Revisor og medejer af Øernes Revision Peter Hansen er en mand, der har fingeren på den økonomiske puls i det lokale erhvervsliv i Vordingborg kommune. Han frygter at der kommer en bølge af konkurser i løbet af første kvartal af 2023.
Dermed bekræfter han den tendens, som de seneste tal over virksomheder, der er gået konkurs i hele Danmark, viser.
345 aktive virksomheder blev erklæret konkurs i november. Dermed er 1.456 fuldtidsjob gået tabt i forbindelse med konkurser i november. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Det bringer totalen for tabte jobs op på 12.500 i 2022, hvilket er betragteligt flere end sidste års 8.500.
Antallet af konkurser er det højeste i 12 år.
Det er især detailhandlen, der er hårdt ramt af den høje inflation, høje energipriser og faldende forbrug og købelyst.
”De står i en meget stor likviditetskrise. Der er julehandel nu – det kan redde dem i december måned, men når vi kommer hen i januar måned og kommer ned i et lavpunkt hvor der ikke vil være den samme omsætning som i december måned så vil de få svært ved at betale lønninger og andre omkostninger, der er i deres virksomhed, ” siger Peter Hansen, medejer af Øernes Revision.
“Jeg er bange for at Vordingborg kommune vil være en af de kommuner der vil blive hårdt ramt hen i første kvartal 2023.”
Revisor og medejer Peter Hansen | Øernes Revision
[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoyMzYxOCwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMjM2MTggLSBUYXNrZm9yY2UgaGrDpmxwZXIgdHLDpm5ndGUgYnV0aWtrZXIgb2cgdmlya3NvbWhlZGVyIiwidXJsIjoiIiwiaW1hZ2VfaWQiOjIzNzI3LCJpbWFnZV91cmwiOiJodHRwczovL2J1c2luZXNzdm9yZGluZ2JvcmcuZGsvd3AtY29udGVudC91cGxvYWRzLzIwMjIvMTEvYnV0aWtzZ2FkZV92b3JkaW5nYm9yZy53ZWJwIiwidGl0bGUiOiJMw4ZTIE9HU8OFOiBUYXNrZm9yY2UgaGrDpmxwZXIgdHLDpm5ndGUgYnV0aWtrZXIgb2cgdmlya3NvbWhlZGVyIiwic3VtbWFyeSI6IiIsInRlbXBsYXRlIjoidGVzdCJ9″]
Det der gør virksomhedernes situation ekstra slem er, at mange i forvejen er økonomisk tyndslidte, fordi de dels selv er ramt af høje energiregninger, dels har et efterslæb fra corona, hvor de også mistede deres indtjening. Dertil kommer gæld fra coronalån, som er en møllesten om halsen på mange.
”Jeg tror på at der kommer en hel del konkurser. Der er rigtig mange erhvervsdrivende, der ikke er polstret godt nok og de vil mangle likviditet og det vil betyde at de ikke kan betale deres regninger. Får de ikke betalt de afdrag de skal eksempelvis på corona-lånene så vil Skat erklære dem konkurs. De vil i al fald få hele beløbet sat til inddrivelse her og nu – og det kan virksomhederne slet ikke magte og så kommer konkurserne,” siger Peter Hansen, Øernes Revision.
“Der er julehandel nu – det kan redde dem i december måned.”
Revisor og medejer Peter Hansen | Øernes Revision
Toppen er ikke nået
Konkurserne rammer en bred vifte af danske virksomheder, og stort set ingen brancher går ram forbi konkursvæksten. Men det er især bygge- og anlægsvirksomheder og detailhandel, der nu er ramt. Mere end halvdelen af konkurserne i november var i byggeriet.
”Hvis man ser sammensætningen af de erhvervsdrivende i Vordingborg kommune så er det butikker og håndværkere, der er en overvægt af. Det er primært de to grupper – herunder restaurationer, hoteller og barer som er hårdt af krisen for øjeblikket. Jeg er bange for at Vordingborg kommune vil være en af de kommuner der vil blive hårdt ramt hen i første kvartal 2023,” siger Peter Hansen.
Hvad kan man gøre?
Være på forkant af udviklingen og sæt en række tiltag i gang:
- Arbejdsfordeling hos personalet. Dermed kan man spare lønkroner her og nu. Tal med jobcenteret om dette.
- Send medarbejdere på kurser og uddannelser – få godtgørelser og spar lønkroner
- Se på omkostningsstrukturen i virksomheden og gennemfør mulige besparelser
- Nedbring varelageret og skaf likviditet
- Forhandle betalingsvilkår hos leverandører
- Tag kontakt til bank og revisor
Skrevet af Søren Knudsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
T: +45 20 40 95 92