Julehilsen fra direktøren 2022

af | 18. dec 2022 | Erhvervsnyheder

Julehilsen 2022: Der findes begivenheder i ens liv, som er definerende. Hvor det der skete og som man var en del af huskes klart resten af livet og er med til at forme enten den man er eller det man laver.

Bolette Christensen på Vordingborg Havn

Sådan startede 2022 for Business Vordingborg og for mig som direktør. Statsminister Mette Frederiksen lancerede i nytårstalen planen om grøn indenrigsflyvning og det kickstartede i voldsom grad vores arbejde i Business Vordingborg.

Få dage inde i det nye år begyndte et intensivt arbejde – den grønne flybrændstofvirksomhed Arcadia eFuels skulle endeligt på plads og tiltrækkes til Vordingborg. Efter mange møder og samtaler lykkedes det midt i februar og en samlet investering på mere end 7,5 milliarder kroner landede i Vordingborg kommune.

Endnu en stor grøn virksomhed kommer til Vordingborg og det er på sådanne dage, at jeg bliver stolt over det arbejde vi laver i Business Vordingborg. Det er her vi gør en forskel og skaber en fremtid med vækst og fremgang. Flere er kommet til i årets løb, og mange flere skal tiltrækkes.

2022 blev et år, hvor de grønne energivirksomheder for alvor meldte deres ankomst til Vordingborg kommune. Et gennembrud af de helt store med flere af de helt store energivirksomheder, der kommer til kommunen. Samlet er der investeringer på mere end 10 milliarder kroner på vej i nye grønne energivirksomheder.

“Jeg har i årets løb besøgt mange virksomheder i kommunen og hver gang bliver jeg fyldt af en indre stolthed over de mange gode og spændende virksomheder der er.”

Direktør Bolette Christensen | Business Vordingborg

Erhvervsudvalget i Vordingborg kommune mødtes første hos Nicolai Tillisch

[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoyMTYwNywicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMjE2MDcgLSBFcmh2ZXJ2c21hc3RlcnBsYW4gMjAzMDogS29tbXVuZSBvZyBlcmh2ZXJ2c2xpdiBrbGFyIG1lZCBmw6ZsbGVzIGVyaHZlcnZzc3RyYXRlZ2kiLCJ1cmwiOiIiLCJpbWFnZV9pZCI6MTc4OTMsImltYWdlX3VybCI6Imh0dHBzOi8vYnVzaW5lc3N2b3JkaW5nYm9yZy5kay93cC1jb250ZW50L3VwbG9hZHMvMjAyMS8xMC9lcmh2ZXJ2c21hc3RlcnBsYW5fcmVkaS5qcGciLCJ0aXRsZSI6IkzDhlMgT0dTw4U6IEVyaHZlcnZzbWFzdGVycGxhbiAyMDMwOiBLb21tdW5lIG9nIGVyaHZlcnZzbGl2IGtsYXIgbWVkIGbDpmxsZXMgZXJodmVydnNzdHJhdGVnaSIsInN1bW1hcnkiOiIiLCJ0ZW1wbGF0ZSI6InRlc3QifQ==”]

Udviklingsplan skabt i fællesskab

Den fælles Erhvervsmasterplan 2030 som kommunen og erhvervsforeningen har skabt i fællesskab, har involveret Business Vordingborg meget undervejs. Den rummer kimen til noget stort og alene ambitionen om at Vordingborg kommune skal være Østdanmarks kraftcenter for grøn energi er en ualmindelig stærk og klar ledestjerne for såvel vores arbejde som det lys, der tiltrækker flere grønne virksomheder til kommunen.

Vi har plads til dem – og vi har allerede mange af de helt store grønne virksomheder.

Jeg har i årets løb besøgt mange virksomheder i kommunen og hver gang bliver jeg fyldt af en indre stolthed over de mange gode og spændende virksomheder der er. Både dem med mange år på bagen, hvor udviklingslysten og ambitionen om vækst driver dem frem – og dem, der er i deres vorden drevet af iværksætterlysten og drømmen om at bygge noget op.

Senest var jeg på besøg på Vordingborg Køkkenet, hvor direktør Hjalmar Hansen tog imod. Hvis man skulle være i tvivl om at der kan skabes noget stort i Vordingborg – så besøg Vordingborg Køkkenet og tal med Hjalmar. Det er imponerende hvad han og resten af medarbejderne har skabt.

Besøg hos Vordingborg køkkenet

“Den gode historie betyder meget, og den skal vi fortsat dyrke. Fordi det virker.”

Direktør Bolette Christensen | Business Vordingborg

Mange opgaver i 2023

Vordingborg kommune er velsignet med både store og små virksomheder og det gør vores erhvervsliv stærkt med et godt potentiale til at udvikle sig. Vi skal have flere store til at trække væksten – og det vil helt naturligt trække de mindre virksomheder med frem.

2023 bliver et afgørende år. Endnu et kan man sige – og dette år står i handlingens tegn.

Vi skal og må handle rettidigt på den økonomiske krise, der har ramt verden og lokalt.

Vi skal tiltrække flere nye virksomheder og vi skal udvikle alle dem, der allerede er i kommunen. Det er vi klar til.

Vi skal i gang med at implementere Erhvervsmasterplanen og der venter et væld af spændende muligheder for at skabe vækst med flere arbejdspladser i kommunen.

Når jeg lytter til virksomhedsledere, der gerne vil etablere virksomhed i vores kommune, så er der et bestemt budskab, der går igen:

De er vildt imponeret over hvor meget vi vil dem og hvor hurtig såvel politisk som administrativ sagsbehandling går.

Den gode historie betyder meget, og den skal vi fortsat dyrke. Fordi det virker.

Tak for et godt år – og velkommen til 2023.

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår.

Bolette Christensen, direktør Business Vordingborg

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg