Ligesom mange andre unge mennesker tog automekanikerlærling Mikkel Dalsgård sin studentereksamen og fortsatte videre på universitetet. På University College Lillebælt i Odense var han startet som bygningskonstruktør, men kort efter studiestart droppede han ud.
I stedet gravede han en gammel passion frem og valgte at forfølge den. I dag er Mikkel Dalsgård automekanikerlærling hos Henrik Hansen Automobiler i Stensved.
Valget om at droppe ud og blive automekanikerlærling fortryder han ikke.
“På uddannelsen gik vi i skole til klokken otte om aftenen. Vi kan også arbejde til klokken otte om aftenen her. Men her laver vi noget, fremfor at sidde på et kontor og snakke om det. Det er en helt anden oplevelse af hverdagen,” forklarer han.
Fredag deltager Mikkel Dalsgård i debatten ”Skal du også være med til at redde klimaet?”, der er arrangeret af Business Vordingborg på Folkemøde Møn.
Under debatten vil der blandt andet blive debatteret, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Automekanikerfaget var ikke 2. prioritet for Mikkel Dalsgård.
“I sidste ende havde en bygningskonstruktøruddannelse givet mig flere penge. Men jeg har bare en brændende interesse for at være automekaniker,” siger han.
“Det har måske også ligget lidt i familien.”
Mekaniker lærling Mikkel Dalsgård | Henrik Hansen Automobiler A/S
Velkendt erhverv
Mikkel Dalsgård har altid været interesseret i at skrue på biler, og automekanikerlærlingens morfar var også automekaniker.
“Det har måske også ligget lidt i familien.”
Det der for alvor tiltrækker Mikkel Dalsgård ved automekanikergerningen, er at han får lov til at skille ting ad og samle det igen.
“Mit arbejde er ”hands-on” hele tiden. Det kan jeg rigtig godt lide i stedet for at sidde på et kontor,” forklarer han.
“Når vi får en gammel dieselbil ind, skal den gerne have lidt kærlighed i partikelfilteret.”
Mekaniker lærling Mikkel Dalsgård | Henrik Hansen Automobiler A/S
Gør biler grønnere
Til debatten kan man møde fremtidens klimariddere. Elektrikeren, smeden og automekanikeren, som redder klimaet, mens alle andre bare taler om det.
For Mikkel Dalsgård står det klart, hvordan han som automekaniker bidrager til en grønnere verden.
“Både benzin- og dieselbiler kører med systemer som begrænser CO2-udledningen. Det får man viden om, når man er automekanikerlærling, fordi det arbejder vi meget med. Når vi får en gammel dieselbil ind, skal den gerne have lidt kærlighed i partikelfilteret efter at have tøffet for meget rundt. Så hjælper vi på den måde med, at de ikke forurener så meget.”
Debatten ”Skal du også være med til at redde klimaet? Mød fremtidens klimareddere – elektrikeren, smeden og automekanikeren” er fredag den 19. kl. 10:00 på ”Verden – scene om europæiske og internationale forhold. Udover Mikkel Dalsgård deltager elektrikerlærling Amalie Schwartz og VVS- og energimontørlærling Thomas Bach-Pedersen.
[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoyMDE1NSwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMjAxNTUgLSBNw7hkIGjDpm5kZXJuZSBiYWcgZGVuIGdyw7hubmUgb21zdGlsbGluZyIsInVybCI6IiIsImltYWdlX2lkIjowLCJpbWFnZV91cmwiOiIiLCJ0aXRsZSI6Ik3DuGQgaMOmbmRlcm5lIGJhZyBkZW4gZ3LDuG5uZSBvbXN0aWxsaW5nIiwic3VtbWFyeSI6IlDDpSDDpXJldHMgRm9sa2Vtw7hkZSBNw7huIHPDpnR0ZXIgQnVzaW5lc3MgVm9yZGluZ2JvcmcgZm9rdXMgcMOlIGRlbSwgZGVyIGRyaXZlciBkZW4gZ3LDuG5uZSBvbXN0aWxsaW5nLiBFbGVrdHJpa2VyZW4sIHNtZWRlbiBvZyBhdXRvbWVrYW5pa2VyZW4sIHNvbSByZWRkZXIga2xpbWFldCwgdmVkIGF0IGluc3RhbGxlcmUgdmFybWVwdW1wZXIgb2cgbGFkZWFubMOmZyB0aWwgZWxiaWxlciwgbWVucyBhbGxlIGFuZHJlIGJhcmUgdGFsZXIgb20gZGV0LiIsInRlbXBsYXRlIjoidGVzdDMifQ==”]
Skrevet af Kasper Buur
Presse- og kommunikationskonsulent
T: +45 51 93 58 29