Har du en ambition om at øge din omsætning og udvikle din forretning uden at løbe hurtigere? Business Vordingborg og Erhvervshus Sjælland inviterer mandag den 22. september til event om brugen af AI for iværksætteri. Lær at anvende de nyeste værktøjer inden for AI, så du kan bruge mere tid på udviklingen af din virksomhed.
Dette kursus er skræddersyet til iværksættere og startups, der har forretningsgrundlaget på plads, og vil tage deres forretning til næste niveau.
På kurset får du et overblik over relevante AI værktøjer og inspiration til, hvordan du kan:
- Automatisere tidskrævende opgaver som kundeservice, fakturering og marketing.
- Optimere din daglige drift, så du får mere overskud til at fokusere på det, der virkelig betyder noget – nye kunder, innovative projekter eller udvikling af din virksomhed.
- Frigive tid i din kalender til strategisk vækst eller endda mere tid til dig selv.
- Med konkrete eksempler på de nyeste AI-værktøjer vil du opdage, hvor nemt det er at implementere dem i din virksomhed – uden at være teknologiekspert.
Kort sagt: Du får indsigt i, hvordan AI kan lette din hverdag som iværksætter, give dig mere frihed og hjælpe dig med at opnå dine vækstmål hurtigere.
Din guide på vejen fra god idé til god forretning
Peter Mols fra Growing Habits er ekspert i AI og automatisering samt forretningsudvikling og business coaching. På dette kursus vil han lære dig at introducere små forandringer som, gentaget mange gange, vil give store resultater.





