Tysk energigigant er stærkt knyttet til Vordingborg Kommune

by | 9. Jul 2026 | Erhvervsnyheder

Fra Klintholm Havn på Østmøn opererer to store energivirksomheder, som sejler ud til de snurrende vindmøller på havet. Den ene operatør er den tyske energigigant EnBW, som servicerer deres havvindmøllepark Baltic 2 fra den lille havn i Vordingborg Kommune.

I foråret fik EnBW i Klintholm Havn besøg af borgmester i Vordingborg Kommune, Michael Seiding Larsen, viceborgmester Jakob Helles, kommunaldirektør Kristina Koch Sloth og Business Vordingborg-direktør, Helene Urth. Borgmesteren er i færd med at besøge virksomheder i kommunen, og i den anledning gik turen til Østmøn.

Operations manager for EnBW’s Baltic 1 og Baltic 2, Roman Müller, bød velkommen.

”EnBW er engageret i at samarbejde med lokalsamfundet i Klintholm Havn samt de lokale politikere og interessenter. Og vi værdsætter i høj grad at både borgmesteren, viceborgmester og øvrige medarbejdere tog sig tid til et besøg i Klintholm for at blive vist rundt på EnBW’s faciliteter,” lød det fra Roman Müller.

“Det er vigtigt for Vordingborg Kommune og Klintholm Havn, at vi formår at tiltrække og fastholde virksomheder som EnBW. Både i forhold til de direkte og afledte arbejdspladser, der bliver skabt i vores kommune.”

Michael Seiding Larsen | Borgmester, Vordingborg Kommune

Direktør og ejer hos Knudsen Extrusion Peter Rosenkrands

EnBW (Energie Baden-Württemberg AG) er en af Tysklands og Europas største energivirksomheder. De er den tredjestørste energivirksomhed i Tyskland. De forsyner omkring 5,5 millioner kunder med strøm, gas og vand og har i omegnen 27.000 ansatte. Tidligere drev EnBW flere atomkraftværker og kulkraftværker, men har de seneste år udmøntet en strategi om at nå en CO2-nettonuludledning i 2040 gennem vedvarende energi.

Havvindmølleparken Baltic 2 er placeret 40 km øst for Møn og består af 80 havvindmøller, som producerer strøm svarende til forbruget i cirka 340,000 husstande. Parken beskæftiger 25 tyske medarbejdere, der servicerer vindmøllerne. Når de tyske teknikere arbejder, bor de på mandskabshotellet MMA Offshore, som også ligger i Klintholm Havn. Hotellet er ejet af Morten Andersen.

Mødet var Michael Seiding Larsens første med Roman Müller.

”Det er vigtigt for Vordingborg Kommune og Klintholm Havn, at vi formår at tiltrække og fastholde virksomheder som EnBW. Både i forhold til de direkte og afledte arbejdspladser, der bliver skabt i vores kommune. Og så er det naturligvis glædeligt, at det er en virksomhed, der ønsker at engagere sig lokalt og understøtte udviklingen på Østmøn,” sagde borgmester Michael Seiding Larsen efter besøget.

EnBW er blandt andet med i projektet ”Power i provinsen”, som du kan læse mere om her.

“EnBW værdsætter de nuværende investeringer, der er blevet foretaget, og ser frem til de kommende investeringer, som skal sikre en sikker og funktionel havn. En havn, der kombinerer industriens behov med lokalsamfundets trivsel og sommerturismen, og som skaber alliancer med fælles mål.”

Roman Müller | Operations Manager, EnBW

Direktør og ejer hos Knudsen Extrusion Peter Rosenkrands

Strategisk vigtig

Under besøget kunne kommunaldirektør Kristina Koch Sloth blandt andet dele kommunens oprettelsesplan for Klintholm Havn. I 2023 blev havnen hårdt ramt under stormfloden og i efteråret 2025 vedtog kommunalbestyrelsen at investere 40 millioner kroner i stormsikring og udvidelse af erhvervshavnen i Klintholm.

”EnBW værdsætter de nuværende investeringer, der er blevet foretaget, og ser frem til de kommende investeringer, som skal sikre en sikker og funktionel havn. En havn, der kombinerer industriens behov med lokalsamfundets trivsel og sommerturismen, og som skaber alliancer med fælles mål,” sagde Roman Müller efter besøget, hvor borgmester og viceborgmester desuden opfordrede EnBW til at komme med indspark til investeringsplanen.

”At være en del af de planlagte aktiviteter og blive hørt i forbindelse med beslutningsprocessen omkring udviklingen af Klintholm vil skabe stærke bånd mellem EnBW og havnens personale. Muligheden for at påvirke havnens fremtid samt at bidrage med egne idéer eller operationelle behov fører til et stærkt bånd mellem alle interessenter,” lød det fra Roman Müller.