fbpx

Femern Bælt regionen er en gamechanger for erhvervslivet

Vordingborg kommune får en central position i Femern Regionen som knudepunkt mellem Skandinavien og Europa

“The missing link”

Byggeriet af den faste Femern Bælt-tunnel mellem Lolland og Femern i Tyskland er Danmarks største anlægsprojekt, og det har stor betydning for Vordingborg kommune og resten af Femern Regionen.

Femern forbindelsen sikrer et direkte og sammenhængende motorvejssystem fra Oslo i nord, Stockholm i øst ned over Øresundsregionen videre til København ned til det nordlige Tyskland.

Den færdige Femern Bælt tunnel bliver forbindelsen, der eliminerer ”the missing link” i hvad OECD kalder et ”system changing mega project”, fordi tunnelen sammen med motorvejssystemet vil skabe nye handel- og transportnetværk, som vil påvirke den økonomiske, sociale og kulturelle struktur, ikke bare omkring selve tunnelen, men i det meste af Nordeuropa.

Længden på tunnelen

18 km

Tunnelelementer

89

Budget

52,6 mia. kr.

Central position

Vordingborg kommune får en central position som knudepunkt mellem Skandinavien og Europa. Området er strategisk velplaceret i det nye motorvejssystem mellem de store metropoler og med sine to vigtige havne; Vordingborg erhvervshanv og den vigtige servicehavn for havvindmøller i Klintholm.

Det er en åben dør til muligheder for udvikling og vækst både for virksomheder allerede lokaliseret i Vordingborg Kommune, og for virksomheder i ind- og udland, der leder efter en placering med nem og kort adgang til motorvej, moderne erhvervshavne og det nord- og syd europæiske marked.

Vordingborg Kommunes strategiske placering på strækningen mellem København og Hamborg, betyder, at virksomheder får ”time”-fordelen; de har maksimalt 1 times kørsel i transporttid uanset om de skal betjene markeder nord, syd eller øst på.

Det er den direkte baggrund for, at en virksomhed som RelyOnNutec valgte at placere sig i Vordingborg, da det giver dem adgang til opgaver på tre markeder (anlægsarbejdet ved Femern, vindmølleservice ved Klintholm Havn og opgaver i København og resten af Sjælland).

Bedre eksportmuligheder for virksomheder i Vordingborg kommune

Øresundsregionen og Nordtyskland består af ca. 10 millioner mennesker og er dermed et kæmpemarked for eksportvirksomheder. Vordingborgs beliggenhed tæt ved motorvejen, jernbanen og en moderne og fremtidssikret erhvervshavn betyder, at det er hurtigt og nemt at komme både nordpå og sydpå.

Tiltrækning af udenlandske virksomheder

Udenlandske virksomheder vil se stort potentiale i at investere her, da kommunen bliver et vigtigt knudepunkt for opsamling og videresendelse af varer og gods til store markeder i Øresundsregionen og det centrale Europa. Power-to-X industrien og grønne virksomheder vil også se stor fordel i at placere sig i området, der er østdansk centrum.

Øget turisme

Det bliver nemmere for turister at besøge Vordingborg kommune med den smukke natur og de mange kulturelle oplevelser, som kommunen har at byde på. Det tager kun 10 minutter i bil og 7 minutter i tog at krydse Femern Bælt i den nye tunnel, og det vil gøre det nemmere og mere attraktivt for mange at bruge deres ferie på Sydsjælland og Møn.
Lars Frederiksen

“Vi valgte Vordingborg, fordi den geografiske placering er vigtig. Lige midt i det hele og tæt på motorvejen.

Vordingborg har en strategisk perfekt placering for os, og den giver os det bedste af alle verdener. Det er spot on for en virksomhed som vores at ligge i Vordingborg.

Vi lægger vægt på, at der er et kundepotentiale, at der er nogen der vil os og at tilgængeligheden er der. Det er det vi har set i Vordingborg og det kan gøre at det bliver en succes.”

Lars Frederiksen

Salgschef, RelyOnNUtec

Mange anlægsopgaver for de lokale virksomheder

Femern A/S, som står bag etableringen af Femern Bælt-tunnelen, underskrev d. 30. maj 2016 kontrakter med Femern Link Contractors og Fehmarn Belt Contractors.

Det er to entreprenør-konsortier, Fehmarn Belt Contractors (FBC) og Femern Link Contractors (FLC), der står for opførelsen af den 18 km lange Femern Bælt-tunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på Femern i Tyskland.

I november 2019 trådte kontrakten med det hollandske entreprenørkonsortium FBC i kraft. Opgaven drejer sig om blandt andet om gravearbejdet til søs og etableringen af de to arbejdshavne og landindvindingen med de nye naturområder.

I maj 2020 igangsatte Femern A/S de betingede kontrakter om byggeriet af selve tunnelen, portaler og ramper. Kontrakterne er indgået med entreprenørkonsortiet FLC og havde virkning fra den 1. januar 2021.

Bolette Christensen grøn omstilling

Kontakt Business Vordingborg

Projektkonsulent Khady Tauber Koné kan hjælpe dig i forhold til mulighederne med Femern forbindelsen.

T: +45 40 25 88 96
E: kk@businessvordingborg.dk