Etabler virksomhed i
Vordingborg Kommune
Etabler virksomhed i Vordingborg Kommune. Der er mange gode grunde til hvorfor. Med milliarder i anlægsinvesteringer, optimal beliggenhed, attraktive erhvervsgrunde og højt serviceniveau kan vi tilbyde din virksomhed gode erhvervsvilkår. Vi hjælper både store og små virksomheder inden for alle brancher med at opnå vækst og udvikling.
Med en beliggenhed nær jernbanen og motorvej E47 er der blot få timers kørsel til både København og Berlin. Det medfører fleksibel transport af varer til og fra din virksomhed, og det er let for både dig selv og dine kunder at komme frem og tilbage til møder. Infrastrukturen fra Vordingborg skaber et optimeret transportflow, som effektiviserer din virksomheds aktiviteter. Dertil sørger de gode motorvejs- og togforbindelser for at gøre det nemt for dine medarbejdere at komme på arbejde.

Tæt på Europa via Femern Tunnel
Den kommende Femern Bælt-tunnel gør det nemt og hurtigt for din virksomhed at eksportere og indgå i internationalt samarbejde. Med direkte forbindelse til Tyskland og det øvrige Europa får du kortere rejsetid til kunder og leverandører. Hvis du/i er en eksportvirksomhed, kan vi kun gentage vores udsagn fra toppen af siden; etabler virksomhed i Vordingborg Kommune.

Store anlægsinvesteringer
En ny Storstrømsbro, Femern Bælt-forbindelse samt en udbygningen af jernbanen mellem Ringsted og Femern har givet et stort udviklings- og vækstpotentiale for kommunens erhvervsliv. Dels på grund af de mange opgaver, som selve anlægsarbejdet medfører og dels på grund af de muligheder, investeringerne medfører.
Det kan være i form af øget turisme samt nem adgang til et nyt og stort marked i Tyskland og i Øresundsregionen.
Læs mere om Storstrømsbroen og Femern Bælt-tunnelen

Attraktive erhvervsgrunde
Vordingborg Kommune har attraktive erhvervsgrunde, der er placeret nær motorvej E47 i Business Park Vordingborg – lige ved afkørsel 41.
Det gør det nemt og hurtigt at transportere varer til både København, Berlin og Hamborg.
Her har du mulighed for at bygge nye faciliteter tilpasset netop din virksomheds behov.
Kontakt os for at høre mere på telefon: +45 55 34 03 93

Professionelt og højt serviceniveau
Business Vordingborg tilbyder professionel sparring og vejledning om etablering, drift og udvikling af din virksomhed.
Vi er samlingspunkt for viden om alt med relevans for erhvervslivet, og hos os kan du blive informeret om blandt andet udbud, erhvervsstruktur og erhvervsgrunde.
Business Vordingborg samarbejder også med Vordingborg Kommune om at yde vores virksomheder en hurtig sagsbehandling med skræddersyede løsninger.

Lavt omkostningsniveau
Det er billigt at drive virksomhed i Vordingborg kommune:
- Lave priser på erhvervsgrunde
- En dækningsafgift på nul
- Rimelig skattesats
Det kan potentielt sænke dit/jeres omkostningsniveau og derfor kan vi anbefale; etabler virksomhed i Vordingborg Kommune!
Central beliggenhed og god infrastruktur
Vordingborg ligger midt i det hele og din virksomhed kan med en beliggenhed nær jernbanen og motorvej E47 opnå store fordele.
Der er blot få timers kørsel til både København og Berlin. Det betyder fleksibel transport af varer til og fra din virksomhed, og det er let for både dig selv og dine kunder at komme frem og tilbage til møder.
Infrastrukturen i Vordingborg kommune gør det mere effektivt at drive virksomhed med en optimal logistik, der effektiviserer din virksomheds aktiviteter. Samtidigt sørger de gode motorvejs- og togforbindelser for at gøre det nemt for dine medarbejdere at komme hurtigt og nemt på arbejde.


Erhvervsområder i Vordingborg kommune
På kortet til venstre ses hvor der findes erhvervsarealer og dermed erhvervsgrunde.
Der findes erhverv på Vordingborg Havn, Møllegården vest for Vordingborg, Køng, Præstø, Bårse, Ørslev, Farø, Bogø, Stege, Business Park Vordingborg og Præstø.
Vil du holde dig opdateret om Business Vordingborgs arbejde og få nyheder om erhvervslivet i Vordingborg Kommune?
Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev og få:
✔ Nyheder omkring Business Vordingborgs arbejde og det lokale erhvervsliv
✔ Artikler og portrætter med lokale virksomheder
✔ Information om tilskudsmuligheder fra blandt andre Erhvervshus Sjælland