Vordingborg Erhverv vil i 2022 gennem en række spændende temamøder – IVÆRKTØJET – sætte spot på iværksætteriet for at få skabt et mere synligt startup- og iværksættermiljø, der kan gøre det mere enkelt for iværksættere at få udviklet deres virksomhed.
IVÆRKTØJET består af en række temamøder rundt omkring i kommunen, som hver gang vil byde på en spændende virksomhedscase og et fagligt oplæg af relevans, når man som ny iværksætter skal finde sin egen vej til succes med diverse snubletråde på tværs og risiko for ærgerlige omveje.
Vordingborg Erhverv inviterer til første møde i IVÆRKTØJET – et inspirerende forum for dig, der har startet egen virksomhed eller bare drømmer om det
Første møde i IVÆRKTØJET byder på spændende oplæg om Kunsten at få opmærksomhed til din virksomhed med deltagelse af den landskendte og succesfulde iværksætter Louise Holm fra Salesstyling.dk og den kreative sjæl, dygtige fotograf og iværksætter William Hansen fra Willmedia. Efter deres oplæg bliver der god mulighed for debat og spørgsmål til Louise og William.
“Kunsten at få Opmærksomhed til din virksomhed”
finder sted den 9. marts kl 15-17 hos ErhvervsRaadhuset, Torvet 10 4720 Præstø
Mød Louise Holm fra Salesstyling og Willian Hansen fra Willmedia
Tilmeld dig nu og senest mandag 7. marts 2022
Direktør Louise Holm, SalesStyling. Louise er tidligere iværksætterspire hos Vordingborg Erhverv og nu direktør i egen succesfulde virksomhed, som hjælper boligsælgere med at style deres hjem så det står superskarpt, når det skal fremvises for potentielle købere af deres bolig. Louise vil fortælle om hendes iværksætterrejse fra spire til godt konsolideret virksomhed med 14 ansatte, herunder om hendes tur omkring Løvernes Hule og betydningen af godt salgsmateriale.
Ejer William Hansen, Willmedia. William er iværksætter og ejer af Willmedia, som har fokus på videoproduktion og markedsføring på SoMe. Han vil fortælle om hvordan du som ny virksomhed mest effektivt og lettilgængeligt kan bruge sociale medier til markedsføring og til at skabe opmærksomhed om dig og din virksomhed. William har også været involveret i etableringen af Remisen i Næstved, som er et incubatormiljø for unge og nyskabende iværksættere.
Denne artikel er skrevet af Søren Knudsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
T: +45 20 40 95 92
E: sk@businessvordingborg.dk