Baltic Sea Offshore Hub i fokus

af | 25. jun 2021 | Baltic Sea Offshore Hub, Erhvervsnyheder, Grøn omstilling, Klintholm Havn

Klintholm Havn på Møn – Baltic Sea Offshore Hub – er godt på vej til at blive central i et milliardstort væksteventyr de kommende år i forbindelse med den ambitiøse globale grønne omstilling, hvor der satses massivt på energi fra store havvindmøller.

Klintholm Havn

Allerede nu er der skabt flere end 100 lokale arbejdspladser i forbindelse med havvindmølleparkerne på Kriegers Flak og Baltic 2, der serviceres fra Klintholm havn og der er udsigt til op imod 6-700 arbejdspladser.

Onsdag 23. juni 2021 satte DR P4 Sjælland fokus på Klintholm Havn i en række indslag i P4 Morgen.

Her er nyhedsindslag fra udsendelsen klokken 06.30 med Bolette Christensen, direktør for Vordingborg Erhverv.

Det er blandt andet transporten af servicemandskab til de to havvindmølleparker, der giver stor aktivitet og beskæftigelse på Klintholm Havn. Her ses de såkaldte CTV – Crew Transfer Vessels – der ligger til kaj udenfor Vattenfalls servicecenter.

Den øgede aktivitet på Klintholm havn smitter kraftigt af på en lang række lokale virksomheder. Det satte P4 Sjælland fokus på i et længere indslag, hvor Christian Petersen fra Hotel Residens Møen og Morten Andersen fra MMA Offshore deltog.

Hør indslaget her

Udviklingsplan vedtaget

Den grønne ø Møn har for alvor muligheden for at blive grøn og komme til at spille en afgørende rolle i den globale grønne omstilling. Udviklingsplanen, der blev vedtaget af Vordingborg Byråd for kort tid siden anbefaler at Klintholm Havn omdannes til ”Baltic Sea Offshore Hub” – eller sagt mere direkte – bliver service havn for alle havvindmølle operatører, der driver vindmøller i Østersøen.

Vordingborg kommune har nu sat gang i en planproces for udarbejdelse af en samlende lokalplan for Klintholm Havn og de tilhørende nødvendige myndighedsgodkendelser, dvs. en lokalplan der både inddrager og erstatter eksisterende lokalplaner samt skaber rammer for den videre udvikling.

“Det er en historisk beslutning Vordingborg Kommune har taget ved at sige ja til udviklingsplanen for Klintholm Havn. Vi redder klimaet globalt samtidigt med at vi skaber lokale arbejdspladser og udvikler et bæredygtigt lokalsamfund, ” siger Bolette Christensen, direktør for Vordingborg Erhverv.

Det er en hvidbog for Klintholm Havn der danner grundlag for beslutningen. Hvidbogen er udarbejdet af Vordingborg Erhverv i samarbejde med en rådgiver, under ledelse af en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra blandt andet kommunen, borgere, erhvervslivet og turistbranchen.

Se video fra Klintholm Havn med interview med Arne Rahbek fra Vattenfall og Jakob Helles fra Vordingborg Erhvervsforening om det store vækstpotentioale, der ligger i havvindmølle aktiviteterne.

 

Det er en hvidbog for Klintholm Havn der danner grundlag for beslutningen. Hvidbogen er udarbejdet af Vordingborg Erhverv i samarbejde med en rådgiver, under ledelse af en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra blandt andet kommunen, borgere, erhvervslivet og turistbranchen.

Se video fra Klintholm Havn med interview med Arne Rahbek fra Vattenfall og Jakob Helles fra Vordingborg Erhvervsforening om det store vækstpotentiale, der ligger i havvindmølle aktiviteterne.

Total af Baltic Sea Offshore Hub

Interview med Tine Kirk, direktør Danske Havne om Klintholms store muligheder i fremtiden

Denne artikel er skrevet af Søren Knudsen

Presse- og kommunikationsrådgiver

T: +45 20 40 95 92
E: sk@businessvordingborg.dk

Søren Knudsen

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev