Tre nomineret til Den Grønne Pris 2022

af | 28. nov 2022 | Erhvervsnyheder

Spændingen i den kommende tid er blevet noget større hos tre virksomheder i Vordingborg kommune. Det er nomineringen til at vinde Den Grønne Pris 2022, der er skaber spændingen. Dommerkomiteen bag Vordingborg kommunes erhvervspriser har nomineret tre udvalgte virksomheder, der skal dyste om Den Grønne Pris. De tre virksomheder er Nature Energy Køng Biogas, Salsbjerggård og Oremandsgaard.

Den grønne Pris 2022

Den Grønne Pris uddeles for anden gang og gives til virksomheder, der arbejder for den grønne omstilling med bæredygtige tiltag, der hjælper både virksomheden selv, deres kunder og vores klima. Alle grønne initiativer kan tages i betragtning, når dommerkomiteen udvælger vindervirksomheden.

Prisen blev uddelt første gang i 2021, og de tre nominerede må vente i spænding frem til erhvervsprisfesten 26. januar 2023.

Baggrunden for nomineringen er samlet, at det er tre virksomheder der på hver deres måde arbejder målrettet med at skabe væsentlige bidrag til den grønne omstilling gennem såvel produkt som måden de producerer på.

Oremandsgaard Gods – August Hage

Oremandsgård

Oremandsgaard Gods ved Præstø er ejet og drevet af August Hage. Det er en ægte familievirksomhed, hvor August Hage som femte generation nu sidder i førersædet.

Han driver virksomheden baseret på de traditioner de tidligere generationer har grundlagt samtidigt med at han har skabt en række nye forretningsområder.

Godset begyndte allerede i 1967 med at dyrke marker uden sprøjtemidler – det vi i dag kalder økologisk landbrug. Yderligere er der på godset startet et destilleri op, hvor der destilleres gin, whisky og æblebrandy. Sidstnævnte ofte med æbler fra naboer.

Oremandsgaard Gods indstilles til den grønne pris, da godset har vist, at moderne forretningsudvikling, med en række forskellige forretningsområder, kan baseres på et traditionelt og økologisk grundlag med succes.

Oremandsgaard og ejer August Hage er stolte over nomineringen, og skriver i en kommentar på Linkedin:

August Hage

Salsbjerggård ved Søren Madsen

Salsbjerggaard er nomineret til Den Grønne Pris 2022

Salsbjerggård ved Lundby er ejet af Søren Madsen og er Sjællands største mælkeproducent. Landbruget drives meget effektivt inspireret af landbrug i New Zealand hvor indehaver Søren Madsen var bosat nogle år. Ud over alle malkekvægene dyrkes store markarealer som forsyner landbruget med foder.

På den måde er der helt kontrol over hele forsyningskæden. Søren Madsen har bevidst, at det godt kan lade sig gøre at drive et topmoderne landbrug og samtidigt have en god indtjening og være aktiv i den grønne omstilling. Faktisk tværtimod, har det vist sig at være vejen til en rigtig sund forretning.

Salsbjerggård indstilles til den grønne pris på grund af sin væsentlige betydning som aktør i den grønne omstilling i landbruget.

TV2Øst var på besøg hos Søren Madsen i 2021 og det kom der dette tv indslag ud af

Nature Energy Køng

Nature Energy Biogas Køng

Nature Energy satte kort efter påske i 2022 gang i produktionen af grøn biogas. Produktionsanlægget i Køng var det 12. biogasanlæg Nature Energy satte i drift i Danmark, og det første på Sjælland. 300 millioner kroner er investeret i anlægget, der omdanner organisk affald til 20 millioner kubikmeter grøn biogas om året.

Dermed bidrager Nature Energy til den grønne omstilling ved at skabe lokale arbejdspladser, omdanne affald til grøn energi og samtidigt bidrage til at Danmark bliver uafhængige af russsisk fossil naturgas.

Nature Energy indstilles til Den Grønne Pris 2022 på grund af virksomhedens væsentlige betydning for den grønne omstilling.

Ole Hvelplund og Mikael Smed hilser på hinanden til indvielsen af Vordingborgs “grønne gastankstation”

(Adm. direktør Ole Hvelplund hilser på borgmester Mikael Smed ved den officielle indvielse af Køng Biogas)

“Vi er rigtig glade og stolte over at Nature Energy Køng er nomineret til den Grønne Pris i Vordingborg Kommune. Det er vi naturligvis på egne vegne men mindst lige så meget på biogassen og den grønne omstillings vegne, for ved siden af sol og vind som de to mest kendte naturlige energiressourcer, har vi alt det organiske affald, vi efterlader os. Det er også en naturlig energiressource og nomineringen vidner om, at vi gør det rigtige, når vi bygger biogasanlæg. De spiller nemlig en nøglerolle i både nutidens og fremtidens grønne energisystem,” siger Ole Hvelplund, administerende direktør Nature Energy.

Søren Knudsen - Presse- og kommunikationsrådgiver

Skrevet af Søren Knudsen

Presse- og kommunikationsrådgiver

T: +45 20 40 95 92 E: sk@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev