DETAIL
i Stege

Stege

Stege fejrede i 2018 byens 750 års jubilæum, og er en af de ældste danske købstæder. Byen rummer en helt særlig atmosfære, der skabes af venlige og imødekommende mønboer.

Gennem årtier har en mangfoldighed af kreative mønboer og tilflyttere tillagt yderligere et lag til byens atmosfære, såvel som en hastigt voksende turisme har gjort Stege og Møn til en meget populær feriedestination.

De lokale råvarer, som sælges fra flere butikker, er ligeledes en oplevelse. Herudover er den meget levende bymidte et resultat af et meget stærkt samarbejde imellem byens interessenter. Livet i byen skabes af de mange forskelligartede besøgende, og det aktiveres i høj grad af lokale interessenter, eksempelvis Møns Handelstandsforening, som har et meget højt aktivitetsniveau. Af eksempler på meget store kundestrømstiltrækkende aktiviteter kan sommerens tirsdagsmarkeder, efterårets sildemarked og vinterens julebazar nævnes.

Overalt i hovedgaden og tilstødende områder findes der åndehuller og særligt interessante miljøer. Via baggårde og biveje er der eksempelvis flere steder direkte adgang og få minutters gang til et parkmiljø ved vandet. Luffes Gård er et eksempel en hyggelig brostensbelagt baggård med flere specialforretninger, som bl.a. sælger lokalt producerede produkter. Langs hele Storegade findes der flere caféer og restaurationer, som med hver sit særpræg tiltrækker en mangfoldig kundegruppe.

De fleste butikker i Stege er organiseret og samarbejder via Møns Handelsforening. Den samlede byledelse organiseres og koordineres mellem flere forskellige aktører. Bl.a. Møns Handelsforening, Vordingborg Kommune, Vordingborg Erhverv, ejendomsbesiddere, lokalråd, Møn.nu, lokale banker og House of Møn. 

Møn Handelsforening

Møn Handelsforening arbejder for at fremme handel og handlendes interesser. Det arbejde indebærer mange forskellige aktiviteter som eksempelvis de mange arrangementer, som støttes af både medlemmer og frivillige.

Læs mere om Møns Handelsforening

Kontakt os

Har du spørgsmål til City Manager-funktionen? Så er du velkommen til at kontakte direktør Bolette Christensen.

T:  40 64 89 23
E: bc@vordingborgerhverv.dk

Bolette Christensen Vordingborg Erhverv