Vil du tilbyde juniormesterlære i din virksomhed?

by | 12. Aug 2025 | Nyhedsbrev

Vordingborg Kommunes erhvervsplaymaker Asbjørn Juel Tegnhammar hjælper virksomheder med at komme i kontakt med folkeskole-elever fra 8. og 9. klassetrin, der gerne vil variere skoleundervisningen med praktisk arbejde en eller to dage om ugen.

Juniormesterlære-ordningen er fra skoleåret 2025/26 blevet et fast tilbud til alle elever i folkeskolens 8. og 9. klasser som en del af deres skolegang. Ordningen gør det muligt for eleverne at afslutte grundskolen med en mere praksisorienteret vinkel, hvilket for nogle elever kan medvirke til en bedre trivsel og bedre læring.

Se bekendtgørelsen om Juniormesterlære her.

“Der er rigtig mange unge, der får en bedre skolegang, fordi de bliver inspireret og engageret tidligt i deres liv og kender til arbejdslivet ved at være i praktik i en virksomhed. Vi sår nogle frø lidt tidligere, end man før har gjort, og det gør, at vi får nogle bedre og også flere relationer mellem de unge mennesker og virksomhederne,” siger erhvervsplaymaker Asbjørn Juel Tegnhammar.

LÆS OGSÅ: Nyt tilbud om juniormesterlære til alle 8. og 9. klasse elever på kommunens folkeskoler.

“Jeg hjælper med papirerne, og jeg hjælper også med at sparre med både virksomhederne og eleverne og deres forældre undervejs i forløbet.”

Asbjørn Juel Tegnhammer| Erhvervsplaymaker, Vordingborg Ungdomsskole

Hjælper med papirerne

Udgangspunktet for ordningen er, at elever og deres forældre selv skal finde praktikpladsen, men det er ikke altid en let opgave, og Asbjørn Juel Tegnhammar vil derfor gerne høre fra virksomheder, der kunne være interesserede i at tilbyde juniormesterlære uden nødvendigvis selv at have en elev, der står klar.

“Jeg hjælper med papirerne, og jeg hjælper også med at sparre med både virksomhederne og eleverne og deres forældre undervejs i forløbet, så der er hånd i hanke med, hvordan praktikken forløber,” siger Asbjørn Juel Tegnhammar.

Direktør og ejer hos Knudsen Extrusion Peter Rosenkrands

Både korte og lange perioder

Asbjørn Juel Teghammar gør opmærksom på, at man som virksomhed skal tænke over, at opgaverne er så realistiske som muligt. Det må også gerne være lavpraktiske opgaver, for dem er der også nogle af, når man er ude i en virksomhed.

Asbjørn Juel Tegnhammar er tilknyttet Vordingborg Ungdomsskole, men har også en kontorplads hos Business Vordingborg for at sikre en tættere kontakt til virksomhederne.

Kontakt erhvervsplaymaker Asbjørn Juel Tegnhammar

Vil du høre mere om Juniormesterlære-ordningen, så er du velkommen til at kontakte erhvervsplaymaker Asbjørn Juel Tegnhammar på mail asjte@vordingborg.dk eller telefon 21 83 32 31.