Vækstpiloter skal løfte områdets virksomheder! Gennem Erhvervshus Sjælland får små og mellemstore virksomheder i Vordingborg kommune nu mulighed for at søge op til 90.000 kr. i tilskud, hvis de ansætter en ny medarbejder – en såkaldt vækstpilot – til at løse konkrete omstillingsopgaver.
Mangler din virksomhed de rette kompetencer til at gøre forretningen synlig online, få indført en ny teknologi eller noget helt tredje? Små og mellemstore virksomheder på Sjælland kan nu søge puljen SMV:Vækstpilot og ansætte en vækstpilot med 50% tilskud (max. 15.000 kr./mdr.) i op til seks måneder, hvis de står med et konkret omstillingsbehov inden for eksempelvis digitalisering, grøn omstilling eller eksport.
”Der har været god søgning på at være med i programmet, men vi vil gerne have flere virksomheder med fra Vordingborg kommune inden ansøgningsfristen udløber,” siger Jens Damgaard, der er forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland.
Da programmet blev lanceret i oktober 2021 var der 350 pladser på landsplan, hvor af cirka 250 er ansøgte nu.
Puljen er en del af regeringens ambitiøse indsats, Virksomhedsprogrammet, hvor Erhvervshus Sjælland sammen med landets øvrige Erhvervshuse på kort tid uddeler i alt 600 millioner kroner til aktiviteter, der kan styrke virksomhederne efter Covid-19.
[visual-link-preview encoded=”eyJ0eXBlIjoiaW50ZXJuYWwiLCJwb3N0IjoxNjU2MCwicG9zdF9sYWJlbCI6IkluZGzDpmcgMTY1NjAgLSBGw6Ugc2tyw6ZkZGVyc3lldCByYWtldHbDpmtzdCB0aWwgZGluIHZpcmtzb21oZWQiLCJ1cmwiOiIiLCJpbWFnZV9pZCI6MCwiaW1hZ2VfdXJsIjoiIiwidGl0bGUiOiJMw4ZTIE9HU8OFOiBGw6Ugc2tyw6ZkZGVyc3lldCByYWtldHbDpmtzdCB0aWwgZGluIHZpcmtzb21oZWQiLCJzdW1tYXJ5IjoiIiwidGVtcGxhdGUiOiJ0ZXN0In0=”]
Nye kompetencer til din virksomhed
En vækstpilot er en ny medarbejder, der skal bidrage til din virksomheds omstilling. Inden ansættelse skal vækstpiloten være registreret ledig i Danmark og have en uddannelse – fra faglært til højtuddannet.
”Det unikke ved SMV:Vækstpilot er blandt andet, at uddannelsesniveauet og fagligheden hos de kommende vækstpiloter kan spænde meget bredt; fra faglært til akademiker. Den nye medarbejder byder ind med nye kompetencer og bidrager derigennem betydeligt til den omstillingsopgave, som virksomheden har defineret,” siger Bitten Müller, projektleder for SMV:Vækstpilot.
Erhvervshuset står klar til at hjælpe
Erhvervshus Sjælland står klar til at hjælpe med sparring på din virksomheds konkrete omstillingsopgave. Derudover har Erhvervshuset et bredt samarbejde med mange aktører med fokus på at sikre det gode match mellem virksomheder og kommende vækstpiloter.
Eksempler på omstillingsopgaver:
- Projektledelse: Styring af mindre projekter. Fx. som ‘højre hånd’ for ejerleder/ledelsen
- Markedsføring: SoMe, SEO-optimering, nyhedsbreve mv.
- Produkt- og konceptudvikling: Udvikling af nye produkter, services mv.
- Proces- og produktionsoptimering: Effektiviseringer, indførelse af ny teknologi mv.
- HR: Nye værktøjer og processer samt tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere
- Salg: Ny salgsindsigt fx via online webshop og fokus på kunderelationer
- Bæredygtighed: Udvikling af en grøn, cirkulær strategi og nye processer mv.
- Digitalisering: Implementering af nye systemer som CRM, ERP, lagerstyring og analyseværktøjer
- Internationalisering: Aktiviteter af forberedende karakter fx undersøgelser eller deltagelse i messer
Hvis du har spørgsmål til vækstpilotprogrammet kan du henvende til dig Jens Damgaard hos Erhvervshus Sjælland på mail jda@ehsj.dk eller telefon 53727194
Virksomheder kan søge SMV:Vækstpilot fra 15. september kl. 15.00. Gennem puljen kan virksomheder få 50% tilskud (max. 15.000 kr/mdr.) i op 6 måneder til ansættelse af en vækstpilot. Altså samlet set op til 90.000 kr. i tilskud. Formålet er, at vækstpiloter skal understøtte omstillingen i SMV’er.
På landsplan kan der ansættes 350 vækstpiloter. Vækstpiloterne skal være registreret ledige i Danmark med en uddannelsesmæssig baggrund, der spænder fra faglært til højtuddannet.
SMV:Vækstpilot er en del af Virksomhedsprogrammet, hvor 600 millioner kroner er udmøntet til SMV’er via et genopretningsprogram fra EU – det såkaldte REACT-EU-program – som skal afhjælpe konsekvenserne af Covid-19. Puljen er finansieret af EU’s Socialfond REACT og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Skrevet af Søren Knudsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
T: +45 20 40 95 92
E: sk@businessvordingborg.dk