Køng Biogas sender nu gas til forbrugerne

af | 28. apr 2022 | Erhvervsnyheder, Grøn omstilling

Den grønne omstilling er i fuld gang i Køng, hvor et af Danmarks største biogasanlæg tirsdag efter påske leverede den første grønne, bæredygtige og klimavenlige biogas til det offentlige gasnet.

Biogas fra Køng

“Den grønne omstilling i Køng – den er allerede startet. Den startede tirsdag efter påske og er i fuld gang nu.”

Executive Vice President & CCO Jesper Bundgaard | Nature Energy

Nature Energy er Danmarks største biogas producent og virksomheden har anlæg i det meste af Danmark. Anlægget i Køng i Vordingborg kommune er det første på Sjælland.

Byggeriet af Køng Biogas har været i gang siden oktober 2020 og forventes helt færdigt til juni, hvor det officielt indvies. Det ligger i Køng mellem Vordingborg og Næstved.

På trods af at anlægget endnu ikke er helt færdigt – så produceres der allerede nu grøn gas af roeaffald, halm, mask fra ølproduktion og gylle. Det bliver til grøn biogas, der hver dag dels mindsker Danmarks afhængighed af såvel russisk naturgas som fossil gas.

”Den grønne omstilling i Køng – den er allerede startet. Den startede tirsdag efter påske og er i fuld gang nu. Vi kommer til at øge gasproduktionen de næste 3-4 måneder, hvorefter vi vil være på max produktion og producere omkring 20 millioner kubikmeter grøn klimavenlig biogas om året,” siger Jesper Bundgaard, der er vicedirektør i Nature Energy.

Nature Energy er Danmarks største biogas producent og virksomheden har anlæg i det meste af Danmark. Anlægget i Køng i Vordingborg kommune er det første på Sjælland.

Byggeriet af Køng Biogas har været i gang siden oktober 2020 og forventes helt færdigt til juni, hvor det officielt indvies. Det ligger i Køng mellem Vordingborg og Næstved.

På trods af at anlægget endnu ikke er helt færdigt – så produceres der allerede nu grøn gas af roeaffald, halm, mask fra ølproduktion og gylle. Det bliver til grøn biogas, der hver dag dels mindsker Danmarks afhængighed af såvel russisk naturgas som fossil gas.

Da Business Vordingborg var på besøg på anlægget et par dage efter produktionen var gået i gang, var der store smil på og glæde over at nu var produktionen i gang.

Gassen strømmede fra anlægget og ud på nettet med knapt 1000 kubikmeter i timen.

”Det tal man kan se her, er gasflowet – det er den mængde biogas vi producerer til naturgasnettet LIGE NU… 952 kubikmeter grøn bæredygtig biogas i timen. Jo højere tallet er – jo bedre er det både for forsyningssikkerheden og for klima og miljøet. Så jo højere tallet er – jo gladere er jeg,” siger Jesper Bundgaard.

Jesper Bundgaard fra Køng Biogas viser gasflow fra anlægget i Køng

Oplagt placering for Køng Biogas

Valget af Vordingborg Kommune var nemt for Nature Energy.

“Vi har gennem længere tid rigtig gerne ville bygge noget på Sjælland. Det er så Køng her der er kommet først. Området var allerede inden vi begyndte at bygge udpeget af Vordingborg Kommune til at kunne bruges til biogas. Derfor var det fuldstændig oplagt,” siger Jesper Bundgaard, vicedirektør i Nature Energy.

Søren Knudsen - Presse- og kommunikationsrådgiver

Skrevet af Søren Knudsen

Presse- og kommunikationsrådgiver

T: +45 20 40 95 92

E: sk@businessvordingborg.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg

Tilmeld dig Business Vordingborgs nyhedsbrev