Skal din virksomhed være vært for borgmestermøde?

af | 22. feb 2023 | Erhvervsnyheder

Vordingborg Kommune har en tradition, hvor borgerne har mulighed for at booke et personligt møde med borgmesteren – et såkaldt borgmestermøde . Formålet med mødet er at drøfte gode idéer, bekymringer eller sager, som borgerne gerne vil have borgmesterens opmærksomhed på.

Solceller Residens Møen

Hvis din virksomhed vil lægge lokaler til et borgmestermøde​, kan du sende en mail til borgmesteren@vordingborg.dk eller ringe på 55 36 27 20 med forslag til dato og tidspunkt.

Denne tradition fortsætter i 2023, men i år vil borgmesteren gerne bruge lokale virksomheder rundt om i kommunen som værtssted. Det er for at give så mange borgere som muligt mulighed for at deltage i møderne.

”Så kan jeg komme til at vide lidt om deres virksomhed, og hvad der foregår hos dem. Virksomheden kommer også tættere på det lokale liv, når borgerne kan komme ind bag facaden,” siger borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed og fortsætter:

”Vi har jo faktisk rigtig mange spændende og interessante virksomheder i kommunen, som man jo ikke kender til i det daglige. Derfor kan kendskabet til flere virksomheder blive bredt ud.”

Borgmesteren ser frem til at besøge din virksomhed, hilse på medarbejderne og få en snak med jer om jeres fremtidsplaner, udfordringer, samarbejde med Vordingborg Kommune og meget mere.

Årets borgmestermøde skal som udgangspunkt ligge inden for tidsrummet klokken 10-17, og der skal være adgang til et lokale, hvor de fremmødte borgere har mulighed for at tale med borgmesteren under fire øjne.

Kasper Buur - Presse- og kommunikationskonsulent

Skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29
E: kb@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev