Gin-par køber sig ind i Noorbohandelen

af | 10. mar 2023 | Erhvervsnyheder

Ejerne af det mønske destilleri Isle of Møn Spirits Uffe og Sarah Skaaning Lind har i 2022 været involveret i og med til at drive Noorbohandelen på Nyord og i Torvehallerne i København.

Solceller Residens Møen

Før samarbejdet var Wolfgang Sürth ene-ejer af Noorbohandelen.

”Wolfgang ville gerne have en partner ind, så han ikke stod med det hele alene. Og samtidig har vi ledt efter et andet ben at stå på med vores virksomhed,” fortæller Uffe Skaaning Lind.

Samarbejdet har været en succes, og derfor besluttede ejer-parret før jul at købe halvdelen af Noorbohandelen.

”I Noorbohandelen på Nyord har vi tre-doblet salget af vores egne produkter, uden at det er gået ud over vores lokale forhandlere, og det er heller ikke gået ud over salget af andre produkter i Noorbohandelen i foråret.  Det er simpelthen bare mere salg.”

Noorbohandelen er en specialforretning, der blandt andet sælger rom og whiskey, producerer  prisvindende gløgg og har tilhørende café. Isle of Møn Spirits producerer gin af lokale mønske urter. Derfor var samarbejdet oplagt, fortæller Uffe Skaaning Lind.

“Vi har kunnet påvirke forretningen på en måde, så der er lidt mere fokus på vores egne produkter.”

Uffe Skaaning Lind, medejer og medstifter | Isle of Møn Spirits

Produktion hos Viking Malt
[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoyMTk1MSwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMjE5NTEgLSBQb3NpdGl2IG92ZXJmb3IgcGxhbmVyIG9tIHRlc3RjZW50ZXIgcMOlIFNuZXJ0aW5nZWdhYXJkIEdvZHMiLCJ1cmwiOiIiLCJpbWFnZV9pZCI6MCwiaW1hZ2VfdXJsIjoiIiwidGl0bGUiOiJMw4ZTIE9HU8OFOiBQb3NpdGl2IG92ZXJmb3IgcGxhbmVyIG9tIHRlc3RjZW50ZXIgcMOlIFNuZXJ0aW5nZWdhYXJkIEdvZHMiLCJzdW1tYXJ5IjoiIiwidGVtcGxhdGUiOiJ0ZXN0In0=”]

Mere salg

Det betyder at Isle of Møn Spirits udvider forretningen. Og det giver god mening for den mønske gin-producent, fordi om sommeren, når der er mange turister, sælger de godt på Møn, mens de i den forladte mønske vintersæson kan fokusere på salget i København.

”Vi har kunnet påvirke forretningen på en måde, så der er lidt mere fokus på vores egne produkter,” forklarer den nye medejer.

Med engagementet i Noorbohandelen får Isle of Møn Spirits desuden et nyt aspekt i deres forretning. Både på Nyord og i Torvehallerne er der servering, og derved kan det mønske destilleri udvide produktporteføljen med færdigblandede cocktails.

”Jeg er jo gammel cocktailbartender, og har altid haft passion for det.  Så det er meget sjovt at lave min egen cocktail, og se hvad folk kan lide og ikke lide. Hvad virker, og hvad foretrækker folk på sommerhusterrasserne. Det har vi så udvidet til vores egen webshop, til vores butik i Torvehallerne.  Så der er et lidt bredere sortiment at vælge mellem,”

Det nye forretningsben har vist sig at være en forretningsmæssig succes. Både for Isle of Møn Spirits og Noorbohandelen.

”Der har i 2022 været rekordomsætning i Noorbohandelen,” siger Uffe Skaaning Lind.

Ferieby på Sukkerfabrikken Møn

“De unge mennesker, vi har haft sidste år, er blevet færdige med deres uddannelser og deres sabbatår. Nu er de rejst videre og skal i gang med noget helt andet.”

Uffe Skaaning Lind, medejer og medstifter | Isle of Møn Spirits

Nye udfordringer

Med en ny forretningsdel kommer der nye udfordringer, lyder det fra Uffe Skaaning Lind. Før de købte sig ind i Noorbohandelen, havde parret i Isle of Møn Spirits fem ansatte i virksomheden. Nu er der 25 medarbejdere.

Det mærker den nye medejer som en stor mundfuld.

”Der er folk, der bliver syge, der er folk, der går på barsel, der er folk, der har problemer med ryggen, der er folk, der er uvenner. Det skal man deale med,” siger han.

Desuden er det svært at finde nye medarbejdere og fastholde dem efter en sæson, forklarer Uffe Skaaning Lind.

”De unge mennesker, vi har haft sidste år, er blevet færdige med deres uddannelser og deres sabbatår. Nu er de rejst videre og skal i gang med noget helt andet.”

Udbreder kendskabet

Med investeringen i Noorbohandelen får Isle of Møn Spirits-ejerne en afdeling i København i kraft af butikken i Torvehallerne.

Med den nye butik udenfor Møn kan gin-producenten følge med og sende nyheder ud i verden, samtidig med de også har et direkte link til selv at kunne påvirke salget i København.

”Vi kan se hvad der virker. Se hvad der trender.  Det er vigtigt for os at have fingeren på pulsen, hvis vi skal udvikle nye produkter og følge med i en eller anden ting. Så kan man se hvad der sælger, og at vi har en direkte kontakt til slutbrugeren og dem der køber vores produkter,” siger Uffe Skaaning Lind.

Kasper Buur - Presse- og kommunikationskonsulent

Skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29
E: kb@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg