Salgsansvarlig H.C. Sørensen og hans medarbejdere fra Dansk Natursten har haft travlt på kajen på Masnedø de seneste fem år, hvor de har leveret næsten 2,4 mio. tons råstoffer til byggeriet af den nye Storstrømsbro. Foto: Business Vordingborg
På Masnedø ligger et undseeligt skur, der huser en virksomhed med stor aktivitet. Virksomheden er Dansk Natursten A/S, der gennem fem år har leveret sand, sten, grus og jord til byggeriet af den nye Storstrømsbro. Opgaven har budt på et logistisk puslespil i daglig forandring for de tre medarbejdere, som har klaret sagerne med kun 200 meter kaj til rådighed.
Siden 2019, hvor det første skib med materialer til byggeriet af den nye Storstrømsbro lagde til kaj, har Dansk Natursten A/S på Masnedø leveret 2,4 mio. tons sand, sten, grus og jord til det store infrastrukturprojekt, som nu er på vej ind i sin slutfase.
– Vi er næsten færdige med at levere. Vi mangler kun 10.000 tons sten. Selve broen mangler stort set kun at få lagt belægning, og så er den klar til åbning senere på året, siger H.C. Sørensen, der er salgsansvarlig for området øst for Storebælt hos Dansk Natursten.
Den nye Storstrømsbro bliver cirka fire kilometer lang og er Danmarks tredjestørste bro næst efter Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
“
“Vi har skullet jonglere med bare 200 meter kaj. Det kan lyde af meget, men når skibene ligger i kø for at få lov til at læsse af, så er der pres på arbejdet med at flytte bunker.”
H.C. Sørensen | salgsansvarlig, område Øst, Dansk Natursten
Har holdt til på Vordingborg Havn i 20 år
Dansk Natursten blev i 2016 en del af den belgiske koncern Group De Cloedt, som opererer i det meste af Nordeuropa og Baltikum. På den måde har Dansk Natursten været til stede på Masnedø i mere end tyve år.
Dansk Natursten holder til i en lille pavillon, der ligger lige før hovedporten til havnen på Masnedø. På siden står der Baltic Shipping og ikke Dansk Natursten. Det er fordi, Dansk Natursten arbejder tæt sammen med Baltic Shipping, som håndterer al logistikken omkring fragtskibene, som kommer med de materialer, Dansk Natursten leverer.
Faktisk sidder medarbejderne fra de to virksomheder ved skriveborde lige overfor hinanden – så tæt arbejder de sammen og har gjort det i årevis.
H.C. Sørensen (tv.) og Mike Hansen (th.), der er skibsagent i Baltic Shipping, arbejder tæt sammen og sidder til hverdag lige over for hinanden i en lille pavillon på Vordingborg Havn på Masnedø. Foto: Business Vordingborg.
Skibene har ligget i kø
Det tætte samarbejde med shipping er vigtigt. Også af økonomiske grunde. Forsinkelser i leverancer koster dagbøder på 1.000 Euro. Det svarer til knap 7.500 danske kroner.
Et skib har mellem 3.000-5.000 tons materialer med. Skibene har nogle gange ligget i kø for at levere materialer.
– Vi har skullet jonglere med bare 200 meter kaj. Det kan lyde af meget, men når skibene ligger i kø for at få lov til at læsse af, så er der pres på arbejdet med at flytte bunker fra tidligere leveringer, så der bliver plads til de næste, siger H.C. Sørensen.
Cirka 2.000 tons sømateriale hentet fra bunden af Grønsund mellem Falster og Møn. Foto: Business Vordingborg.
Tæt samarbejde nødvendigt
– Der kommer måske et skib med 3.000 tons sand, og så ligger der 2.000 tons grus, der ikke kan komme væk fra kajen pga. dårligt vejr. Det er blevet dagligdag for os, at vi pludselig skal finde nogle ekstra meter kaj et sted. Vi har heldigvis nogle rigtig gode folk, der virkelig har knoklet igennem de seneste fem år, siger H.C. Sørensen.
– Vi er det, man kalder husleverandør af råstoffer, og vi arbejder tæt sammen med Baltic Shipping om den store logistiske opgave. Vi arbejder rigtig godt sammen. Vi arbejder også tæt sammen med den italienske hovedentreprenør og med Vordingborg Havn, siger H.C. Sørensen.
“
“De har sådan en vi-finder-ud-af-det-tilgang, som er et stort plus i vores bog, fordi vores arbejde er som et stort puslespil, der hele tiden ændrer sig.”
H.C. Sørensen | salgsansvarlig, område Øst, Dansk Natursten
Vordingborg Havn er løsningsorienterede
Faktisk synes han, at samarbejdet med havnen er fuldstændigt forrygende.
– De er fleksible og løsningsorienterede. De har sådan en vi-finder-ud-af-det-tilgang, som er et stort plus i vores bog, fordi vores arbejde er som et stort puslespil, der hele tiden ændrer sig, siger H.C. Sørensen.
I takt med, at Dansk Natursten er blevet større, har Vordingborg Havn givet virksomheden mere plads.
– Vi er kommet længere væk fra korn- og foderstofferne, og det synes begge parter er virkelig godt, for sand og grus og ting, der skal spises, er ikke nogen særlig god kombination. Lige inden vi startede på brobyggeriet, fik vi denne her plads, hvor vi har god mulighed for at flytte rundt på bunkerne og tage imod vores leverancer, siger H.C. Sørensen.
“
“Den, der lagde den store plan, har jo ikke udrustet Danmark med bjerge, så vi har ingen granit.“
H.C. Sørensen | salgsansvarlig, område Øst, Dansk Natursten
Så lokalt som muligt
Råstofferne bliver hentet så lokalt som muligt. H.C. Sørensen arbejder efter mantraet “Handl lokalt, tænk globalt”. Det er en retningspind, der også giver god mening økonomisk.
– Jo længere væk, desto højere pris, så det har sin naturlige begrænsning, hvor langt væk, vi henter vores materialer, siger H.C. Sørensen.
– Men den, der lagde den store plan, har jo ikke udrustet Danmark med bjerge, så vi har ingen granit. Vi henter sand fra havbunden i Grønsund og fra Jyske Rev ud for Thyborøn. Vi henter sten forskellige steder på Sjælland, og så må vi hente granit i Norge og Sverige. Jord henter vi mest fra Falster, siger H.C. Sørensen.
Tv.: Norske dæksten, som er de granitsten, man bruger til at bygge op om bropiller under vandet for at beskytte dem mod strøm og påsejling.
Mdt.: Mørkt rabatgrus fra Norge. Det er mørkt, fordi granitforekomsten i det brud, hvor det bliver hentet, har den farve.
Th.: Betonsand fra Grønsund. Bruges til alt det beton, der bliver lavet på Lolland-Falster og en stor del af Sydsjælland. Foto: Business Vordingborg.
Egen geolog sørger for kvaliteten
I Dansk Natursten kan man få alle de råstoffer, man har brug for. H.C. Sørensen lægger vægt på, at kvalitetsniveauet er højt, så entreprenøren i den anden ende kan stå inde for, hvor lang levetid – for eksempel – en bro har.
– Vi har vores egen geolog, der holder øje med kvaliteten, og så har vi 3. parts-overvågning, som er uvildige geologer, der løbende kontrollerer kvaliteten af vores produkter. Det er et stort plus over for vores kunder, at vi har hele det kvalitets-setup i ryggen, siger H.C. Sørensen.
Derudover har entreprenørerne sine egne kvalitetskontroller, og bygherren har også sine. På den nye Storstrømsbro er det Vejdirektoratet, der er bygherre.
“
“Det har været utroligt spændende at have så stor en opgave i så lang tid, men nu glæder jeg mig til at begynde at kigge på fremtiden.“
H.C. Sørensen | salgsansvarlig, område Øst, Dansk Natursten
Travlt hele året rundt
Dansk Natursten har også andre kunder end broen. I 2024 blev der leveret i alt 450.000 tons gennem det lille sted på Masnedø.
– Det svarer til, at der anløber 3-4 skibe per uge. Ja, der er ikke noget, der hedder søndage eller jul eller påske her, siger H.C. Sørensen, som nu begynder at se frem til at kunne koncentrere sig om nogle af de opgaver, han i fem år ikke har haft tid til.
– Jeg skal til at udvikle forretningen. Det har været utroligt spændende at have så stor en opgave i så lang tid, men nu glæder jeg mig til at begynde at kigge på fremtiden og gøre mig nogle tanker, siger H.C. Sørensen.
Skal til at levere klimadata
Dansk Natursten skal også til at begynde på arbejdet med at indsamle klimadata. Den første branche-EPD er kommet fra brancheorganisationen Danske Råstoffer i januar 2025, så nu kan arbejdet med de underliggende produkt-EPD’ere begynde.
EPD står for Environmental Product Declaration (Miljøvaredeklaration), som er en standardiseret metode til at levere informationer om et produkts forbrug af energi, resurser, affaldsgenerering og andre miljøpåvirkninger.
“
“Når vi fragter materiale med skib, kan vi tage meget større laster ad gangen, og klimaaftrykket bliver lavere.“
H.C. Sørensen | salgsansvarlig, område Øst, Dansk Natursten
Vi vil gerne spare på Jordens resurser
Man har brug for at kende EPD’erne, når man skal levere data til klimaregnskabet, som mange danske virksomheder begynder at have lovkrav om at skulle indberette til Erhvervsstyrelsen sammen med den økonomiske årsrapport.
Det er dog ikke H.C. Sørensen, der skal stå for arbejdet med EPD’erne. Men han hilser det velkomment.
– Det er cementen og transport på landevej, der er de store klimasyndere i vores branche. Når vi fragter materiale med skib, kan vi tage meget større laster ad gangen, og klimaaftrykket bliver lavere. Vi har for eksempel heller ikke leveret slagger til ramperne. De kommer fra de danske fjernvarmeværker, og det synes jeg er en god ting, for så sparer vi på Jordens jomfruelige materialer og bruger noget, der i stedet ville være endt som affald et andet sted i kredsløbet, siger H.C. Sørensen.
