Inflationen sætter rekord og når højeste niveau siden 1983. Stigningen i forbrugerprisindekset lød på 8,7 pct. i juli. Danskerne bliver fortsat mødt af priser, som stiger i et tempo, man skal flere årtier tilbage i tid for at finde magen til. Inflationen målt i form af forbrugerprisindekset steg i juli med 8,7 pct. målt på årsbasis, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste årsstigning siden februar 1983. I juli 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før.
[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoyMjU2NiwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMjI1NjYgLSBLb20gZ29kdCBpIGdhbmcgbWVkIGtsaW1hcmVnbnNrYWIiLCJ1cmwiOiIiLCJpbWFnZV9pZCI6MCwiaW1hZ2VfdXJsIjoiIiwidGl0bGUiOiJMw4ZTIE9HU8OFOiBLb20gZ29kdCBpIGdhbmcgbWVkIGtsaW1hcmVnbnNrYWIiLCJzdW1tYXJ5IjoiIiwidGVtcGxhdGUiOiJ0ZXN0In0=”]
Største stigning i næsten 40 år.
I juni var den tilsvarende stigning 8,2 pct. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 1983, hvor årsstigningen ligeledes var 8,7 pct.
Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 13,2 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1982, hvor årsstigningen ligeledes var 13,2 pct.
Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på fødevarer, el, brændstof og gas, der gør sig gældende i juli 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 5,5 pct. i juli, hvilket er en stigning fra 4,8 pct. måneden før.
Det er i høj grad prisstigninger på sommerhusleje, flyrejser samt tøj, der trækker kerneinflationen op i forhold til juni. Det er den højeste kerneinflation siden februar 1988.
“Med energipriser, som vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer.”
Cheføkonom Las Olsen | Danske Bank
Danskerne bliver fortsat mødt af priser, som stiger i et tempo, man skal flere årtier tilbage i tid for at finde magen til. Inflationen målt i form af forbrugerprisindekset steg i juli med 8,7 pct. målt på årsbasis, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste årsstigning siden februar 1983.
“Det er ganske enkelt helt vildt,” siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv i en kommentar.
Med dagens tal står det igen klart inflationen sætter rekord og at danskernes realløn falder markant i øjeblikket.
“Det er i sig selv ekstraordinært, da vi skal helt tilbage til 2012 for at finde det seneste år med fald i danskernes realløn,” lyder det fra Tore Stramer.
Danske Bank skriver i en kommentar, at den høje inflation har lange udsigter.
“Vi forventer stadig, at pilen peger nedad for inflationen senere på året, men med energipriser, som vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer,” siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
Skrevet af Søren Knudsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
T: +45 20 40 95 92