Arcadia eFuels vælger teknologileverandør til Vordingborg-anlæg

af | 12. maj 2023 | Erhvervsnyheder, Grøn omstilling, Power-To-X

Solceller Residens Møen

Arcadia eFuels har netop underskrevet en aftale med Sasol og Topsoe. De skal være teknologileverandører til det første kommercielle eFuels-anlæg i Danmark. Anlægget skal placeres på Masnedø og vil producere cirka 100 millioner liter eFuels om året.

Aftalen repræsenterer en stor milepæl i modningen af projektet, lyder det i en pressemeddelelse fra Arcadia eFuels.

”Topsoe og Sasol har begge banebrydende teknologi, vi skal bruge til at producere CO2 neutralt brændstof. Vi har udvalgt dem, da det er to velrenommerede virksomheder, der altid leverer høj kvalitet,” forklarer Martin Nielsen, der er plantmanager for Arcadia eFuels’ kommende anlæg på Masnedø.

Sasol er et globalt kemi- og energiselskab. Topsoe er ledende inden for katalyse- og procesteknologi, der fremmer optimal ydeevne inden for kemisk behandling, hydrobehandling og omstilling til CO2-reduktion.

De to virksomheder skal levere den teknologi, der hedder G2L til Arcadia eFuels’ anlæg. Det kan omdanne CO2 og brint til eFuels, der kan bruges i luftfartsindustrien.

Den næste store milepæl for Arcadia eFuels er senere i år, hvor virksomheden er klar med Final Investment Decision, når det meste af ingeniør-arbejdet er fuldført.

”Nu har vi indgået aftaler med Technip, Sasol og Topsoe, så teknologien og projekteringen kan komme på plads. Det skal vi bruge senere i år, så vi ved helt præcist, hvor meget projektet vil koste, for så kan vi søge den sidste finansiering,” siger Martin Nielsen.

Den 3. januar 2023 modtog Arcadia eFuelse et trecifret fra den franske investeringsfond Swift 2. Det er de midler som har sikret udviklingen og design af anlægget, der skal ligge på Masnedø.

“Vi er naturligvis glade for lovgivningen i EU, da det gør det nemmere at afsætte vores produkt.”

Martin Nielsen | Sitemanager, Arcadia eFuels

Arcadia Efuels indgår spændende samarbejde

EU-regulativ

Aftalen med Topsoe og Sasol sker i forlængelse af en ny lovpakke er vedtaget i EU, der fastsætter, hvor meget grønt flybrændstof, der skal være i tanken på europæiske fly fra 2030 og frem.

Når anlægget på Masnedø er i drift, vil det levere eFuel til de danske og europæiske luftfartsmarkeder for at hjælpe med at opfylde kravet om 1,2% fornyelige brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse.

”Vi er naturligvis glade for lovgivningen i EU, da det gør det nemmere at afsætte, vores produkt. Dog har interessen i luftfartsindustrien været til stede inden lovgivningen, derfor ved vi, at der allerede er et marked for eFuels,” siger Martin Nielsen.

Plantmanageren forklarer desuden, at anlægget på Masnedø vil kunne levere en lille del af behovet for eFuels i EU. Derfor kræver det flere producenter at nå målet, der er i den nye EU-lovgivning.

Arcadia eFuels har desuden planer om flere produktionsanlæg, når anlægget på Masnedø er i drift i 2026.