Hvis der er noget Karen Mette Krieger Lassen sætter pris på, så er det en god udfordring. Og det skal der til, når man er administrerende direktør for Viking Malt i Ørslev.
Hun er god til at løse problemer. Siden Karen Mette Krieger Lassen tiltrådte har Viking Malt øget silokapaciteten med fem nye siloer nord for Vordingborg. Desuden er maltselskabet kommet ud af 2021 med pæne resultater og oplever stigende efterspørgsel fra bryggerisektoren.
“Der er næsten altid et nedbrud, der er sket. Eller nogle kvalitetsmæssige udfordringer, eller noget som gør at man troede dagen skulle bruges på én ting, og så bliver fokus noget andet. Men det er jo også spændende,” siger malteridirektøren.
Hos Viking Malt producerer de, som navnet indikerer, malt til øl. De producerer pilsnermalt i både økologisk og almindelig udgave, og så producerer de münchnermalt, der er en mørkere malttype. Den mørke malt kan give øllet mere karakter og bruges i classic- eller specialøl.
Malteriet i Ørslev har 35 ansatte og kan forarbejde op til 120.000 tons byg om året.
Det blev oprindeligt bygget af Carlsberg indtil det blev overtaget af Viking Malt i 2016. Viking Malt er i dag det femte største malteri i hele Europa, sælger bygmalt til de fleste store bryggerier som Carlsberg og Heineken og har en årlig kapacitet på 600.000 tons malt.
Det er en stor europæisk organisation med hovedsæde i Finland og med malterier i Danmark, Sverige, Letland og Polen.
“
“Den største udfordring er, at vi har med en levende råvare at gøre. Byggen er altid forskelligartet.”
Karen Mette Krieger Lassen | Direktør, Viking Malt
Karrierevejen
Karen Mette Krieger Lassen er uddannet kemiingeniør. Derudover har hun en brygmester uddannelse, som hun har brugt i 18 år hos Carlsberg, som både kvalitetschef og production director. Her havde hun teknisk ansvar for Carlsbergs bryggerier i Nordeuropa.
“Jeg bliver aldrig træt af øl og den industri. Jeg synes den, er fantastisk at arbejde i,” forklarer Karen Mette Krieger Lassen.
Carlsberg flyttede centrale funktioner til Schweiz, og det betød at Karen Mette Krieger Lassens arbejdsplads flyttede langt fra Danmark. Og det var hun ikke interesseret i.
“Det passede ikke lige ind i mit privatliv på det tidspunkt at skulle flytte til Schweiz.”
Hos Novo Nordisk i Hillerød opstod der en mulighed for kemiingeniøren, hvor hun skulle producere medicin til bløderpatienter.
For fire år siden opstod muligheden for at vende tilbage til øl-industrien. Dog denne gang fra en anden side af ølproduktion i det helt spæde stadie, der lægger fundamentet for at kunne brygge øl: malteriet i Ørslev.
“Det har jeg ikke fortrudt. Det er rigtig spændende at komme tilbage til den industri, hvor jeg har min baggrund.”
“
“Jeg har det fint med at være i et mandsdomineret miljø. Og så var det jo en god udfordring at kunne brænde igennem i sådan et miljø.”
Karen Mette Krieger Lassen | Direktør, Viking Malt
Fra byg til malt
Hvad kræver det at drive et malteri?
“Det kræver dygtige medarbejdere, som er engagerede og løfter arbejdet hver eneste dag. Vi har en produktion, der kører i døgndrift 365 dage om året. Vores anlæg skal hele tiden køre og vedligeholdes. Vores råvare, som er den vigtigste del, skal være i orden. Kvaliteten skal være i orden,” fortæller Karen Mette Krieger
Når Viking Malt laver byg om til malt, er der næsten hele tiden nogen på arbejde, der kan opstarte og holde øje med at processerne forløber, som de skal. Hver 20. time startes en ny proces. Der er mange processer i fremstillingen af bygmalt, så derfor er der noget at lave døgnet rundt.
Malt er basalt set spiret byg. Den er hele grundlaget for at kunne lave god øl. Grunden til at Viking Malt ligger i Ørslev er fordi, der på Sydsjælland bliver dyrket meget byg, og det er lokalt byg malteriet bruger til deres malt. Faktisk bliver der dyrket så meget byg i Danmark, at de to malterier vi har, Fuglsang og Viking Malt, kun kan aftage 30 procent.
Hver dag kører der adskillige lastbiler ind på Viking Malts store anlæg. Malteriet modtager 700 tons byg hver dag, der bliver læsset af og transporteret hen til den første del af processen. Her bliver den fyldt i kæmpemæssige kar og overhældt med vand.
“Så tror byggen, at den er ude på marken og skal til at spire. Så optager den vandet og begynder at udvikle nogle enzymer og nedbryder sine cellevægge. Det vil vi gerne, have den gør, for så er byggen tættere på at kunne blive til øl,” forklarer Karen-Mette Krieger Lassen.
Den proces kaldes at støbe. Det tager to dage at støbe byggen. Herefter tager det fem dage før det enkelte bygkorn færdiggør sin spiring. Når det har spiret, skal det tørre. Her sænker malteriet vandindholdet i byggen fra 45 procent til 5 procent. Det sker i en bygning, som kaldes køllen, hvor temperaturen hæves gradvist indtil den rammer 85 grader.
“Så bliver det flyttet til vores opbevaringssiloer indtil en kunde har brug for malten,” siger Karen-Mette Krieger Lassen.
Hvad er den største udfordring ved at drive et malteri?
“Den største udfordring er, at vi har med en levende råvare at gøre. Byggen er altid forskelligartet. Når man tror, man har lært den at kende, så kommer der en ny høst, der skal maltes på en anden måde. Det er en evig udfordring, og det gør jo også, at det er spændende at arbejde med.”
Brygmesterslægten
Ølproduktion flyder i Karen-Mette Krieger Lassens årer. Hendes oldefar var den første brygmester hos Tuborg, og efterfølgende blev hendes far Per Krieger Lassen også brygmester hos samme bryggeri. Det var ham, der blandt andet introducerede Julebryggen hos Tuborg.
Det har klart været en inspirationskilde for malteridirektøren.
“Og så passede brygmesteruddannelsen også fint ind i mine interesser,” siger Karen Mette Krieger Lassen.
Både uddannelsen som brygmester og erfaring fra Carlsberg styrker hende i arbejdet med malteriet.
“Jeg kan bruge det rigtig meget i forhold til kunderne og i forståelsen af deres krav til specifikationer. Også hvis der opstår problemer i kundernes proces, kan jeg hjælpe dem i forhold til, hvad de kan gøre og hvad vi som malteri kan gøre for løse problemet. Så kan vi have en dialog på et fagligt niveau,” forklarer direktøren for Viking Malt i Ørslev.
Selvom Karen Mette Krieger Lassen er uddannet brygmester og ikke længere arbejder direkte med ølproduktion, så er det ikke noget hun dyrker derhjemme.
“For mig har det altid været et arbejde. Jeg har altid været glad for at drikke øl og synes, det er spændende at drikke forskellige typer fra forskellige bryggerier,” siger hun.
Det betyder dog ikke at brygfaget er forsvundet fra maltdirektørens liv. Hun er med brygmesterforeningen, hvor hun mødes med andre brygmesteruddannede tre-fire gange om året til øl-nørderi på højeste niveau.
Det kvindelige brygunivers
I 2021 kørte en række uheldige sager for det verdenskendte danske bryggeri Mikkeller. Her var der flere kvinder, der kunne berette om sexisme og dårligt arbejdsmiljø. Sagerne kom i forbindelse med en større bølge af beretninger om sexisme i bryggerier verden over.
Det har blandt andet ført til etableringen af en gruppe, som kæmper for kvindelige bryggeriarbejderes sag.
Karen Mette Krieger Lassen har ikke selv oplevet sexisme eller decideret dårligt arbejdsmiljø hverken under sin ansættelse hos Carlsberg eller karrieremæssigt som brygmester. Hun erkender dog, at tonen til tider kunne være hård, og der har ofte været en overvægt af mænd. Men det var aldrig noget, der har skræmt hende væk fra faget. Nærmere tvært i mod.
“Det generede mig ikke, jeg har det fint med at være i et mandsdomineret miljø. Og så var det jo en god udfordring at kunne brænde igennem i sådan et miljø.”
Faktisk er det slet ikke et sådan i Viking Malt. Halvdelen af koncernens seks malteridirektørerne er kvinder. Sådan var det også på brygmesteruddannelsen. Her var halvdelen også kvinder. Men ifølge Karen Mette Krieger Lassen arbejder kvindelige brygmestre ofte i det skjulte. Hun har også selv arbejdet uden for rampelyset, da hun var leder hos Carlsberg.
“En stor del af de kvinder, der er i bryggeribranchen ser det nok mere som et arbejde og ikke en livsstil. Det er nødvendigt at promovere sig selv og sit produkt, når man har sit eget mikrobryggeri eller står i spidsen for et,” forklarer Viking Malts direktør i Ørslev.
Fremtidens maltproduktion
Hvordan gør man et malteri til en god forretning?
“Det gør man ved hele tiden at være med på, hvilken udvikling der sker. Både teknologisk og i forhold til kunderne omkring bæredygtighed. Man skal være med på beatet hele tiden. Og sørge for hele tiden at have ”best practice” i forhold til konkurrenterne.”
Det er vigtigt for en virksomhed som Viking Malt hele tiden at optimere processerne omkring maltproduktionen, så deres energiforbrug er så lavt som muligt.
“Vi samarbejder også med vores leverandører om, at de reducerer deres CO2-aftryk. Vi tænker hele vejen rundt i forhold til den energi, vi bruger,” forklarer Karen Mette Krieger Lassen.
Allerede nu er Viking Malt blandt de bedste, hvad der angår energioptimering indenfor maltproduktion. De har eget flisværk, som de bruger som primære kilde til opvarmning.
“På den længere bane er vi også begyndt at overveje varmepumpe og andre investeringer, som gør, at vi kan holde vores position blandt de bedste. Det er også allerede blevet et krav fra vores kunder, at vi optimerer vores energiforbrug.”
