Uni-Technology i Stensved er i gang med klimaregnskab

af | 16. jan 2025 | Erhvervsnyheder

Siden midten af 2023 har Uni-Technology i Stensved haft fokus på grøn omstilling og arbejdet med at reducere sit klimaaftryk. For at komme i gang har virksomheden valgt at starte med at fokusere på Co2-udledningen og så bygge videre derfra. Det vigtigste er at komme i gang, siger Uni-Technologys direktør, Morten Lind Gregersen, og han bakkes op af flere eksperter.

Uni-Technology i Stensved er i gang med deres klimaregnskab nr. 2, hvor fokus er på at reducere Co2-udslippet. Her er det direktør Morten Lind Gregersen (tv.) og værktøjsmager Lars Boksa (th.) i montageafdelingen. Foto: Business Vordingborg.

– Som leverandør til kunder i både Danmark og i udlandet er det vigtigt for os at tage ansvar for den udledning af drivhusgasser, vores produktion genererer. Hvis Danmark skal nå sit mål i forhold til reduktion, så er vi alle sammen nødt til at bidrage og investere i bæredygtighed, siger direktør Morten Lind Gregersen fra Uni-Technology Stensved A/S.

Klimadata er også en del af ISO-certificeringen

Virksomheden er grundlagt i 1970 som Stensved Formværktøj og fremstiller forme og værktøjer, der bruges til sprøjtestøbning af plast-emner. De fleste af Uni-Technologys værktøjer bliver brugt i medicinalindustrien, hvor der er høje krav til præcision, og derfor har Uni-Technology i mange år været ISO 9001-certificeret.

– Klimaet er et fokusområde hos den Internationale Standardiserings Organisation (ISO), hvor der er blevet indført klimakrav i en række af ISO-standarderne; herunder ISO 9001, som er gældende for os, fortæller Morten Lind Gregersen.

Det er derfor ikke fremmed for Uni-Technology at beskrive og dokumentere processer, ligesom man også skal, når man laver klimaregnskab. Men det kan godt være svært at finde ud af, hvor og hvordan man får taget hul på at finde de data, der skal bruges, og hvordan de skal håndteres.

Direktør og ejer hos Knudsen Extrusion Peter Rosenkrands

Direktør Morten Lind Gregersen fra Uni-Technology i Stensved er i gang med den grønne omstilling. Første skridt blev taget i 2023 med måling af Co2-udslip, og næste trin er at begynde at måle og reducere klimaaftrykket på det stål, virksomheden bruger i produktionen. Foto: Business Vordingborg.

Flere måder at komme i gang på

Bæredygtighedsrådgiver Rune Lerke fra konsulentfirmaet Green Business har dagligt kontakt med små og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlæg og industrivirksomheder, som han hjælper med at komme i gang med at udarbejde klimaregnskab. Han foreslår blandt andet, at man starter med selv at gå ind på Erhvervsstyrelsens gratis værktøj Klimakompasset.dk for at få en fornemmelse af, hvad det handler om.

– Der er flere måder at komme i gang med grøn omstilling på. For eksempel kan man hyre en bæredygtighedsrådgiver eller man kan tage kontakt til sine interessenter for at høre, hvilke data, de har behov for at modtage fra ens virksomhed. Det kan fx være en større kunde, som lovgivningsmæssigt er underlagt krav om at aflevere bæredygtighedsregnskab. De har behov for at kunne købe varer fra mindre virksomheder, hvor de kan få relevante bæredygtighedsdata med, siger Rune Lerke.

“Det er også en mulighed at spørge banken, hvilke bæredygtighedsdata, de har brug for.”

Rune Lerke | bæredygtighedsrådgiver, Green Business

Direktør og ejer hos Knudsen Extrusion Peter Rosenkrands

Uni-Technologi i Stensved bruger forskellige typer metal i produktionen. Her er det brugte elektroder i kobber. Foto: Business Vordingborg

Forskel på klimaregnskab og bæredygtighed

Når man taler om bæredygtighed og klimaregnskab, så skal man huske på, at bæredygtighed er det overordnede begreb, og at klimaregnskabet udgør en lille flig af det samlede arbejde med bæredygtigheden.

– Når man spørger sine interessenter, så kan man for eksempel nøjes med at spørge om, hvilke oplysninger, de gerne vil have inden for miljøpåvirkning, for så har man et sted at starte. Man kan også spørge sin bank for at komme i gang. Bankerne er af Finanstilsynet blevet pålagt at rate deres erhvervskunder i forhold til bæredygtighed, så det er også en mulighed at spørge banken, hvilke bæredygtighedsdata, de har brug for, foreslår Rune Lerke.

Co2-udslippet kan være et sted at begynde

Der er endnu ikke lovgivningsmæssige krav til mindre virksomheder om at indberette bæredygtighedsregnskab, men der kan være andre faktorer, der lægger pres på, at det er vigtigt at komme i gang.

– I fremstillingsvirksomheder kommer det til at have betydning, at der fra 1. januar 2025 er lagt Co2-afgifter på industrien. Derfor er der nu (også) et økonomisk incitament til at nedbringe sit Co2-udslip, siger Rune Lerke.

Co2-regnskabet udgør kun en lille del af det samlede bæredygtighedsregnskab, men ifølge Rune Lerke kan det være et godt sted at starte. Han anbefaler, at man begynder at måle sin Co2-udledning allerede nu og ikke venter til slutningen af året, da det tager tid at lære, hvordan man udfører beregningerne og indsamler data.

Øger chancerne for at tiltrække arbejdskraft

Rune Lerke mener, at der er flere fordele ved at komme i gang med at lave bæredygtighedsmålinger og indhente data.

– Det øger konkurrencekraften for virksomheden. Man får en stærkere virksomhed, der har en bedre overlevelsesevne, og man får også en bedre branding ved at være en ansvarlig virksomhed, hvilket øger chancerne for at tiltrække og fastholde både kunder, samarbejdspartnere og de gode medarbejdere, for de fleste mennesker vil helst både handle med og arbejde i en moderne og ansvarsbevidst virksomhed, siger Rune Lerke.

“Vi kan allerede mærke, at det betyder noget for vores kunder, selvom der ikke er et direkte krav endnu.”

Morten Lind Gregersen | direktør, Uni-Technology Stensved

Direktør og ejer hos Knudsen Extrusion Peter Rosenkrands

Et produkt, der er sprøjtestøbt i Uni-Technologys værktøj, er for eksempel dette udstyr, der bruges til at udtrække fibrin fra blod. Fibrin er et koagulerende protein, der hjælper blod til at størkne. Det kan man bruge til at spraye på blødende psoriasis eller som en slags lim i forbindelse med fx hjerte-operationer. Foto: Business Vordingborg 

Det betyder noget for kunderne

Morten Lind Gregersen fra Uni-Technology er helt på linje med, at målingerne betyder meget for virksomhedens fremtid.

– Det er spændende, at vi kan være en del af så stor en forandring, og vi gør meget for at være med til at bidrage til Danmarks samlede mål om reduktioner. Vi kan allerede mærke, at det betyder noget for vores kunder, selvom der ikke er et direkte krav endnu. Det er vigtigt for os at vise, at vi arbejder på sagen, siger Morten Lind Gregersen.

Lovkrav på vej til SMV

At det er på tide at komme i gang, kan bæredygtighedschef og partner hos revisionsselskabet Beierholm, Palle Moldrup Thomsen, nikke genkendende til.

– Det er vigtigt at komme i gang nu, for de krav, der er, er ret omfattende, og så hellere gå i gang med mindre dele af det, og så bygge på undervejs, så man er klar den dag, hvor man selv bliver omfattet af lovgivningen, siger Palle Moldrup Thomsen.

Det er et EU-direktiv, der gradvist indfaser lovgivning i Danmark om, hvilke virksomheder, der skal indberette bæredygtighedsrapport på lige fod med – og som en integreret del af – den økonomiske årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

For regnskabsåret 2024 skal alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte rapportere på bæredygtighed; også kaldet ESG (Environmental Social Governance).

For 2025 skal yderligere cirka 2.000 større virksomheder rapportere på bæredygtighed. For 2026 vil de resterende børsnoterede virksomheder blive omfattet, med undtagelse af børsnoterede mikro-virksomheder, og i nær fremtid forventes SMV’erne også at blive omfattet.

Start med overblik over værdikæderne

– Sæt gerne barren lavt til at starte med, og juster så med mere præcise tal efterhånden, så I får det under huden og begynder at arbejde med det. Start for eksempel med at kigge på jeres værdikæder fra start til slut, så I får et overblik over, hvor I som virksomhed har berøringsflader med miljø og mennesker, og hvor I bør fokusere til at starte med, siger Palle Moldrup Thomsen, der også understreger, at det er vigtigt, at man ikke bare bevidstløst begynder at udskifte ens flåde af biler eller justerer lidt på kantinedriften.

– Det kan koste mange penge, så det er vigtigt, at man lægger resurserne de rigtige steder i forhold til, hvad der batter, og hvad der er relevant for ens virksomhed. Man skal skære kagen til, og så rapportere og agere på dét, siger Palle Moldrup Thomsen.

“Sæt gerne barren lavt til at starte med, og juster så med mere præcise tal efterhånden, så I får det under huden og begynder at arbejde med det.”

Palle Moldrup Thomsen | bæredygtighedschef, Beierholm

Gratis tilbud til produktionsvirksomheder i Danmark

Og netop at se at komme i gang er også et råd fra Dansk Industri, som i samarbejde med Industriens Fond tilbyder det gratis forløb Klimaklar Produktionsvirksomhed til alle danske fremstillingsvirksomheder og relaterede brancher. Det er også et gratis tilbud til virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Industri.

– Mange tror, at de skal gå i gang med at rapportere på det hele på én gang; også selvom de ikke er omfattet af loven endnu. Det betyder ofte, at de bliver overvældede og ikke kommer i mål. For rigtig mange små og mellemstore virksomheder handler det om at tage de første skridt, og så kan man bygge på efterhånden. Det er dét, vi klæder virksomhederne på til. Når virksomhederne har taget et Klimaklar-forløb, har de viden og et sprog til at arbejde videre på egen hånd og til at vurdere i hvilket omfang, de har brug for en klimarådgiver eller ansætte en medarbejder. De ved for eksempel også, hvor de kan søge støtte og finansiering til deres klimaindsatser, siger Line Gry Knudsen, der er programchef for Klimaklar Produktionsvirksomhed.

“Når virksomhederne har taget et Klimaklar-forløb, har de viden og et sprog til at arbejde videre på egen hånd.”

Line Gry Knudsen | programchef, Klimaklar Produktionsvirksomhed

Hjælp til at sætte realistiske mål

Klimaklar Produktionsvirksomhed tager udgangspunkt i Klimakompasset.dk og henvender sig især til SMV’ere. Fokus er på at hjælpe virksomhederne med at lave Co2-regnskab, men også cirkulær økonomi, klimakommunikation og (snart også) biodiversitet kan man få hjælp til.

– Det, vi gerne vil med Klimaklar Produktionsvirksomhed, er at give virksomhederne et sted at starte, som er overskueligt og med så lave adgangsbarrierer som muligt, så virksomhederne ikke bliver overvældede, siger Line Gry Knudsen.

– Det, vi oftest hører fra virksomheder, der har været i et Klimaklar-forløb er, at man bare skal gå i gang. Få taget det første skridt ved at melde sig til, se de første moduler og tilmelde sig et af vores læringsmøder. Det kræver ikke nogen særlige forudsætninger, og her får man den hjælp og rådgivning, der gør virksomheden i stand til at sætte realistiske og ambitiøse mål, som også giver mening for forretningen, siger Line Gry Knudsen.

Direktør og ejer hos Knudsen Extrusion Peter Rosenkrands

Uni-Technology i Stensved producerer værktøj, som bruges til at sprøjtestøbe udstyr til medicinalindustrien. Her er det en indsats til en funnel, som er en muffe til at sætte på enden af en slange. Foto: Business Vordingborg

Et tempo man kan følge med i

I september 2023 meldte Uni-Technology sig til Klimaklar Produktionsvirksomhed, og direktør Morten Lind Gregersen er tilhænger af programmets tilgang:

– Det er nødt til at komme i flere trin, så vi har et tempo, hvor vi kan følge med. Man skal starte et sted og så udvide derfra. Nu har vi fået lavet vores første klimaregnskab i 2023. Det er et kæmpe kontorarbejde at afrapportere vores Co2-udledning, men der er heldigvis nogle frugter, der er nemmere at plukke end andre, så vi er startet med de nemme, fortæller Morten Lind Gregersen.

For eksempel har Uni-Technology skiftet til at købe grøn strøm og er begyndt at dokumentere indkøb og forbrug af smøreolie.

– Klimaklar-forløbet har været en positiv oplevelse. Værktøjerne fra Klimakompasset.dk har hjulpet med at lave et godt overblik over vores forbrug og fordeling af Co2-udledningen og også, hvor vi hurtigt og nemt kan begynde at reducere vores aftryk, siger Morten Lind Gregersen.

I forhold til den økonomiske bundlinje kan Morten Lind Gregersen endnu ikke sige så meget om, hvordan det ser ud.

– Men vi kan godt se, det betyder yderligere udgifter til os, da processen hverken er hurtig eller billig. Det kræver mange resurser, tid og energi, så vi er rigtig glade for, at der er masser af støtte og rådgivning, vi kan hente, siger Morten Lind Gregersen.

Næste skridt er at kigge på stålet

Uni-Technology er nu i gang med det næste Co2-regnskab og med at have fokus på reduktion af Co2-udslippet.

– Vi er begyndt at kigge på optimeringsopgaver. For eksempel er næste skridt, at vi begynder at kigge på det stål, vi bruger. Hvor køber vi det fra, hvor meget bruger vi, og er der måder, hvor vi kan ændre i produktionsprocesserne, så vi får mindre spild og på andre måder forbruger mindre mængder, siger Morten Lind Gregersen.