Antallet af nye virksomheder vokser i Vordingborg Kommune

af | 13. jan 2022 | Bygge og Anlæg, Erhvervsnyheder, Iværksætteri, Vækst

Nye tal fra Erhvervshus Sjælland viser, at der i tredje kvartal 2021 blev etableret 91 nye virksomheder i Vordingborg Kommune. Det er både personligt ejede virksomheder , Aps og A/s selskaber. Det svarer til en fremgang på 21,3 % sammenlignet med samme kvartal sidste år. Her blev der stiftet 75 nye virksomheder i kommunen.

Tagdækker værktøj

Der er fart på virksomhedstilgangen i Vordingborg Kommune.

Vordingborg Kommune klarer sig bedre end hele Region Sjælland, hvor der opleves en tilbagegang på 1,9 % i forhold til samme kvartal sidste år.

Det er især inden for bygge/anlæg og handel, at nye virksomheder dukker op i Vordingborg Kommune. I tredje kvartal 2021 stod denne kategori for 27 af de nystiftede virksomheder.

I Stege ligger den spritnye byggevirksomhed Dids tagdækning. Jens Dideriksen stiftede virksomheden i tredje kvartal 2021 sammen med sønnen Rasmus Dideriksen. Han er glad for beslutningen om at blive selvstændig.

“Arbejdet er jo sådan set det samme, men jeg har lidt mere frihed,” fortæller Jens Dideriksen.

Didreksen tagdækning

Direktør for Vordingborg Erhverv Bolette Christensen glædes ved fremgangen af virksomheder.

“Det er fantastisk, at der bliver ved med at komme nye virksomheder til vores kommune. Det er nye virksomheder, der er med til at skabe fremtidig vækst. Derudover underbygger de nye tal billedet af byggebranchens fortsatte, forrygende vækst,” siger hun.

Bolette Christensen grøn omstilling

Selvstændighed og fleksibilitet

Før Jens Dideriksen blev selvstændig, arbejdede han for en anden tagdækningsvirksomhed. Arbejdsgiveren og Jens Dideriksen var ikke altid enige om planlægning og tidsudnyttelse, og derfor startede han sin egen virksomhed.

“Der er ikke så mange alternativer, for mit vedkommende, for jeg er ved at være 60 år,” forklarer tagdækkeren.

Det har givet Jens Dideriksen en større fleksibilitet ved at starte sin egen virksomhed sammen med sønnen.

“Du kan risikere, at der er nogle dage midt i ugen, hvor det er regnvejr, og derfor ikke kan lave noget. Så kan jeg lave det lørdag og søndag i stedet for. Det er en del af den frihed, det giver,” forklarer han.

Fremtidsplanerne er også helt klare for Dids tagdækning:

“Det er bare at fortsætte. Så længe der er nok at rive i, lyder det fra” Jens Dideriksen.

2021 et godt iværksætter år

En aktuel opgørelse fra Vækstfonden bekræfter at der i 2021 var gang i lysten til at starte nye virksomheder i Vordingborg kommune.  Der blev i 2021 etableret 49 procent flere nye virksomheder end der gjorde i 2020. 180 nye Aps eller A/S selskaber blev etableret i kommunen i løbet af 2021. På landsplan var det 11 procent flere virksomheder, der blev etableret, så 2021 var et år, hvor mange fik mod på at starte nye virksomheder.

I Næstved kommune var stigningen i antal af nyetablerede Aps eller A/S selskaber mere beskeden med en stigning på knapt syv procent.

 

Denne artikel er skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29
E: kb@businessvordingborg.dk

Kasper Buur Business Vordingborg

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg