Tænk stort og arbejd sammen

af | 3. nov 2021 | Baltic Sea Offshore Hub, Erhvervsnyheder, Grøn omstilling, Vækst

Jakob Baruël Poulsen er direktør for Copenhagen Infrastructure Partners. Det er en global investeringsfond der arbejder med vedvarende energikilder. Det er især havvindmøller. Han er anset som en af de førende eksperter indenfor især havvind, når det gælder investering og financiering af havvindmølleparker verden over. Jakob er født og opvokset på Møn, og Vordingborg Erhverv har interviewet Jakob Baruël Poulsen om grøn omstilling og hvor store vækst potentialer, der er for et område som Vordingborg kommune.

Jakob Baruël Poulsen, direktør for Copenhagen Infrastructure Partners

(Jakob Baruël Poulsen, direktør for Copenhagen Infrastructure Partners. Foto: Søren Knudsen, Vordingborg Erhverv)

Her er to væsentlige budskaber fra Jakob Baruël Poulsen.

 

Anbefaling 1: Tænk stort

“For det første er det vigtigt at man forstår at det her måske er en af de største muligheder i Danmark siden dampmaskinen blev opfundet. Det vil sige at det her er stort. Udviklingspotentialet er større end man lige tror. Så man skal passe på ikke at lade sig begrænse i sin tænkning om hvad mulighederne er. Så det er den ene ting. Så man skal bevare optimismen og upside potentialet.”

Anbefaling 2: Hold sammen og hav en tæt dialog

“Den anden ting jeg klart vil anbefale, er at man holder sammen. Det er virkelig vigtigt at man fra både erhvervsliv, kommune og andre offentlige myndigheder, fagbevægelsen med videre arbejder sammen om at udvikle de her muligheder – så man har en tæt og tillidsbaseret dialog.”

“Når jeg taler med folk andre steder i verden hvor der også er havvind under udvikling – så dem der lykkedes bedst med det i lokalsamfundet det var der, hvor man har en tæt dialog mellem de forskellige parter der er involveret så man kan fjerne forhindringer for væksten hurtigst muligt og komme videre ud over stepperne med de projekter man arbejder med lokalt.”

For det første er det vigtigt at man forstår at det her måske er en af de største muligheder i Danmark siden dampmaskinen blev opfundet.
Jakob Baruël Poulsen

Direktør, Copenhagen Infrastructure Partners

Denne artikel er skrevet af Søren Knudsen

Presse- og kommunikationsrådgiver

T: +45 20 40 95 92
E: sk@businessvordingborg.dk

Søren Knudsen

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg