Mens mange virksomheder i el-branchen har problemer med at skaffe kvalificerede medarbejdere, har Rask El ApS valgt en strategi, hvor lærlinge hjælper med at understøtte rekrutteringen. Mange af de nyudlærte bliver nemlig fastansat straks efter svendeprøven.
Med 32 lærlinge ud af en medarbejderstab på 93 udgør de kommende faglærte over 30 procent af bemandingen hos Rask El ApS.
Det er næsten ti gange så mange som landsgennemsnittet, der ifølge den seneste optælling fra SMV Danmark ligger på 3,6% (2023).
”Beslutningen om, at vi gerne ville tage mange lærlinge blev taget for en del år siden, da vi kiggede ind i et voldsomt arbejdspres og en situation, hvor det var tæt på umuligt at skaffe elektrikere,” fortæller installatør Lars Filtenborg, der er medejer af Rask El og afdelingsleder i Vordingborg, hvor det lollandske Rask El for cirka et år siden overtog installatør-firmaet Ole Stage ApS.
Behovet for faglært arbejdskraft halveres fra 2031
Der skal bruges mange faglærte – op mod 60.000 fuldtidsstillinger – til den grønne omstilling frem til 2031, hvorefter efterspørgslen ser ud til at tage et kraftigt dyk til et samlet behov på kun 30.000 fuldtidsstillinger.
Det skyldes manglende beslutninger om, og deraf lavere forventninger til, investeringer i den grønne omstilling – en udvikling, der primært bunder i manglende udbygning af havvind.
Det viser en analyse fra september 2025 udarbejdet af COWI, 3F og Arbejdernes Erhvervsråd i fællesskab:
https://www.ae.dk/analyse/2025-09-arbejdskraft-til-groen-omstilling-og-infrastruktur
“
“At se dem vokse til at blive dygtige svende med topkarakterer. Det skaber en fantastisk følelse både hos os ‘gamle’, men også en masse selvtillid hos de unge.”
Lars Filtenborg | direktør og medejer, Rask El ApS
Modtager 1-5 uopfordrede ansøgninger om ugen
Som afdelingsleder har Lars Filtenborg ansvaret for at sikre, at der er de rette hænder til opgaverne, uanset om det gælder industri, landbrug, private eller offentlige kunder.
”Vi er en alsidig el-virksomhed, der beskæftiger sig med lidt af hvert. Det er min hovedopgave at sikre, at vi har de rette folk til opgaverne, og at vores lokale afdelinger fungerer optimalt,” forklarer han.
Lars Filtenborg fortæller, at rekrutteringen bliver nemmere, når man selv uddanner folkene. Han vurderer, at cirka 70-75 % af de nyuddannede elektrikere bliver fastansat straks efter svendeprøven.
”Det er ren luksus for os nu, fordi vores lærlingeprogram efterhånden er blevet så kendt, at vi modtager mellem én og fem ansøgninger om ugen helt uden at annoncere. Det rygtes på skolerne, at her er et godt sted at være,” siger Lars Filtenborg.
De fleste lærlinge bliver ansat i samme firma
83% af alle lærlinge i Danmark fortsætter umiddelbart i samme firma, som de er uddannet i. Et halvt år efter endt uddannelse er 6 ud af 10 fortsat ansat i samme firma.
Det viser en opgørelse fra Arbejdernes Erhvervsråd, som desuden gør opmærksom på, at der frem til 2030 fortsat er udsigt til stor mangel på faglært arbejdskraft:
“
“Det der med murer og maler sagde mig ikke rigtig noget. Men elektriker! Dét er spændende! Det er et fag, hvor man skal bruge hovedet.”
Nikolaj Nielsen | lærling, Rask El ApS
Ansvar, pizza og en åben dør
Hemmeligheden bag succesen ligger i kulturen. Rask El har blandt andet oprettet en lærlingeklub, hvor de unge mødes hver anden måned for at kombinere det faglige med det sociale.
”Her kan de lære om alt fra fejlfinding til nye produkter, og bagefter spiser vi pizza eller pølser. Det skaber en kultur, hvor de føler sig set og hørt. Vi giver dem også lov til rigtig mange ting – vi giver dem ansvar, når de er klar til det,” fortæller Lars Filtenborg.
Rask El har har også fået succes med at tage unge ind, der er faldet ved siden af skolesystemet.
“At se dem vokse til at blive dygtige svende med topkarakterer. Det skaber en fantastisk følelse både hos os ‘gamle’, men også en masse selvtillid hos de unge, og det sikrer os gode, kvalificerede medarbejdere, som vi kender indgående,” siger Lars Filtenborg.
Sidsteårs-lærling Nikolaj Nielsen (tv) arbejder med at opsætte loftlys i det nye lokalhistoriske arkiv i Vordingborg. Lysene skal sidde præcist, så det passer med der, hvor de mange arkivreoler skal stå, så det er vigtigt at kunne forstå plantegningen. Foto: Business Vordingborg.
Gode kolleger og Djævleræs
At det er vigtigt, at der sker noget socialt på arbejdspladsen, det kan sidsteårs-lærling Nikolaj Nielsen fra Maribo bekræfte:
“Det er godt, at man også kan se sine arbejdskolleger fra en lidt mere privat side. Jeg synes, vi har nogle gode arrangementer. Vi har for eksempel været til Djævleræs, hvor vi kørte rally på en bane, og vi har haft pølsevogn i firmaet og den slags. Her er nogle virkeligt gode kolleger,” fortæller Nikolaj Nielsen.
Han er også glad for selve faget. Han har været i erhvervspraktik inden for andre håndværk, men det var først, da han prøvede kræfter som elektriker, at han fandt sit rette element.
“De andre fag sagde mig ikke rigtig noget. Men elektriker! Dét er spændende! Det er et fag, hvor man skal bruge hovedet, og det kan jeg virkelig godt lide. Og så synes jeg, det er super tilfredsstillende at trække ledninger og til sidst tænde for lyset, og så virker det,” siger Nikolaj Nielsen, og lysene tænder nærmest i øjnene på ham, mens han taler.
“Jeg kan også godt lide fejlfinding. Fx stikkontakter, der ikke virker, og så det med at få dem til at virke – det er virkelig et rart arbejde, synes jeg. Også fordi kunden jo bliver glad.”
Nikolaj Nielsen er fra Maribo og har været hos Rask El ApS i fire år. I slutningen af 2026 bliver han færdigudlært elektriker. Foto: Business Vordingborg.
Pludselig begyndte 12-tallerne at komme
Det lå ellers ikke i kortene, at Nikolaj Nielsen skulle blive til ret meget, som han selv udtrykker det. Han har været dårlig til at gå i skole hele sit liv og fik ikke en ordentlig afgangseksamen efter 9. klasse.
“Så gik jeg på FGU (Forberedende Grunduddannelse) i Maribo, og jeg har været et år i praktik først kombineret med, at jeg har taget 10. klasse. Jeg har været dårlig bogligt altid, men det er ligesom om, da jeg begyndte som elektriker-lærling, så blev jeg helt stræberagtig,” fortæller Nikolaj Nielsen.
LÆS OGSÅ: Vil du tilbyde juniormesterlære i din virksomhed?
“Jeg havde aldrig fået 12 før, men det begyndte jeg så at få, og det har virkelig givet mig blod på tanden. Det er fedt at stå op og gå på arbejde. Jeg elsker det! Der er altid noget, hvor det jeg kan, kan gøre en forskel. Jeg går all in, når først det interesserer mig. Jeg går op i at gøre tingene ordentligt og i at gøre tingene færdigt.”
Nikolaj Nielsen skal til svendeprøve i november 2026, og den 31. december 2026 er han helt færdig med uddannelsen som elektriker. Men hvad så?
“Ja, så skal jeg da være svend i Rask El, selvfølgelig.”
Antallet af lærepladser i Danmark er faldende
Selvom enkelte virksomheder, som for eksempel Rask El ApS, gør en stor indsats for at uddanne nye elektrikere, er det samlede antal af lærepladser i Danmark faldet en smule (6%) fra 40.425 i 2024 til 38.000 i 2025.
Det viser en optælling fra Dansk Industri fra 2. februar 2026:
Alle har et ansvar for at uddanne nye elektrikere
Lars Filtenborg understreger, at indsatsen med de mange lærlinge ikke kun handler om rekruttering, men også om et ønske om at gå foran som en rollemodel i branchen:
”Vi føler et stort ansvar for at uddanne nye elektrikere. Vi synes ikke, vi kan tillade os at sidde på hænderne og råbe op om mangel på arbejdskraft, hvis ikke vi også selv gør en indsats for at uddanne fremtidens folk. Det var faktisk sådan, startskuddet var til vores store satsning på lærlinge.”
“
“Man skal hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet og lære dem de grundlæggende ting som at møde til tiden, lægge telefonen væk og den slags.”
Lars Filtenborg | direktør og medejer, Rask El ApS
Også nødvendigt for forretningen
Selvom det kræver en del ressourcer at have så mange unge mennesker under vingerne, ser Lars Filtenborg det også som en forretningsmæssig nødvendighed.
Udover de åbenlyse fordele i forbindelse med at finde kvalificeret arbejdskraft, så er det også nødvendigt med lærlinge for at komme i betragtning til større opgaver. Især offentlige bygherrer stiller i stigende grad krav om lærlingetimer i deres udbud.
”Man skal bare springe ud i det, men man skal samtidig være klar over, at man arbejder med unge mennesker. Det kræver tid og en vis pædagogisk sans, men det er egentlig ikke ret meget anderledes end med ens egne børn. Man skal hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet og lære dem de grundlæggende ting som at møde til tiden, lægge telefonen væk og den slags,” siger Lars Filtenborg.
