1 ud af 3 jobrekrutteringer ender forgæves

af | 7. apr 2022 | Arbejdskraft, Erhvervsnyheder

Erhvervslivet mangler arbejdskraft, og det er mere end svært at skaffe kvalificerede medarbejdere når ledige job skal besættes. Det bekræfter nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering – i daglig tale kaldet STAR.

Det er svært at rekrutere. 1 ud af 3 ender forgæves

Undersøgelsen viser at hver tredje rekruttering i Region Sjælland er forgæves – altså at 1 ud 3 job enten ikke bliver besat eller bliver besat med en medarbejder uden de ønskede kvalifikationer, når virksomhederne søger nye medarbejdere.

Tallene dækker over perioden juni til november 2021.

“Undersøgelsens data viser at 58 % af de forgæves rekrutteringer efterlod jobbet ubesat, mens i 42 % de forgæves rekrutteringer blev stillingen besat af en kandidat der ikke havde de oprindeligt ønskede kvalifikationer. Det er oftest at personen manglede relevant erhvervserfaring.”

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Kokke og tjenere meget svære at finde

Værst står det til når hoteller og restauranter har søgt efter medarbejdere, hvor mere end halvdelen (54%) af rekrutteringerne endte forgæves.

Det er især kokke og tjenere, det har være svært at rekruttere ifølge den nye opgørelse. Ledige kokkejobs har været de allersværeste at rekruttere til, og i 7 ud af 10 tilfælde er det ikke lykkedes at finde en kvalificeret kok til det ledige job.

Tjenere har også været efterspurgte og i 6 ud af 10 tilfælde endte søgningen forgæves.

Bygge- og Anlægsbranchen også ramt

Også i Bygge- og anlægsbranchen har det været langt mellem ansættelserne.

48 % af rekrutteringerne er endt uden det ønskede resultat.  500 gange (42%) har tømrermesteren måtte sande at der ikke kunne ansættes en kvalificeret person i det ledige tømrerjob.

Værre ser det ude hos elektrikerne, hvor 370 jobrekrutteringer endte forgæves – dvs 67 % af rekrutteringerne var uden det ønskede resultat.

Også chauffører er meget eftertragtede, og her var der 1040 forgæves rekrutteringer og det betød at 58% af de opslående ledige chaufførjob endte forgæves.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft gav virksomhederne problemer, og ramte dem hårdt. Det er især i Hotel- og restaurationsbranchen samt i Bygge- og anlægsbranchen at det gav problemer.

58 % af bygge- og anlægsvirksomheder, der havde rekrutteringsudfordringer melder om produktionstab på grund af manglende kvlificeret arbejdskraft.

“2 ud af 3 (66 %) virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen melder om at det ramte dem på væksten, da de ikke kunne leve op til den efterspørgsel der var.”

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Søren Knudsen - Presse- og kommunikationsrådgiver

Skrevet af Søren Knudsen

Presse- og kommunikationsrådgiver

T: +45 20 40 95 92

E: sk@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg