mindre grad.

Til sammenligning er her tal for hele Danmark

I årene 2019 – 2021 ligger andelen af byggeprojekter med bæredygtighedstiltag på  56-60%.

Det er også her klart DGNB certificeringen, der er den foretrukne. De øvrige certificeringer anvendes kunne i mindre grad.

Bygherrer

Det er de offentlige bygherrer, der står for størstedelen af igangsatte projekter med bæredygtighedstiltag målt i %.

Men da den private sektor klart er den største, når man kigger på antal projekter og anlægssum, står den private sektor for den største andel af projekter med bæredygtighedstiltag.

Top 10 over bygherrer i Danmark med projekter over kr. 30 mio med bæredygtighedstiltag 2019-2021 er:

• Region Hovedstaden
• Region Syddanmark
• Danica Ejendomsselskab ApS
• Ap Ejendomme A/S
• Pension Danmark Ejendomme P/S
• Københavns Kommune
• Region Sjælland
• PFA Ejendomme A/S
• Kab S M B A
• ATP Ejendomme

Entreprenører

Top 10 over hoved- og totalentreprenører i Danmark med projekter over kr. 30 mio med bæredygtighedstiltag 2019-2021 er:

• NCC Danmark A/S
• Per Aarsleff A/S
• Casa A/S
• Odense Hospital Project Team Joint Venture I/S
• KPC København A/S
• MT Højgaard A/S
• 5E Byg A/S
• Køge Hospital Project Team I/S
• Enggaard A/S
• Enemærke & Petersen A/S

Kilder: Byggefakta A/S, Videnscenter for energibesparelser i bygninger, Green Building Council Denmark, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Få hele rapporten her