
Inden længe fyldes Storegade og de omkringliggende gader og stræder i Stege med liv og debatter til dette års udgave af Folkemøde Møn. Ligesom de foregående år er programmet spækket med interessante debatter for erhvervsdrivende og -interesserede.
På programmet er der både debat om klima, bæredygtighed, erhvervsudvikling, grøn energi, uddannelse, politik og grøn omstilling.
”Folkemøde Møn belyser en række centrale emner som både er aktuelle i lokal og national henseende. Det drejer sig især omkring fremtidens arbejdskraft, erhvervsudvikling og de enestående muligheder, som den grønne omstilling giver os. Det er en unik lejlighed til at dykke ned i de aktuelle og kommende udfordringer og muligheder, der vil forme det fremtidige erhvervsliv. Derfor vil jeg opfordre alle med tilknytning til og interesse for erhvervslivet at deltage i dette års Folkemøde Møn,” lyder det fra Business Vordingborgs bestyrelsesformand, Steffen Steffensen.
På dette års Folkemøde Møn er flere virksomheder aktive både som arrangerende og deltagende. Her kan man møde Møns Bank, Danske Bank, Arcadia eFuels, Nature Energy og Green2x.
Derudover møder flere erhvervsprofiler og politikere op til Folkemøde Møn for at deltage i talks og debatter. Der er mulighed for at opleve tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, Signe Tychsen Philip fra Dansk Industri, folketingskandidat for Venstre og pa manager for Rud Pedersen Iben Krog og direktør for Visit Sydsjælland og Møn, Martin Bender.
Folkemødet finder sted fredag den 18. august og lørdag den 19. august. Der er en række forskellige scener, der har navne som Øen, Haven, Kundskaben, Danske Bank scenen, Verden og Diversen. Nedenfor kan du finde et udvalg af programmet, som henvender sig til erhvervsinteresserede.
Det skal være attraktivt at bo, arbejde og leve på Møn. Det er baggrunden for, at vi fortsætter vores engagement på Folkemøde Møn og endda giver det en ekstra tand i år.
Bankdirektør Per Sjørup Christiansen | Møns Bank

Lokal bank har central rolle
Møns Bank er igen i år særdeles aktiv som arrangerende part.
”Det skal være attraktivt at bo, arbejde og leve på Møn. Det er baggrunden for, at vi fortsætter vores engagement på Folkemøde Møn og endda giver det en ekstra tand i år,” siger bankdirektør i Møns Bank, Per Sjørup Christiansen.
Blandt andet sætter den mønske bank fokus på, at bæredygtighed skaber lokale jobmuligheder i en debat med HR-partner i Andel Jette Lau Eriksen, medejer i Pribohuset ApS Kenneth Henriksen, CEO for GeoCenter Møn, Nils Natorp, Community og Stakehold Manager for Vattenfall Arne Rahbek, samt erhvervschef i Møns Bank, Bart Roetink.
“Vi vil gerne slå et slag for nogle af de mange lokale jobmuligheder, der er på Møn og i Sydsjælland, fortsætter Per Sjørup Christiansen. For jobudbuddet kan blive øget, når man arbejder med og tænker bæredygtighed ind i virksomhederne. I den aktuelle debat kommer vi blandt andet ind på, hvad det kræver af uddannelse,” forklarer Per Sjørup Christiansen.
Desuden deltager bankdirektøren i en talk om, hvordan erhvervslivet er med til at skabe bæredygtige lokalsamfund.
“Her bliver det en talk med en række gode aktører i en paneldebat, hvor vi sammen sætter fokus på og komme med ideer til, hvordan bæredygtighed og lokale tiltag skaber både vækst og sammenhængskraft i vores nærsamfund,” fortæller Per Sjørup Christiansen.
Program – Fredag
Scene: Kulturen
Kl. 9.00-9.50: Bæredygtighed skaber lokale jobmuligheder. Debat med Jette Lau Eriksen, Andel, Kenneth Henriksen, Pribohuset ApS, Nils Natorp, GeoCenter Møn, Arne Rahbek, Vattenfall, Bart Roetink, Møns Bank. Moderator: Per Sjørup Christiansen, Møns Bank. Arrangeret af Møns Bank.
Scene: Kulturen
Kl. 11.00-11.50: TikTok-turisme. Talk med influenser Kelly Louise Killroy og Martin Bender, direktør for Visit Sydsjælland og Møn. Arrangeret af Visit Sydsjælland og Møn.
Scene: Kulturen
Kl. 13.00-13.50: En generation af skabere – interview med iværksætter Julie Pi, Bloom Institute. Moderator: Ole Knudsen, Gyldendal.
Scene: Danske Bank
Kl. 13.00-13.50: Fremtidens bæredygtige uddannelser og iværksætteri. Workshop arrangeret af Corolab, Fors A/S og Roskilde Tekniske Skole, hvor vi kaster lys på hvordan erhvervsuddannelserne åbner for idémageri, iværksætteri og fremtidens bæredygtige løsninger. Med Anna Emilsdóttir, Innovationskonsulent i Corolab, Kristine Lykke, projektleder i Corolab, Ida Torp Girotti, projektleder i skoletjenesten Fors A/S, elever fra talentholdet på Roskilde Tekniske Skole.
Program – Lørdag
Scene: Danske Bank
Kl. 11.00-11.50: Bæredygtighed, fra ord til handlinger i lokale initiativer. Mød Thorbjørn Lundholm Dahl fra Danske Bank, EUC Sjællands direktør John Normann, Kim Frimann fra Frimann Biler til en snak om, hvordan man kommer i gang med klima- og bæredygtighedsindsatsen. Moderator: Rune Kristensen, medlem af byrådet i Næstved og ansat i Danske Bank.
Scene: Haven (Fogs Gård)
Kl. 12.00-12.50: Energikrise og klimasynd. Debat med Sascha Faxe, folketingsmedlem (Å), Zenia Stampe, folketingsmedlem (RV), Marianne Bigum, folketingsmedlem (SF), Michael Søegaard Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, Elise Sydendal, Den Grønne Ungdomsbevægelse. Moderator: Iben Krog.
Scene: Kulturen (Fængselsgården)
Kl. 13.00-13.50: Mere faglært arbejdskraft – hvordan gør vi? Debat med Poul Nyrup Rasmussen, tidl. statsminister (S), Bolette Christensen, tidl. direktør i Business Vordingborg, Signe Tychsen Philip, Dansk Industri, Torben Larsen, Give Steel. Moderator: Ole Knudsen, Gyldendal.
Scene: Haven (Fogs Gård)
Kl. 13.00-13.50: Landdistrikternes grønne omstilling – mellem utopi og mulighed. Debat med Steffen Damgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Tine Vinther Clausen, formand for Teknik-, Klima- og Miljøudvalget i Lolland Kommune (V), Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune (S), Anders J. Andersen, formand for Klima- og Teknikudvalget, Vordingborg Kommune. Moderator: Iben Krog.
Scene: Diversen (Rosengården)
Kl. 13.00-13.50: Det kommende forsvarsforlig – genopbygning af det samlede forsvar, arrangeret af Folk & Sikkerhed. Med Bent Christensen, stabslæge, Jørgen Rasmussen, sektionschef, Anne Valentina Berthelsen, medlem af Folketinget (SF), Kasper Roug, medlem af Folketinget (S).
Scene: Øen (Rosengården)
Kl. 14.00-14.50 Borgmestertopmøde – hvordan kan styringen af offentlige byggerier blive bedre? Debat med Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune, Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune (S), Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune (S). Moderator: Lars Kaspersen.
Scene: Haven (Fogs Gård)
Kl. 14.00-14.50: Det bæredygtige arbejdsmarked – hvordan rekrutterer vi fra kanten af samfundet. Debat med Torben Larsen, Give Steel, Nikolaj Reichel, formand for uddannelses- og beskæftigelsesudvalget i Vordingborg Kommune (S), Michael Seiding Larsen, næstformand for uddannelses- og beskæftigelsesudvalget i Vordingborg Kommune (V), Camillo Krog, tidl. direktør i Wax Facility Service. Moderator: Ole Knudsen.
Scene: Danske Bank-scenen (Torvet)
Kl. 14.00-14.50: Fra global økonomi til lokal økonomi. Hvordan påvirker de sidste års stigende renter, inflation og energiudgifter – verden og det lokale? Og hvordan ser Danske Bank den økonomiske vejrudsigt, med det vi ved nu? Med Jesper Nielsen, Danske Bank. Moderator: Rune Kristensen, medlem af byrådet i Næstved og ansat i Danske Bank.
Scene: Haven (Fogs Gård)
Kl. 15.00-15.50: Bæredygtige lokalsamfund – hvordan gør vi? Talk med Per Sjørup Christiansen, direktør i Møns Bank, Torben Folke Månsson, kommunalpolitiker (Fælleslisten) og formand for Kalvehave Butikshus, Nikolaj Reichel, kommunalpolitiker i Vordingborg Kommune (S), Tine Vinther Clausen, kommunalpolitiker i Lolland Kommune (V). Moderator: Ole Knudsen, Gyldendal.
Scene: Haven (Fogs Gård)
Kl. 16.00-16.50: Den grønne omstilling – deltagersport eller lukket fest? Debat med Lars Kaspersen, Nature Energy og Be Green i Barmosen, Martin Nielsen, Arcadia Efuels Vordingborg Erhvervshavn, Peter Stabell, Vordingborg Biofuel. Moderator: Kathrine Olldag.