Tirsdag den 9. februar inviterer Vordingborg Kommune til det årlige håndværkermøde. Her har alle håndværksvirksomheder i kommunen mulighed for at høre om kommende kommunale byggeopgaver og oplæg om bæredygtighed, klimakrav og arbejdskraft.
Håndværkermødet er gratis at deltage i, det kræver blot tilmelding hos Bolette Wehlast (bolwe@vordingborg.dk)
senest mandag den 6 februar
Find mere information om mødet HER.
Der er, ifølge tømrermester i Pribo Kenneth Henriksen, god grund til at møde op til årets håndværkermøde.
”Det er rigtig gode opgaver. Og vi bruger håndværkermødet til at finde ud af, hvad vi skal være opmærksom på, så vi er godt forberedt, når vi skal afgive tilbud,” fortæller Kenneth Henriksen.
Borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed håber, at håndværksvirksomhederne kommer til årets håndværksmøde, for kommunen har mange projekter:
”Vi skal renovere, energioptimere og bygge for mange millioner kroner. Så der er gode opgaver at byde på. Og til mødet kan de vurdere, om der er noget, de kan byde ind på og hjælpe os med i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer,” siger han.
”Hvis man bliver væk fra håndværkermødet, så kan man være helt sikker på, at man ikke får ret meget af det.”
Tømrermester Kenneth Henriksen | Pribo
Godt overblik
Tømrervirksomheden Pribo, der ligger i Stensved, har ofte budt på opgaver fra kommunen. Her ser tømrervirksomheden håndværkermødet som en god mulighed for at møde kommunen og høre om opgaverne.
”Vi bruger det her møde her til at møde kommunens byggesagsmand. De fortæller om, hvad for nogle anlægsaktiviteter, der kommer i løbet af året. Det bruger vi til at vurdere, hvilke opgaver der er spændende for os, og hvad vi skal være opmærksomme på,” siger Kenneth Henriksen.
Ifølge tømrermesteren, har kommunen også mange små spjæld- og serviceopgaver:
”Hvis man bliver væk fra håndværkermødet, så kan man være helt sikker på, at man ikke får ret meget af det.”
”Det er godt at være opdateret på det. Specielt i forhold til de krav, der kommer omkring livscyklus”
Tømrermester Kenneth Henriksen | Pribo
Mød de andre håndværksvirksomheder
Tømrermester i Pribo Kenneth Henriksen mener, at håndværkermødet er en oplagt mulighed til at møde sine håndværkskolleger:
”Det er altid rart at mødes og sætte nogle ansigter på.”
Til håndværkermødet vil der, ifølge Mikael Smed, også være lejlighed til at debattere de modeller kommunen har for deres udbud.
”Vi vil gerne have input til, om det skal fortsætte sådan, eller om vi skal nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kigge på, om den måde vi udbyder på skal revideres,” siger borgmesteren, der også ser håndværkermødet som en god lejlighed til at hilse på kommunens håndværksvirksomheder.
Desuden vil der til håndværkermødet være relevante og interessante oplæg på programmet for, lyder det fra tømrermester Kenneth Henriksen. Blandt andet kommer Vagn Holk Lauridsen fra WEBUILDDENMARK og holder et oplæg om bæredygtighed og digitalisering.
”Det er godt at være opdateret på det. Specielt i forhold til de krav, der kommer omkring livscyklus,” siger tømrermesteren.
Vagn Holk Lauridsen har tidligere arbejdet for Teknologisk Institut, hvor han har arbejdet med energieffektivisering og intelligente bygningsinstallationer, samtidig med at han har stået i spidsen for det nationale Videncenter for Energibesparelser i Bygninger under Energistyrelsen.
Skrevet af Kasper Buur
Presse- og kommunikationskonsulent
T: +45 51 93 58 29
E: kb@businessvordingborg.dk