fbpx

Stor efterspørgsel på CO2-sluger

2. mar 2022 | Erhvervsnyheder, Grøn omstilling, Iværksætteri

Hvert år skyller flere tusind tons tang op på de danske strande. Det stinker, er til gene og koster hundredtusindvis af kroner at fjerne, når stranden skal være præsentable til sommergæsterne. Møn Tang har løsningen klar.

Men det har ikke altid været sådan. Før i tiden blev tang betragtet som en vigtig resurse og var en eksportvare for Danmark. I Vordingborg Kommune var Kalvehave Tang Eksport en stor virksomhed, og i området omkring Møn var der tanghøstning helt op til 1960. Tangen blev eksporteret til hele Europa og USA. En del blev desuden brugt på den lokale Kalvehave Madrasfabrik.  Betegnelsen tang er egentlig lidt vildledende da ålegræs ikke er tang. Det er havgræs og i modsætning til tang, har ålegræs rødder i havbunden. Forvirringen kommer af at ålegræs før i tiden blev kaldt bændeltang. For eksempel består Læsøs tangtage af tørret ålegræs, men de er altid blevet kaldt tangtage.

Nu vil en lille virksomhed på Vestmøn gøre ålegræs stort igen. Møn Tang fisker ålegræsset op ved Farø og på et strandstykke ved Næstved. Og der er stor efterspørgsel på det grønne græs fra havet

“Det bliver nærmest revet ud af hænderne på os,” siger ejer af Møn Tang Kurt Schierup.

Den lille mønske tangvirksomhed sælger tangen, der fiskes op fra strandene, som blandt andet isolering, polstring og pakketang. De sælger både til private og virksomheder. Dog er det især isoleringstang, der er storsælger. De sælger faktisk så meget, at Kurt Schierup tit er nødt til at sige nej.

Kurt Schierup fra Møn Tang

“Vores sælger i Tyskland havde en kunde, der skulle bruge 700 tons om året. Det kan vi slet ikke skaffe, som det er lige nu.” 

Salget af ålegræsset viser sig ikke kun at være en potentielt stor forretning, der er også en stor gevinst for klimaet at fjerne græsset fra stranden. Ålegræs optager nemlig lige så meget C02 som regnskoven per kvadratmeter, når det lever i havet. 

Hvis det ligger og forgår, udleder det CO2’en igen, sammen med blandt andet svovlbrinte, kvælstof og fosfor. 

Lille virksomhed

Møn Tang startede først i 2018 da Kurt gik på pension. Forud gik mange år som leder af det kommunale aktiveringsprojekt Praktisk Service. Tangfiskeriet kom i gang ved et helt unikt samarbejde i den daværende Møn Kommune mellem Miljø- og Teknik, Turistkontoret og Praktisk Service.

“Vi måtte jo ikke gå ud og lave konkurrerende virksomhed. Derfor var det jo oplagt at bruge det jeg kendte fra dengang, jeg var barn; At man kunne bruge ålegræs til alle mulige ting.” 

Det startede med strandrensning ved Stege. Herefter blev der taget kontakt til Frilandsmuseet i Brede, som stod og manglede ålegræs til at reparere deres gamle gård fra Læsø. Senere blev der kontakt til Læsø Museum. Allerede i 2004 var efterspørgslen til Læsø så stor, at det lykkedes at starte to lokale landmænd op på Bogø og Møn.

Produkter fra Møn Tang

Tangen udviklede sig til at blive Kurt Schierups fultidsfokus. I dag er han stadig pensioneret, men lægger alligevel alle sine timer og sin energi i tangvirksomheden. 

“Jeg nyder det. Simpelthen. Det er jo en livsstil.” 

Hvad kræver det at drive en virksomhed som Møn Tang? 

“Det kræver, at når tangen kommer ind, så er man på. Det er lige meget, om det er lørdag eller søndag, eller hvornår det er. Så er det der man skal være. Ved nogle kyster, kan tangen være ødelagt allerede et par timer efter, det er skyllet op. Det kan være skyllet over med sand, så det ikke kan anvendes.”

Forretning af tang 

Hvordan gør man tang til en god forretning? 

“For at få en god forretning ud af ålegræs kræver det, at man har mulighed for at være klar når ålegræsset kommer ind til kysten. Hvis man vil fiske i større målestok, har man brug for redskaber til blandt andet opsamling, afhentning og presning. Det er mest almindelige landbrugsmaskiner, der eksempelvis bruges ved høhøstning. Der er også brug for plads til tørring. Man skal selvfølgelig også have en aftale med lodsejeren, evt. en aftale om strandpleje med Kommunen. Vil man fiske i mindre målestok, kan man nøjes med en greb og en trillebør og så lave et tørrestativ som en høhæk. I det tilfælde skal man udelukkende gå efter det friske og rene ålegræs som kan bruges til polstring.”

Kurt Schierups søn er landmand, men er efterhånden blevet indlemmet i tangforretningen og hjælper til, når der fiskes store mængder tang. Desuden har Karsten Schierup infrastrukturen til at sende store mængder tang afsted i kraft af sit virke som landmand. Når det er større mængder, er det Karsten Schierup, der sælger. Karsten og Kurt Schierup har lavet forsøg med strandpleje, hvor tangen blev fjernet hele året. Der kommer nemlig store mængder ind også udenfor badesæsonen. Men den store udfordring er at få lov til at hente tangen, når det skyller op. For Møn Tang har nemlig kun en aftale om at rense stranden i sommerperioden, og det er ikke ideelt. 

Tang fra Kurt Schierup

Hvis tangen bliver flyttet med samme, inden det bliver overskyllet, får man meget mindre sand med op, og det er muligt at lave mere af den gode kvalitet, der kan sælges. Hvis det ikke bliver fjernet løbende, kommer der lommer med dårligt og ildelugtende tang under sandet. Det vanskeliggør arbejdet med at rense om sommeren, men hvis tangen fjernes løbende, bliver der også mindre kørsel om sommeren, hvor der er mange mennesker på stranden.

Desuden ville Kurt og Karsten Schierup kunne omsætte for meget mere, hvis de måtte fiske tangen, når den skyllede op på det 100 meter strandstykke, de renser ved Næstved. Kurt Schierup estimerer, at de ville kunne omsætte for fem millioner kroner i salg til isolering på de 100 meter alene. Mens alle generne, ved at tangen ligger og rådner, ville forsvinde. 

Produktudvikling

Hvilke udfordringer er der i at drive en tangforretning? 

“Det er faktisk ikke noget, jeg tænker så meget over. Det har været en naturlig del af mit liv, siden jeg var helt lille. Der er selvfølgelig udfordringer, jeg tænker ikke over, at det er noget problem. Det der er vigtigt, det er når folk kommer hen til os nede ved kysten, at de spørger, hvad vi laver. Så de får en forståelse for, at det er fordel for miljøet, at tangen bliver fisket op. Det er måske den største udfordring; at forklare hvorfor vi fisker det op, og hvorfor det er en fordel. 

Det vi gør er jo også godt for havmiljøet, for ellers går det jo lige tilbage i havet. Det er både kvælstof og fosfor, som man forbander ude i vandet.” 

Kurt Schierup taler om tangprodukter

Møn Tang og Kurt Schierup er med i et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, hvor de skal undersøge hvilken effekt tangen har på vandmiljøet. 

“Der er den udfordring med tangfiskeri, at det ikke er noget man kan putte i et excel-regneark. Du kan jo ikke forudsige, hvornår det bliver blæsevejr eller, om vinden kommer fra den rigtige retning. Det er meget afhængigt af vejret. For eksempel får vi meget ålegræs de somre, hvor det regner meget. På en tør sommer får vi stort set intet ålegræs. Det er selvfølgelig en udfordring, når man har en virksomhed. Så må man lagre det de somre, hvor der er meget. Men på nuværende tidspunkt bliver det revet ud af hænderne på os.”

Selvom salget går strålende, er Kurt Schierup hele tiden i gang med at udvikle nye tangprodukter. For eksempel har han været med til at udvikle beholdere, der består af bioplast og tang. Desuden arbejder han på at lave tangisolering, der kan blæses ind i hul- og loftsrum.  

“Vi er i gang med produktudvikling, så vi kan anvende en større del af det der bliver fisket op uden for sæsonen. Det er spændende at være med til at udvikle nye produkter, det giver kontakt med mange interessante mennesker. Vi får jævnligt henvendelser fra forskellige Universiteter, hvor studerende vil skrive om vores arbejde.”

Synergi med kommunen

Hvilke muligheder giver det at drive Møn Tang i Vordingborg Kommune? 

“Vi har haft nogle personer i kommunen, blandt andet fra Byg, Land og Miljø, der har været med fra dengang, vi startede i Praktisk Service. Det har givet en synergieffekt, så det lykkedes. Vi var fuldstændig afhængige af hinanden. Vi var jo afhængige af kontanthjælpsmodtager, der hjalp med den praktiske del af det. Det kan vi jo kun takke dem for i dag. 

Det var fantastisk, for allerede den første dag de havde været ude at fiske, så vidste de en hel masse om ålegræs.” 

Kurt Schierup fra Møn Tang

Tang til tiden

Hvad er der sket, siden tang er blevet populært igen? 

“Tiden. Det er blevet ”in”. CO2 er det folk snakker om, og når man har et produkt der binder så meget CO2, så kan det jo ikke være bedre.”

Efter at have arbejdet med tang næsten hele livet med tang ser Kurt Schierup, at der nu kan komme en ny gylden tid for tang. For hvis afgifter bliver pålagt nuværende isoleringsalternativer, kan tang vise sig både at være konkurrencedygtig på prisen, mens det miljømæssigt er blandt de bedste. 

De tre der nu beskæftiger sig med tangfiskeri på Møn og Bogø kan afsætte alt hvad der bliver fisket og tørret. Det bliver solgt til Læsø tangtage, til isolering, mønninger på stråtage og til nyespændende virksomheder som Zostera. der laver akustikplader og isoleringsbatts med ålegræs. Zostera har som den første danske virksomhed modtaget i 2018 en såkaldt ‘vugge til vugge’ certificering i guld. Det betyder at det certificerede produkt, isoleringsbats og ruller af ålegræs’, opfylder en række af miljøkrav.

“Også mange private vil gerne bruge tørt ålegræs til isolering, og vi må jævnligt sige nej til kunder, siger Kurt Schierup.”

Kurt Schierup foran halmballer og tankbunker.

Da efterspørgslen bare stiger, ifølge tangfiskeren, er der behov for flere, der kan se muligheder i opfiskning af ålegræs. Møn Tang har ingen ønske om at blive større, men vil gerne have flere i gang der kan se muligheden i græsset fra havet. Kunderne er der, og selv i mindre målestok kan det lade sig gøre at få en fortjeneste ud af arbejdet.

“De kan bare henvende sig til os. Vi er meget åbne omkring at fortælle om procedurer ved at fiske det op, og hvordan man tørrer det. De år hvor der kommer meget ind, er det jo en fantastisk forretning. Men det er nok det uforudsigelige i det, der gør, at det er svært at få folk i gang med det. 

Hvis man ikke har udstyret, så skal man bruge en havegreb. Men selv der, er der økonomi i det.”

Der er meget få spillere og viden på tangmarkedet. Næsten alle Møn Tangs maskiner er udtænkt og lavet af Kurt Schierup og hans søn, og metoderne har tangfiskeren fisket op fra fortiden. Men Kurt Schierup håber flere får øjnene op for at fiske tang året rundt. Og at flere giver lov til det.

For vores alles, strandenes og havets skyld. 

Denne artikel er skrevet af Kasper Buur

Presse- og kommunikationskonsulent

T: +45 51 93 58 29
E: kb@businessvordingborg.dk

Kasper Buur Business Vordingborg

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Business Vordingborg