Fra fiskerihavn til centrum for vindenergi i Østersøen – Klintholm Havn på Møn er under omfattende udvkling fra tidligere fiskerihavn til en moderne servicehavn for vindmølleoperatører, der driver og servicerer havvindmølleparker i Østersøen.
Visionen er at Klintholm Havn skal være Østersøens svar på Bornholm og derfor er der blevet udarbejdet en ambitiøs udviklingsplan for havnen, der skal skabe Baltic Sea Offshore Hub – en moderne servicehavn med plads til 6 vindmølleoperatører, der driver havvindmølleparker i Østersøen.
Planen blev besluttet af Vordingborg Byråd i foråret 2021.
Der er allerede to operatører på havnen i dag – Vattenfall, der driver skandinaviens største havvindmøllepark på Kriegers Flak og EnBW, der driver Baltic 2.
Det er erhvervsudviklingschef Thorsten Gregersen, der er ansvarlig for udviklingsplanen for Klintholm Havn, der forventes at kunne skabe op imod 700 lokale arbejdspladser, når den er fuldt realiseret.
Her fortæller han om udviklingsplanen for Klintholm Havn på Møn
Klintholm Havn – servicehavn for Kriegers Flak og Baltic 2
Kriegers Flak havvindmøllepark er Skandinaviens største med 72 vindmøller. Den blev indviet 6. september 2021 og er i fuld drift.
Den producerer grøn strøm til 600.000 danske husstande. Men Kriegers Flak er kun en ud af flere forventede havvindmølle-projekter, som skal være på Østersøen.
Klintholm Havn er yderst velegnet som servicehavn for havvindmølleparker i Østersøen og har plads til op til seks operatører. Det lokale erhvervsliv er i tæt samarbejde med Vattenfall og EnBW, der servicerer Kriegers Flak og Baltic 2 og der er oparbejdet en lokal erfaring, viden og knowhow, der kan udnyttes af yderligere serviceoperatører, der skal benytte Klintholm Havn i fremtiden.
Denne artikel er skrevet af Søren Knudsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
T: +45 20 40 95 92
E: sk@businessvordingborg.dk