Mandskabshotel taget i brug

af | 26. okt 2021 | Baltic Sea Offshore Hub, Erhvervsnyheder, Klintholm Havn

Klintholm Havns nye hotel er nu for alvor klar til at blive taget i brug. Det er ikke et hvilket som helst hotel, men et mandskabshotel bygget udelukkende til teknikere fra den tyske vindmølleoperatør EnbW, der har servicestation på Klintholm Havn.

Medejer af MMA Offshore Morten Andersen

Hotellet står klar med 25 værelser, der alle er lejet ud de næste 10 år til EnbW. Det giver beskæftigelse til 5 personer ifølge Morten Andersen fra MMA Offshore, der ejer og har bygget mandskabshotellet.

Det var planen, at de tyske vindmølleteknikere skulle flytte ind på hotellet sidste år, men på grund af Covid 19 pandemien er det først nu, at de tyske vindmølleteknikere flytter ind på hotellet.

Bor på hotellet i 14 dage

De bor på mandskabshotellet 14 dage ad gangen hvorefter de bliver afløst af et nyt hold teknikere. Hver morgen sejles vindmølleteknikerne ud til Baltic 2 vindmølleparken i Østersøen, hvorefter returnerer til Klintholm Havn sent på eftermiddagen.

Se videoen og få en rundvisning på det nye hotel af direktør Morten Andersen fra MMA Offshore, der har bygget hotellet, der ligger centralt på Klintholm Havn.

Denne artikel er skrevet af Søren Knudsen

Presse- og kommunikationsrådgiver

T: +45 20 40 95 92
E: sk@businessvordingborg.dk

Søren Knudsen

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg